Videnskabeligt fup spreder sig hurtigere end reel forskning: Danske lægers indbakker fyldes med falske tilbud
Et omfattende globalt netværk af redaktører, forfattere og mellemmænd er involveret i systematisk publicering af tvivlsomme eller direkte falske forskningsartikler. Indsatsen målretter sig især medicinsk forskning, viser ny analyse. Danske læger og forskere bekræfter, at deres mail-indbakker bugner af tilbud om at bidrage til, hvad der formentlig er fupforskning.
Den nye analyse, der er publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS), illustrerer, at de henvendelser, danske læger modtager, blot er ét af symptomerne på et langt større problem: Et kommercielt system, der systematisk producerer og publicerer falsk eller stærkt manipuleret forskning.
Marianne Vogsen, kræftlæge på Odense Universitetshospital og lektor ved Syddansk Universitet, oplever det i hverdagen:
“På bare tre uger over sommeren har jeg modtaget næsten 100 mails fra falske organisationer, som i deres invitationer kan lyde ganske overbevisende, men ved nærmere eftersyn er fordækte,” siger hun.
Den nye analyse bygger på data fra flere tusinde forskningsartikler, deres forfattere og redaktører, og kombinerer bibliometriske analyser, billedgenkendelse og netværksanalyse for at kortlægge, hvordan svindelnetværk opererer på tværs af tidsskrifter og forlag.
Resultatet viser, at såkaldte paper mills (virksomheder, der masseproducerer fupartikler) kun er ét led i et større, kommercielt økosystem, som også omfatter forlag, tidsskrifter og formidlere, der aktivt placerer disse falske forskningsartikler i reelle videnskabelige tidsskrifter.
Alene for tidsskriftet PLOS ONE identificerede forskerne 33 redaktører, som langt oftere end forventet håndterede artikler, der senere blev tilbagetrukket eller kritiseret på PubPeer. Én redaktør havde behandlet 79 artikler, hvoraf 49 efterfølgende blev trukket tilbage. Selvom de implicerede redaktører kun stod for 1,3 procent af alle artikler i PLOS ONE i 2024, var de ansvarlige for næsten en tredjedel af alle tilbagetrækninger.
Mistænkelige mønstre viste også, at visse forfattere – ofte selv redaktører i tidsskriftet – håndterede hinandens manuskripter. Forskerne vurderer, at der kan være tale om direkte bestikkelse, men muligvis også om uformelle aftaler mellem kolleger.
Lignende mønstre blev fundet i 10 tidsskrifter udgivet af Hindawi, et open-access-forlag som Wiley overtog i 2021. Efter overtagelsen måtte Wiley i 2023 lukke over 50 af Hindawis tidsskrifter på grund af omfattende paper mill-aktivitet.
Danske forskere oplever problematikken
For Marianne Vogsen tog det sin begyndelse, da hun publicerede sin første forskningsartikel.
”Det er mit indtryk, at man begynder at modtage de tvivlsomme invitationer om at deltage eller på anden vis bidrage til de her organisationers aktiviteter, så snart man publicerer sin første forskningsartikel som korresponderende forfatter, og tidsskriftet offentliggør sin e-mailadresse,” siger hun.
Marianne Vogsen forklarer, at henvendelserne og invitationerne ofte rammer helt ved siden af hendes forskningsfelt og hendes baggrund, men andre gange kan det være svært at gennemskue, om der er tale om svindel.
”Det kan være spam på højt plan, hvor det er svært gennemskueligt, om det er reelle henvendelser eller ej, fordi det ser ud til, at de faktisk har læst ens forskning. Jeg tror da, jeg er kommet til at slette henvendelser gennem tiden, som har været reelle nok, simpelthen fordi det er svært at gennemskue.”
Ifølge Marianne Vogsen er problemet ikke kun irriterende, men også tidskrævende.
“Jeg bruger alt for meget tid på at forholde mig til, om jeg mon kommer til at slette en reel invitation.”
Læger masseblokerer emails
Marianne Vogsen har i et opslag på LinkedIn delt sin undren over fænomenet, og her melder en række læger og forskere tilbage, at de oplever samme fænomen og har fundet forskellige løsninger til at begrænse omfanget af henvendelser.
”Har præcis samme problem. Bedste løsning synes at være at blokere på domænenavnet i Outlook (for eksempel kenesgroup.com; MDPI.com, etc.). Jeg videresender dem til en mappe: jeg har i år fået cirka 3.000 sådanne mails, det er fuldstændig skørt,” skriver Mike Barnkob, ph.d., læge og forsker i klinisk immunologi.
Han bliver flankeret af Hans-Christen Husum, læge og forsker på ortopædkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
”Det hele handler om hive betaling for processering af artikler (APC) ud af intetanende forskere, der publicerer i predatory journals. Derudover at få dig til at betale for deltagelse i en konference der i bedste fald bliver afholdt som webinar og i værste fald ikke bliver til noget som helst. Det er en plage og har desværre også gjort, at ’corresponding author’-rollen er blevet umuliggjort. Det er meget svært at komme igennem til kollegaer med forespørgsler, når man samtidig ligger i mængden af spam/predatory-mails. Mit bedste forslag er, at man blokerer domæner for fremtiden, opretter en mailkonto udelukkende til brug som corresponding author ved submission, for det er via tidsskrifterne, at de her svindlere får fat i dine kontaktoplysninger,” skriver han.
Store organisationer trækker i trådene
Et konkret eksempel på en fuporganisation er Academic Research and Development Association (ARDA) i Chennai i Indien. ARDA reklamerer for hjælp til ”thesis/article writing” og publicering i “high impact journals”. Ifølge forfatterne til den nye analyse har ARDA i årevis opdateret sin liste af tidsskrifter, hvor nye tilføjes og andre fjernes, når de mister bibliometrisk status på grund af “fishy behavior”.
Prisen for publicering ligger mellem 250 og 500 USD, og ARDA beskriver selv rollen som at “liaise with journals on behalf of researchers” for at sikre, at de bliver optaget i et tidsskrift efter eget valg. Analysens førsteforfatter Reese Richardson vurderer overfor Science.org, at ARDA ikke selv producerer artiklerne, men fungerer som mellemmand for paper mills.
En advarsel til læger
Analysen viser samtidig, at problemet er voksende. Til analysen brugte forskerne 55 databaser med artikler, der sandsynligvis stammer fra paper mills, og analyserede udviklingen fra 2016 til 2020. Antallet af sådanne artikler fordobles hvert 1,5 år – en vækst, der foregår 10 gange hurtigere end stigningen i den videnskabelige litteratur som helhed.
- Antallet af tilbagetrækninger fordobles hvert 3,3 år.
- Artikler markeret på PubPeer fordobles hvert 3,6 år.
- Den relative andel af fupvidenskab vokser år for år.
Medforfatter til analysen Anna Abalkina udtaler til Science.org, at dette udgør en særlig risiko for medicinsk forskning, fordi falske artikler kan finde vej til systematiske reviews og meta-analyser og dermed forvride evidensgrundlaget for behandlinger.
Reese Richardson underbygger, at paper mills målretter specifikke grupper, især medicinske residency-ansøgere, hvor udenlandske studerende på visum er en attraktiv kundegruppe. Antallet af publikationer per ansøger er steget eksplosivt, og nogle kandidater kan fremvise forfatterskab på snesevis af artikler.
”Det er virkelig forfærdeligt, men hvordan får vi det stoppet? Og hvordan sikrer vi os, at vores fag og videnskabens troværdighed ikke bliver seriøst påvirket af denne udvikling?” lyder det fra Marianne Vogsen.
Strukturelle årsager
Eksperterne peger på flere bagvedliggende årsager:
- Publish-or-perish-kulturen, hvor forskere vurderes på antal publikationer.
- Svag redaktionel kontrol i lavprofilerede eller kompromitterede tidsskrifter.
- Øget anonymitet i store forskningsfelter, hvilket gør det lettere at skjule fup.
Analysens medforfatter Wolfgang Kaltenbrunner fra Leiden University vurderer overfor Science.org, at det videnskabelige samfund “er massivt bagud i forhold til at synliggøre og erkende problemets omfang.”