Randers-psykiatrien slipper for påbud – men skandalen lever videre

Styrelsen for Patientsikkerhed ophæver nu påbuddet mod Regionspsykiatrien Randers. Efter halvandet år med whistleblower-henvendelser, politianmeldelse af en overlæge, massiv journalgennemgang og vrede pårørende vurderer styrelsen, at patientsikkerheden ikke længere er truet.

Ved det seneste tilsyn i slutningen af august gik styrelsens medarbejdere journalerne igennem og talte med både personale og ledelse. De fandt et helt andet billede end året før: Selvmordsrisikovurderingerne lå på plads, dokumentationen var ajourført, og nye speciallæger var ansat. På papiret er påbuddet væk – men udenfor murene kæmper patienter og pårørende stadig med erstatningssager og en tung arv efter skandalen.

"Vi er selvfølgelig glade for, at Styrelsen for Patientsikkerhed har ophævet påbuddet. Det er en tydelig anerkendelse af det systematiske og målrettede arbejde, som medarbejdere og ledelse i Regionspsykiatrien Randers har leveret gennem længere tid. Vi står på et stærkt fundament, og nu handler det om at fastholde udviklingen og fortsat skabe de bedste rammer for både patienter og medarbejdere," siger lægefaglig direktør Jakob Paludan i en pressemeddelelse.

Også formanden for psykiatri- og socialudvalget i Region Midtjylland, Else Søjmark, peger på den forandring, hun selv har set: "Jeg har besøgt afdelingen og mødt nogle af medarbejderne. Det er tydeligt, at der er sket en markant udvikling, og at der arbejdes seriøst med at fastholde den positive retning. Det glæder mig af hensyn til vores patienter og deres pårørende," siger hun.

Whistleblower og politianmeldelse

Forløbet begyndte i januar 2024, da en whistleblower slog alarm over den ledende overlæge på Afsnit C i Randers. Kolleger, patienter og pårørende havde i årevis advaret om overlægens "atypiske praksis". Allerede i 2019 var Styrelsen for Patientsikkerhed blevet advaret med ordene: "Jeg er faktisk bange for, at X dør af det," stod der i et brev underskrevet af "bekymret personale".

I februar 2024 blev overlægen hjemsendt, og i maj samme år fratrådte han. I november 2024 besluttede Region Midtjylland at politianmelde ham, efter en intern gennemgang viste alvorlige fejl. "Vi har gjort nogle fund i patientgennemgangen, der er tiltagende alvorlige. Det er graverende fejl, og det gør at vi har fundet det rimeligt at politianmelde," sagde Jakob Paludan dengang.

Men knap et år senere vurderer Statsadvokaten i Viborg, at der ikke er grundlag for tiltale.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har fået aktindsigt i Statsadvokatens  begrundelse: "Vi har efter politiets indledende efterforskning vurderet, at der ikke er en rimelig formodning om, at [overlægen] har begået grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenesten i en sådan grad, at det er omfattet af straffelovens § 157 eller autorisationslovens § 75."

Statsadvokaten understreger, at den sundhedsfaglige vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed har været afgørende. Styrelsen gennemgik et omfattende journalmateriale og vurderede, at overlægen havde udvist kritisabel faglighed, som udløste et skærpet tilsyn i ét år. Men styrelsen skrev samtidig, at den ikke selv ville have fundet anledning til en politianmeldelse.

"Vi har lagt afgørende vægt på denne sundhedsfaglige vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed… Vi finder på den baggrund ikke grundlag for at fortsætte efterforskningen i sagen," skriver specialanklager Johnnie Nymann Jensen i afgørelsen.

Den tidligere overlæge er fortsat underlagt skærpet tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed frem til 2. april 2026, ligesom styrelsen har givet ham et faglig påbud om at føre journal efter gældende standarder og at opstille behandlingsplaner, så de indeholder de oplysninger, der er nødvendige for, at den psykiatriske patient i videst muligt omfang inddrages i og får indflydelse på behandlingen og sine egne forhold i øvrigt.

Politisk storm i Folketinget

Sagen fra Randers blev hurtigt et nationalt anliggende. I februar 2025 greb Indenrigs- og Sundhedsministeriet ind, efter at Region Midtjylland havde stoppet journalgennemgangen af 1.614 patientforløb. "Vi er bange for, om vi overser nogle patienter eller stiller nogle patienter dårligere, end de måske burde være stillet," sagde Jakob Paludan dengang.

Sundhedsminister Sophie Løhde reagerede skarpt: Hun kaldte beslutningen "stærkt forundrende" og bad Sundhedsstyrelsen gribe ind. "Det stod på alt for længe, uden regionen greb ind, og det er et klart svigt," sagde hun.

Samme dag udspandt der sig et intenst samråd i Folketingets sundhedsudvalg. Enhedslistens Peder Hvelplund kritiserede de mange års passivitet: "Når der i årevis er kommet klager – fra patienter, pårørende og kolleger – og det alligevel først er i 2024, vi for alvor reagerer, så er der noget, der skal strammes op," sagde han.

Andre politikere indtog en helt anden holdning og advarede mod heksejagt på psykiatere. "Jeg er bekymret for, at hele sagen har udviklet sig en form for heksejagt, og jeg vil også gerne have fokus på retssikkerheden for psykiaterne," sagde Karin Liltorp (Alternativet). Louise Brown (Liberal Alliance) tilføjede: "Der var læger, der var modige og gik nye veje. Og så kommer det her. Det virker som om, vi straffer dem, der forsøger noget andet."

Journalgennemgang afslører fejl i hundredvis af forløb

Da Region Midtjylland i juni 2025 præsenterede resultaterne af den samlede journalgennemgang, stod alvoren klart: 1.597 patientforløb var gennemgået, og i 580 af dem – svarende til 36,3 procent – var behandlingen under faglig standard. 221 patienter kunne have krav på erstatning.

Samtidig fastholdt Styrelsen for Patientsikkerhed i maj sit påbud, selvom afdelingen på det tidspunkt levede op til 15 ud af 17 krav. Styrelsen noterede, at journalerne "fremstod ajourført systematisk og fyldestgørende", men pegede på, at der fortsat manglede speciallæger og at enkelte selvmordsrisikovurderinger og samtykker ikke var korrekt dokumenteret.

"Der er tydelige tegn på, at vi er godt på vej i forhold til besøget i december. Der er en anerkendelse af stor fremdrift. Men der er stadig et stykke vej endnu," sagde Jakob Paludan i maj.

Erstatningssagerne – et bureaukratisk bjerg

Selv om Styrelsen nu ophæver påbuddet, er skandalen langt fra afsluttet for de mange patienter og pårørende, der har søgt erstatning. Ifølge tal fra Patienterstatningen har 160 patienter eller pårørende søgt erstatning i det, de kalder "Randers-komplekset". Kun 11 sager er indtil videre anerkendt – tre af dem handler om selvmord, som måske kunne være undgået. 52 er afvist, mens resten stadig behandles.

"Det er relativt få sager, der bliver givet erstatning i. Men denne type af sager er ekstremt svære at føre bevis for. Ofte falder sagerne ud, sådan at patienter i psykiatrien har sværere ved at få erstatning, end man har i somatikken," sagde Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura ved Aalborg Universitet, til TV2 Østjylland den 16. september 2025.

Hos pårørendeforeningen Bedre Psykiatri mener man, at systemet er skruet skævt sammen: "Det er en fuldstændig uoverskuelig opgave for mange patienter og pårørende med psykisk sygdom at skulle søge om erstatning, selv når regionen har vurderet, at der kan være sket skade," sagde generalsekretær Jane Alrø Sørensen til TV2 Østjylland samme dag.

At Styrelsen for Patientsikkerhed nu ophæver påbuddet mod Regionspsykiatrien Randers er et vigtigt vendepunkt. Afdelingen står i dag med en styrket ledelse, flere speciallæger, en tydeligere organisering og systematisk journalføring. Et budgetforlig betyder også, at der er afsat penge til flere sengepladser, så presset på personalet kan mindskes.

Men selv om systemet er blevet forbedret, lever sagen videre. For de patienter og pårørende, der oplevede fejlbehandlinger, er kampen om anerkendelse og erstatning stadig i gang. Mange har fået afslag, selv om de ifølge regionens egne vurderinger kunne have været ramt af behandling under faglig standard.

"Det er en ekstraordinær sårbar patientgruppe med psykiatriske diagnoser, og det kan være svært for dem at søge," sagde direktør i Patienterstatningen, Karen-Inger Bast, til TV2 Østjylland 16. september 2025.