Sundhedsvæsenet i Danmark skal fremover indrettes med 17 nye og magtfulde sundhedsråd, en tæt organisering mellem somatik og psykiatri og fire stærke regioner – heraf en megaregion på Sjælland – som overtager flere opgaver fra kommunerne. Visse kronikere får også kronikerpakker, og der kommer en reform af almen praksis.
Det er hovedtrækkene i en sundhedsreform, som regeringen kom med et udkast til i september, som nu er endelig finjusteret i et samarbejde mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Alle partier var repræsenteret ved et pressemøde fredag kl. 11, hvor reformen blev præsenteret.
"Det her er ikke en almindelig dag på kontoret. Det er kæmpe, kæmpe stort. Vi har indgået en aftale om den største sundhedsreform i Danmark i næsten 20 år. Det er jeg som indenrigs- og sundhedsminister stolt over. Og jeg er glad for, at et bredt flertal i Folketinget vil gennemføre de nødvendige forandringer, der skal til, for at ruste vores sundhedsvæsen til fremtiden. Der ligger en kæmpestor opgave forude, men med aftalen har vi lagt skinnerne for, at sundhedsvæsnet rykker tættere på borgerne, og at alle har adgang til en læge tæt på, uanset hvor de bor," sagde sundhedsminister Sophie Løhde (V) på pressemødet.
Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører, Socialistisk Folkeparti sagde:
"Vi har sikret penge til at sænke ventelister på demensområdet og i børne- og ungepsykiatrien. Vi har sikret flere indsatser på gigtområdet og fået fremrykket kronikerpakken her. For i SF er vi optaget af forbedringer af det nære sundhedsvæsen og har i forhandlingerne haft blikket stift rettet mod det sundhedspolitiske indhold. På de patienter og borgere det hele drejer sig om. Samtidig er vi glade for, at vi på selve strukturen har sikret en bedre balance, og det er vores håb, at sundhedsrådene reelt kan blive den motor, som kan forhindre, at alt for mange patienter falder mellem to stole".
Ændringerne i forhold til regeringens eget udkast, der kom i september, er begrænsede og handler primært om en stigning i antallet af medlemmer i de regionale sundhedsråd fra 229 til 249. Det skal sikre bedre geografisk og politisk repræsentation. Der er også en væsentlig ændring, som vedrører forholdet mellem psykiatri og somatik. Udkastet fjerner den oprindelige plan om en sammenlægning af de to områder og foreslår i stedet en ligestilling og tæt organisering.
Med aftalen bliver den påtænkte standsningsret i sundhedsrådene også ændret. I det oprindelige udspil havde regeringen lagt op til, at hvert enkelt regionalt medlem skulle have mulighed sige stop og videresende sager til regionsrådet. Det vil nu i stedet kræve stemmerne fra en tredjedel af sundhedsrådets regionsrådsmedlemmer eller fra formanden af sundhedsrådet.
Reformen
Den helt store nyskabelse i den nye sundhedsreform er de 17 sundhedsråd med folkevalgte fra regioner og kommuner. På regeringens første pressemøde i september om udkastet til sundhedsreformen viste Lars Løkke Rasmussen stor begejstring for rådene, som får muskler til at klare at skabe sammenhæng i det nære sundhedsvæsen.
"Det helt nye, som ingen har tænkt før, er de 17 sundhedsråd. Det er slagkraftige enheder med økonomi og selvstændigt ansvar, som får hovedansvaret for at trykke sygehusbehandlingen tættere ud mod borgerne. For hvis vi ikke magter at trykke behandlingen ud mod borgerne, så risikerer vi, at de fremskridt, vi har haft de seneste 20 år, kommer ud for pres, fordi der bliver flere ældre og multisyge. Det er et kæmpegodt forslag, som vil skabe mere sammenhæng i sundhed og mindske uligheden," sagde Lars Løkke Rasmussen dengang.
De 17 råd repræsenterer en helt ny tilgang og vil spille en central rolle i gennemførelsen af sundhedsreformen. Deres succes er en forudsætning for Sundhedsreformens succes. Rådene får ansvar for at drive forandringer, styrke almen praksis, stå for sygehusenes drift, omlægge ambulante aktiviteter, sikre kapaciteten i nære sundhedstilbud og udvikle en nærsundheds-plan.
Samtidig skal de fordele eventuelle nye midler, indgå aftaler med kommunerne om sammenhængende patientforløb og håndtere de opgaver, regionerne overtager fra kommunerne.
Blandt de opgaver, som regionerne får, og som sundhedsrådene skal håndtere, er en ny forpligtelse til at oprette sundheds- og omsorgspladser i alle kommuner, hvilket skal sikre et nært sundhedstilbud, så patienter kan vælge at blive indlagt et andet sted i landet, hvis de vil være tæt på sin familie.
I dag har kommunerne omkring 4.000 midlertidige sengepladser, som er underlagt serviceloven, som bliver flyttet fra kommunerne til regionerne. Her vil de formentlig blive lagt ind under sundhedsloven.
Ikke bare vil regeringen flytte ansvaret for flere sundhedsopgaver, der i dag løses af kommunerne, over til regionerne. Regeringen vil også give regionerne flertal og standsningsret i de 17 nye sundhedsråd. At regionen får flertallet er med til at give regionerne det entydige ansvar for, at patienter får sammenhæng i forløbene.
Regeringen slår med udspillet fast, at ældreområdet og hjemmesygeplejen fortsat hører hjemme i kommunerne, men regionerne vil altså i fremtiden få ansvaret for sengepladserne uden for hospitalerne, ligesom akutsygeplejen, den patientrettede forebyggelse og dele af rehabiliteringen samles i regionerne.
Megaregion
Region Sjælland og Region Hovedstaden lægges sammen i håb om, at det kan være med til at løse lægebelægningsproblemerne på sygehusene i Region Sjælland. Den nye mastodont-region kommer til at hedde Region Østdanmark, og den nye region får 55.000 ansatte – de 15.000, der lige nu er ansat i Region Sjælland, og de 40.000, der er ansat i Region Hovedstaden. Ikke færre end 2,7 millioner borgere vil bo i den nye region – altså knap halvdelen af befolkningen.
Region Sjælland har i adskillige år været smertensbarnet blandt de fem danske regioner, der står for blandt andet sygehusene og almen praksis. Regionen har nogle af de mest syge borgere, men har samtidigt ualmindeligt svært ved at tiltrække sundhedspersonale. Eksempelvis har Region Hovedstaden Region Sjælland én læge for hver 175 borgere, men Region Sjælland kun har én læge for hver 263 borgere
Men skal den nuværende Region Sjælland nyde godt af den nuværende Region Hovedstadens læger, kræver det, at hovedstadens læger nogle dage arbejder langt fra det sted, hvor de arbejder nu. Planen indebærer en national styring af ydernumre (lægers tilladelser til at praktisere i et område) og også, at speciallæger fra de større universitetshospitaler, som for eksempel Rigshospitalet, skal påtage sig opgaver på mindre hospitaler inden for samme region, herunder sygehuset i Slagelse eller Nykøbing-Falster.
Læger, der vælger at slå sig ned i områder med lægemangel, vil også få færre patienter og højere løn. Ydermere vil lægeuddannelsen blive styrket i byer som Aalborg, Esbjerg og Køge.
Patienter med visse kroniske sygdomme får også nye patientrettigheder – nye pakker og forløb. Implementeringen af pakkerne indfases over en årrække startende med KOL i 2027, lænderygsmerter, i 2027, diabetes i 2028, hjertesygdomme i 2029 og kompleks multisygdom i 2031.
FÅ OVERBLIKKET: Her er nogle af de vigtigste initiativer i regeringens sundhedsudspil
Lægereform:
- 5.000 læger i almenmedicin: Mindst 5.000 læger i almenmedicin i 2035, fordelt på tværs af landet, især i områder med dårlig lægedækning.
- Flere uddannelsespladser: Øget optagelse på medicinstudier i Esbjerg, Aalborg, og Køge.
- 45 procent flere læger: I det almenmedicinske tilbud på tværs af Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner i 2030.
- Bedre fordeling af speciallæger: Uddannelse af flere speciallæger i almen medicin, psykiatri, geriatri samt børne- og ungdomspsykiatri.
Kronikerpakker og patientrettigheder:
- Kronikerpakker for fem store sygdomme: Introduktion af kronikerpakker for KOL, type 2-diabetes, hjertesygdomme, kroniske lænderygsmerter og kompleks multisygdom. Implementeringen af pakkerne indfases over en årrække startende med KOL i 2027, lænderygsmerter, i 2027, diabetes i 2028, hjertesygdomme i 2029 og kompleks multisygdom i 2031.
- Hurtig adgang til speciallæger: Indførelse af en ret til hurtig behandling hos praktiserende speciallæger som psykiatere og hudlæger.
- Ret til digitale sundhedstilbud: Borgere får mulighed for at vælge digitale sundhedsløsninger.
- Nye sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling: Sundhedspladser tilbydes uden omkostning for borgerne.
- Indsatser for bedre præhabilitering og tilbud til mennesker med slidgigt. Aftalepartierne er enige om, at nogle patienter, der skal have omfattende behandling for eksempel en større operation, kan have gavn af præhabilitering. Det kan være vigtigt for at sikre, at man er fysisk klar til indgrebet. Det kan være indsatser såsom træning, kostvejledning, rygestop og sygdomsmestring mv. Aftalepartierne har desuden noteret sig, at en række regioner allerede har oprettet relevante tilbud til særligt mennesker med slidgigt i knæet, som kan medvirke til at udskyde eller fjerne behovet for for eksempel operation. Aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt, at evidensbaserede tilbud om træning mv. udbredes til mennesker med slidgigt i knæ og hofte.
Behandling tættere på:
- Hjemmebehandlingsteams: Regionale teams skal kunne tilbyde hjemmebehandling til ældre og sårbare borgere.
- 3,5 milliarder kroner til lokale sundhedsinitiativer: Disse penge skal investeres i fysiske rammer for nye sundhedstilbud tæt på borgerne i perioden 2027-2031.
Ny struktur i sundhedsvæsenet:
- Én samlet Region Østdanmark: Antallet af regioner reduceres fra fem til fire med én samlet Region Østdanmark fra januar 2027. Den nye region får hovedsæde i Sorø.
- 17 nye sundhedsråd: Disse råd skal sikre lokal forvaltning af sundhedsopgaver og drive omstillingen af det nære sundhedsvæsen.
- Ligestilling og tæt organisering med psykiatrien: Psykiatrien skal være ligestillet og tæt organiseret med det somatiske sygehusvæsen.
- Nyt regionalt ansvar for sengepladser: Regionerne får fremover ansvar for sengepladser uden for hospitalerne, samt akutsygeplejen, den patientrettede forebyggelse og dele af rehabiliteringen.
Investeringer:
- 24 milliarder kroner til modernisering af sygehuse over de næste 10 år, inklusive 2 milliarder til teknologi og bedre integration af digitale systemer. En ny national organisation, Digital Sundhed Danmark, vil blive etableret for at lette adgangen til relevante oplysninger og forbedre samarbejdet mellem sundhedspersonale om patienternes behandlingsforløb. Desuden vil regeringen oprette et nationalt center for sundhedsinnovation, der blandt andet skal styrke innovative sundhedsløsninger og understøtte lokale innovationsindsatser på tværs af sundhedsvæsenet.
I fremtiden:
- Ny folkesundhedslov: Denne lov vil styrke kommunernes arbejde med forebyggelse på tværs af sektorer.
- Ændringer i kommunernes udligningssystem: Der lægges op til fremtidige justeringer i kommunernes udligningssystem.
