Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Overlægeformand: Mange henvisninger fra praksis mangler basale oplysninger

Lisbeth Lintz

Overlæge Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen, forstår ikke, hvorfor PLO nu igen kritiserer hospitalerne for at se stort på praksislægers problemer med at mange henvisninger afvises af psykiatrien og somatikken.

Hun minder om, at henvisningerne fra de praktiserende læger ifølge flere audits er for dårlige.  

Problematisk. Sådan kalder formanden for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, den måde, hvorpå PLO i Medicinske Tidsskrifter kritiserer Region Sjælland for at lukke øjnene for deres problem med et stort antal ‘afviste henvisninger’. Kritikken udspringer af en ny opgørelse fra Region Sjælland, der viser, at 11 pct. af de henvisninger, som praktiserende læger og praktiserende speciallæger har sendt til regionens hospitaler i første halvår af 2021 er blevet sendt retur - en returprocent, der i 2018 lå på ni pct. Hun kalder ikke selv henvisningerne for ‘afviste’ men ‘returnerede’.

“Vi arbejder lige nu i regi af Lægeforeningen med at finde løsninger på problemet med de returnerede henvisninger. Da begge parter er repræsenteret i det arbejde, ville det være fornuftigt at afvente udfaldet af det i form af fælles forslag til løsninger,” siger Lisbeth Lintz. 

Hun bemærker, at flere regioner det forgangne år har lavet audits på området. Det er foregået på den måde, at en overlæge og en praksiskonsulent i fællesskab har gennemgået et stort antal henvisninger for at afklare, om de rummer de nødvendige oplysninger. 

“De gennemførte audits viser, at det var korrekt at sende henvisningerne retur til egen læge, og at de praktiserende lægers henvisninger ofte er mangelfulde,” siger hun. 

Den pointe synes hun underbygges af tallene i den nye opgørelse over omfanget af afviste henvisninger Region Sjælland. Hun henviser til, at antallet af henvisninger er steget fra 198.655 i 2018 til 214.076 i 2021, hvis man antager, at antallet af henvisninger i år bliver det dobbelte af, hvad det var i årets første halvdel. 

”Når antallet af henvisninger er steget med otte pct. på blot fire år, afspejler det, at de praktiserende læger ikke mindst i Region Sjælland er under stort pres. Og i den situation er det ikke underligt, hvis det pres også giver sig udslag i flere mangelfulde henvisninger,” siger Lisbeth Lintz og fortsætter:

”Hele debatten om returnerede henvisninger sætter jo en kraftig streg under, at lægerne både i almen praksis og på sygehusene og hospitalerne er voldsomt pressede, fordi vi alle skal undersøge og behandle langt flere patienter end tidligere. Og det er derfor, at jeg lægger så stor vægt på, at vi bør arbejde sammen om at finde forslag til løsninger.” 

Mange henvisninger er mangelfulde

PLO har flere gange anfægtet hospitalernes afvisninger med, at de rammer uskyldige patienter, der har brug for hjælp. Men det argument køber Lisbeth Lintz ikke.

"Hospitalerne oplever, at der kommer stadig flere henvisninger, som de er nødt til at sende retur, fordi de mangler helt basale oplysninger fra de praktiserende læger. Når jeg så spørger hospitalslægerne, om de ikke bare kan ringe til de praktiserende læger og få dem til at levere de nødvendige oplysninger, svarer de: Er du klar over, hvor mange mangelfulde henvisninger, der er? At ringe rundt til praksislæger, der naturligvis er travlt optaget af deres patienter, ville være helt håbløst,” siger hun.

Lisbeth Lintz fortæller, at nogle af henvisningerne er så mangelfulde, at det ikke er muligt at læse, hvad henvisningen overhovedet drejer sig om i forhold til den enkelte patient.

“Disse patienter skal selvfølgelig ikke have en tid i et ambulatorium. Her bliver vi i stedet nødt til at prøve at få fat på de praktiserende læger for at finde ud af, hvad det drejer sig om. Men lykkes det ikke at få kontakt med den praktiserende læge i løbet af en dag eller to, bliver vi nødt til at sende henvisningen retur. For vi kan jo ikke have patienten ventende, til praksislægen ringer eller tager sin telefon,” siger Lintz. Hun peger på, at forslag til bedre kommunikationsmuligheder mellem sygehuse og almen praksis er én af de ting, som Lægeforeningen arbejder med lige nu.  

Henvisninger bør skrives under konsultationerne

Hun understreger, at hospitalerne ikke bare kan anerkende en fejlagtig henvisning. Det ville medføre, at sygehusene kunne komme til at udsætte patienterne for unødige forsinkelser eller undersøgelser, som de ikke skulle have haft. 

Et eksempel er henvisninger til undersøgelser for nyrefunktionen med kontrast, som for patienter med stærkt nedsat nyrefunktion i værste fald kan ødelægge nyrerne. En sådan undersøgelse kræver derfor, at enhver henvisende læge kommer med en eksakt værdi for nyrefunktionen via et blodprøvesvar.

“Hospitalerne såvel som de praktiserende læger bør jo alle sammen have den interesse, at henvisningerne indeholder de relevante oplysninger, der sikrer, at patienterne kommer til de rigtige afdelinger og får de rigtige undersøgelser og behandlinger. Det kræver gode henvisninger og en god dialog mellem lægerne på hospitaler og i almen praksis,” siger hun. 

Medicinsk Tidsskrift: Hvorfor er det, at de praktiserende læger ikke udfylder korrekt? 

“Når antallet af henvisninger kan stige så meget på få år, så må de praktiserende læger jo nødvendigvis skrive mange flere henvisninger end tidligere. Og når så mange af dem er mangelfulde eller fejlbefængte, kunne det tyde på, at de har for travlt eller synes, det er for svært. Vælger de f.eks. at samle alle henvisninger til en bunke og først udfylde dem efter arbejde, når patienterne er gået hjem, så opdager de måske først, at de mangler en vigtig oplysning, som de ikke lige kan skaffe. Og så tænker de måske, det går nok. Men der er jo en grund til, at vi efterspørger informationen i formularerne - det er vores faglighed, at vi siger, at denne her oplysning er vigtig,” siger hun.

Er sådanne audits overhovedet troværdige, når praksislægernes repræsentant er praksiskonsulenter, som aflønnes af hospitalet?

 “Jeg kan jo kvittere ved at stille det lidt retoriske spørgsmål, om det så betyder, at man ikke kan stole på de ting, der kommer fra almen praksis, fordi alle deres udsagn må forventes at være farvet?” siger Lisbeth Lintz og fortsætter:

“Praksiskonsulenterne er praktiserende læger, som har en brobygningsrolle forhold til et konkret speciale. Hvis PLO ikke mener, at vi kan regne med dem, fordi de får løn for den opgave, så har vi et meget stort problem.” 

“Debatten om henvisningerne viser jo, at vi i den grad har brug for at styrke samarbejdet mellem hospitaler og almen praksis. Og jeg går ud fra, at PLO ikke ser det som en løsning at droppe betalingen til praksiskonsulenterne,” siger Lisbeth Lintz. 

Hun peger desuden på, at praksiskonsulenterne har deres primære beskæftigelse som alment praktiserende læger.  

“Derfor har jeg fuld tillid til, at de repræsenterer almen praksis i forhold til hospitalssektoren og sætter ord på, hvad de praktiserende læger godt kunne tænke sig anderledes i deres samarbejde med hospitalerne,” siger hun.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo