Fysisk aktivitet på jobbet mindre sundt end aktivitet i fritiden

Arbejdsmedicinsk forskning viser i stigende omfang, at fysisk aktivitet på arbejdet ikke ser ud til at give den samme sundhedsgavnlige og forebyggende effekt overfor blandt andet kardiovaskulær sygdom og tidlig død, som fysisk aktivitet i fritiden.

Det paradoks og det såkaldte fit-for-work-princip vil to arbejdsmiljøforskere gerne kommunikere ud til de praktiserende læger.

Høje fysiske krav i arbejdet - i form af for eksempel rengøring, sosu-arbejde eller arbejde med jord og beton - hænger sammen med en øget risiko for dårligt helbred, hjerte-kar-sygdom, sygefravær, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og tidlig død, også når man tager højde for helbred, livsstil, levevilkår og socioøkonomiske faktorer. Det peger en stigende mængde arbejdsmiljøforskning på, og det står i skarp kontrast til den eksisterende, videnskabelige dokumentation for, at høj fysisk aktivitet i fritiden – over en bred kam – både gavner hjerte-kar-sundheden, helbredet generelt og er livsforlængende.

Der er altså tale om et vaskeægte paradoks om fysisk aktivitet, hvilket blev lanceret første gang i British Journal of Sports Medicine i foråret 2012 af professor Andreas Holtermann og hans forskerkolleger fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Andreas Holtermann er i dag forskningschef samme sted. Hypotesen om paradokset gav først anledning til dyb undren i de faglige kredse, fortæller han, men i dag, hvor evidensen er støt stigende, er den nye viden for alvor ved at slå igennem internationalt:

”Det er sket utroligt meget inden for forskningen på området bare det seneste år. Det fysiske aktivitetsparadoks er gået fra at være et forskningsemne kun få forskere indenfor ergonomisk arbejdsmiljø i Skandinavien arbejdede med, til at det nu er blevet internationalt kendt og forsket i indenfor både arbejdsmiljø, arbejdsmedicin og folkesundhed i store dele af verden,” siger Andreas Holtermann. 

Ubalance i regnskabet

Af den grund mener Andreas Holtermann, at der er et behov for, at praktiserende læger og andet sundhedspersonale får et godt kendskab til den viden og har øje for den i den daglige praksis:

”Jeg mener, at det er vigtigt, at praktiserende læger kender til både det fysiske aktivitetsparadoks og ’fit for work-princippet.’ Sidstnævnte drejer sig nemlig om balancen mellem de fysiske krav i arbejdet og folks fysiske form og ressourcer. Når der er ubalance i regnskabet, for eksempel når rengøringsassistenten hver dag står overfor højere krav i arbejdet end vedkommende kan honorere, så kan det betyde, at der skal rettes op på kravene til jobbet og ikke nødvendigvis gøres ekstra i fritiden,” siger Andreas Holtermann og uddyber:

”Da det ser ud til, at de kortuddannede mangler ressourcerne til at være fysisk aktive i fritiden, særligt dem med fysisk krævende jobs, som er trætte efter arbejde, så er træning i fritiden ikke vejen frem. Jeg forslår derfor, at den praktiserende læge spørger ind til muligheden for både at tilpasse eller ændre arbejdskravene på jobbet og eventuelt for muligheden for fysisk træning i arbejdstiden sammen med kollegaerne, hvis det kan lade sig gøre,” siger Andreas Holtermann.

Ingen forebyggende effekt

Hans udtalelser kommer blandt andet på baggrund af resultater fra et stort nyt systematisk review af 23 studier med mere en 650.000 deltagere og et særskilt studie fra Herlev-Østerbroundersøgelsen, hvor man fulgte mere end 100.000 personer mellem 20 og 100 år over en tiårig periode fra 2003-2014. 

”Resultaterne viser i begge studier, at højere fysisk aktivitet i fritiden er associeret med en reduceret risiko for forskellige alvorlige kardiovaskulære tilfælde og lavere dødelighed. Derimod ser vi i Herlev-Østerbroundersøgelsen, at højere fysisk aktivitet på jobbet er associeret med øget risiko for alvorlige hjerte-kar-tilfælde og tidlig død, også efter justering og stratificering på helbred, livsstil, levevilkår og socioøkonomiske faktorer,” siger Andreas Holtermann og fortsætter:

”I de store systematiske meta-analyser finder man, at fysisk aktivitet i arbejdet ikke har en forebyggende effekt på dødeligheden af hjerte-kar-sygdom, men at der alene er en tendens til forhøjet risiko for iskæmisk hjertedød. Disse resultater bekræfter altså det fysiske aktivitetsparadoks og er i tråd med resultater fra flere af vores tidligere studier på området. Det bør derfor få konsekvenser for den måde, vi anskuer fysisk aktivitet på arbejdet i fysisk krævende jobs, da den form for aktivitet ikke ser ud til at gavne helbredet,” siger Andreas Holtermann.

Varierende fund

I løbet af 2021 er der derudover kommet endnu flere videnskabelige artikler, hvoraf nogle enkelte peger i andre retninger. For eksempel er der et italiensk studie blandt cirka 40.000 midaldrende italienske mandlige medarbejdere, hvor man kun fandt begrænsede tegn på skadelige eller gavnlige virkninger af fysisk aktivitet på jobbet i forhold til dødelighed eller hjertekarsygdom. Det bør dog, ifølge forskerne, bemærkes, at konfidens-intervallerne var brede, hvilket tyder på usikkerhed i resultaterne. Dette og andre afvigende resultater kan der dog især være to grundlæggende årsager til, forklarer postdoc Charlotte Lund Rasmussen, som har skrevet ph.d. om, hvorvidt høje fysiske arbejdskrav forhindrer en aktiv fritid blandt kortuddannede medarbejdere, og som for øjeblikket forsker i området:

”Den ene grund er en høj risiko for socioøkonomisk confounding, fordi der er tale om at undersøge helbredseffekter af fysiske arbejdsforhold blandt lavere socioøkonomiske jobgrupper, som typisk er eksponeret for andre forhold, der også kan øge risikoen for dårligt helbred: Eksempelvis meget stillesiddende adfærd i fritiden, rygning, overvægt og genetiske faktorer. Særligt i studier af mindre grupper kan det være meget vanskeligt at adskille risiko forbundet med fysiske arbejdskrav og risiko forbundet med forhold blandt lavere socialklaser, selvom man gør alt, hvad man kan for at tage højde for dem,” siger Charlotte Lund Rasmussen.

Netop udfordringer med justering af de socioøkonomiske faktorer er blevet fremført, som et af de vigtigste kritikpunkter imod det fysiske aktivitetsparadoks:

”Det er jo helt rimeligt og nødvendigt at stille sig kritisk an, og derfor er det også først, når der kommer resultater fra flere store studier, som understøtter det fysiske aktivitetsparadoks, at vi kan sige, at vi er på mere sikker grund. I eksempelvis Herlev-Østerbroundersøgelsen tog man højde for stort set alt, lige fra uddannelsesniveau, indkomst og job, over sociale forhold til de klassiske KRAM-faktorer,” siger Charlotte Lund Rasmussen.

En anden faktor, som kan være årsag til varierende resultater er, at de fysiske arbejdskrav bliver målt på forskellige måder.

”Det bedste er at måle den fysiske aktivitet i arbejdet ved hjælp af tekniske målinger, dvs. ved hjælp af små måleinstrumenter, som sættes direkte på kroppen, men det er selvsagt svært på store populationer, selvom det er det, der skal til. Den traditionelle målemetode er derimod spørgeskema-

undersøgelser, hvor folk selv oplyser om deres fysiske krav i arbejdet. Og det bliver selvfølgelig diskuteret i hvert eneste studie, om det kan være årsag til forskellige resultater,” forklarer Charlotte Lund Rasmussen.

Øvrige forskelle til varierende resultater er ifølge Charlotte Lund Rasmussen forskelle i, hvilke jobs deltagerne varetager eller kommer fra og forskelle i arbejdsmiljøet i forskellige lande.

Afgørende forskelle mellem køn

For eksempel er der et stort studie fra Norge, hvor man har fokus på kønsforskelle i en population på cirka 440.000 personer mellem 18 og 65 år. 

”Her viser resultaterne, at moderat til høj fysisk aktivitet på arbejdet er associeret med længere levetid hos mænd, hvorimod den fysiske aktivitet på arbejdet viser en lille risiko for lavere levealder for kvinder. Det er imidlertid i modstrid med resultaterne af et andet tidligere review fra 2018 af 26 studier, der viser det stik modsatte, nemlig at høj fysisk aktivitet på arbejde øgede risikoen for lavere levealder blandt mænd, men ikke blandt kvinder,” fortæller Charlotte Lund Rasmussen.

For mere grundlæggende at forstå det fysiske aktivitetsparadoks forklarer Charlotte Lund Rasmussen, at hypotesen bag de kardiovaskulære udfald og de fysiske aktiviteter på jobbet er, at der opstår en form for akkumuleret kardiovaskulært stress for visse jobgrupper, som typisk har hårdt fysisk arbejde, er lavt uddannede, ufaglærte, ofte er lavtlønnede og sjældent har mulighed for at skifte job.

Det ergonomiske paradoks

”Det klassiske eksempel er netop rengøringsassistenter, som både har gående og stående arbejde i syv-otte timer i træk fem dage om ugen. Det giver ikke en tilstrækkelig høj puls til at forbedre konditionen, som man får ved motion i fritiden, men i stedet en ensartet, relativ lav belastning af hjerte-kar-systemet i løbet af arbejdsdagen, ofte kun afbrudt af en enkelt pause i arbejdet. Så der er heller ikke mulighed for tilstrækkelig hvile og restitution fra arbejdet. Den form for fysisk arbejde kan føre til fysisk overbelastning i det lange løb,” forklarer Charlotte Lund Rasmussen og fortsætter: 

”I forskellige studier målte forskerne, at rengøringsassistenterne havde en forhøjet døgn-blodtryk og døgn-puls grundet de mange timer med høje fysiske arbejdskrav, begrænset hvile og lav fitness. Alt i alt ser de lavtuddannede jobgrupper med hårdt fysisk arbejde derfor ud til at være en højrisiko-gruppe, som de praktiserende læger sikkert i forvejen har fokus på men måske ikke så meget i forhold til fysiske krav på jobbet,” slutter Charlotte Lund Rasmussen. 

Anbefalinger fra arbejdsmiljøforskeren

  • Vurder patientens fysiske arbejdskrav, da det kan være en afgørende faktor for helbredet – både det fysiske og mentale
  • Husk at det fysisk hårde arbejdsliv kan forhindre sundhedsfremmende fritidsaktiviteter, da medarbejderen ofte kommer træt og udmattet hjem fra arbejde og ikke orker at gøre mere
  • ”Motion på recept” er af ovenstående grunde ikke altid den bedste løsning for personer med fysisk hårdt arbejde. Tværtimod kan ”Balance mellem fysisk aktivitet og hvile på recept” være en bedre løsning.
  • Spørg ind til fysisk form, træning og motion i fritiden, men husk også at spørge ind til fysisk aktivitet i arbejdet særligt for de kortuddannede, der både har tungt manuelt, fastlåst langvarigt stillesiddende, eller statisk langvarigt stående arbejde, da det kan have stor betydning for sundhed, fysisk anstrengelse og træthed.

Kilde: Forskningschef Andreas Holtermann, NFA

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør
    Benjamin Müller
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

     

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)