Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Behovet for praksis-sygeplejersker med ekspertise i psykiatri er større end nogensinde

Mentale problemer fylder i almen praksis. Blandt unge men ikke mindst blandt patienter, som lever med kroniske lidelser som hjerte-kar-sygdomme, kræft og diabetes. Derfor får flere lægehuse øjnene op for behovet for, at praksispersonale får bedre kompetencer på det psykiatriske område.

Personalet i almen praksis skal klædes på til at møde det stadigt stigende antal patienter, som har nyopståede psykiske lidelser - noget som kun bliver endnu vigtigere, hvis forslaget til en tiårig psykiatriplan, med sin vægt på en markant bedre forebyggelse og behandling, bliver en realitet. Eksperter efterlyser en styrkelse af fundamentet for at imødekomme behovet. 

“Det er meget vigtigt at have personale, som er særligt opmærksomme på det mentale hos patienterne, i sin praksis. For mange af de patienter, der kommer i almen praksis, har kroniske lidelser og brug for psykologisk støtte til at stå dem igennem. Det er helt afgørende. Og samtidig har mange danskere et dårligt mentalt helbred, hvilket er en væsentlig udfordring, vi kan bidrage til løsningen af, ” lyder det fra læge Bo Christensen, der har praksis i Låsby ved Aarhus og selv for mange år siden ansatte en sygeplejerske med stor erfaring med psykiatri.  

Erkendelsen var allerede dengang, at patienterne havde behov, han ikke selv kunne nå at imødekomme, og derfor så han det som en nødvendighed at styrke sin praksis. I dag er sygeplejerskens opgavefelt meget bredt – både med udredning af psykiatriske lidelser og forløb, hvor hun støtter patienten med at få et bedre liv og mestre sin kroniske lidelse.

“Det er en stor fordel for en praksis. Udfordringen for lægen er dog at undgå at udvande sin egen relation til patienterne, som mange patienter lægger stor vægt på. Den skal fortsat fastholdes og udvikles på en ordentlig måde,” siger han.  

Viden, kunnen og mod

Ved siden af sin praksis er Bo Christensen professor i almen medicin på Aarhus Universitet og har i PLO-regi været med til at udvikle kurser for praksispersonale inden for mental sundhed og kognitiv adfærdsterapi. Netop med det formål at give almen praksis basis for at opruste på dette område.  

“Konsultationssygeplejerskerne skal have de rette kompetencer til at kunne spotte den patient, der kommer med et fysisk problem, men som har det dårligt psykisk. Det er meget vigtigt, og det skal man arbejde for og løbende sikre. For det kræver en særlig viden og en særlig kunnen, ligesom det i øvrigt kræver mod at tage, ofte svære, mentale problemstillinger op med patienterne,” påpeger han.

Også formanden for Konsultations- og Infirmerisygeplejerskerne under Dansk Sygeplejeråd, Marianne Cederholm, ser behov for langt flere sygeplejersker i almen praksis, som har særlige psykiatriske kompetencer. Ikke mindst her efter corona-pandemien. 

“Vi har i almen praksis rigtig mange patienter, der har det svært. Det gælder unge, som vi lige nu ser ekstra mange af, og så alle kronikerne, som tiden med corona også har været hård ved. Så ingen tvivl om, at der er et behov for psykologiske og psykiatriske kompetencer i praksis lige nu, og at vi nemt kunne bruge mange flere sygeplejersker på dette felt,” siger hun. 

Og hun ser kun behovet stige, i takt med at der lægges stadig flere opgaver fra det sekundære sundhedsvæsen over på det primære. Det presser lægerne endnu mere på tid, og øger behovet for aflastning.

En stor rolle at spille

Netop med det formål at sikre borgerne en hurtigere udredning og behandling, når de får psykiske symptomer, kom Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Dansk Psykolog Forening i marts med et katalog, der rummer fem forslag til, hvordan man i det nære sundhedsvæsen bedre kan tage hånd om patienter med nyopstået psykisk lidelse. Et af forslagene lød på muligheden for krisesamtaler i almen praksis. Og to andre gik på ændrede henvisningskriterier for psykologbehandling, samt at patienter i hele landet med kort varsel skal kunne henvises til en vurderingssamtale hos en praktiserende psykiater. Det er gode forslag. Men de kræver, at regionerne opruster med både flere alment praktiserende læger, flere psykologer og flere praktiserende psykiatere. Og da det ikke ligger lige for, og fordi almen praksis er patientens primære indgang til sundhedsvæsenet, er der her og nu en stor rolle at spille for sygeplejersker med psykiatrisk speciale i almen praksis, mener både Bo Christensen og Marianne Cederholm.

Som Bo Christensen ser det, har situationen gennem længere tid været sådan, at manglen på praktiserende læger har medført hårde prioriteringer. Og med det pres, der er i dagligdagen, kan det være svært finde den nødvendige tid til samtaler med patienter, som har det svært.   

”Det er rigtigt og vigtigt, at sundhedsreformen sætter fokus på, at vi skal være flere praktiserende læger – med et mål, der lyder på 5.000 i 2035. Lægemanglen er dog ikke løst i morgen. Men indtil da kan vi bruge vores personale, der har ekspertisen, til at hjælpe med at løfte opgaverne,” påpeger han.  

En problemløsende tilgang

Bygget på erfaringerne fra hans egen praksis tog han for et par år siden initiativ til et projekt, som skal ruste både læger og sygeplejersker i forhold til de mentale arbejdsopgaver i praksis. Projektet er forankret ved Institut for Folkesundhed og Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet og med fokus netop på patienter med hjerte-kar-sygdom eller diabetes, der har nedsat mentalt helbred. I løbet af indeværende år vil det komme til at omfatte omkring 20 almene praksisser i Region Midtjylland og cirka 400 patienter. 

“Projektet består i, at vi screener patienterne for deres mentale trivsel ved hjælp af WHO-5 spørgeskemaet. Derefter identificerer vi dem med nedsat mental trivsel og tilbyder disse en række konsultationer med en problemløsende tilgang. Enten ved sygeplejersken, som de kender, eller ved deres læge,” fortæller Bo Christensen.

Deltagerne i projektet bliver undervist i den problemløsende metode, som er en vel­etableret og evidensbaseret behandling til voksne med depression. Metoden kræver ikke en langvarig uddannelse, kan anvendes af flere faggrupper og tilpasses den enkelte patient. Og ifølge Bo Christensen er det en styrke, at den er enkel at implementere i en klinisk hverdag - ligesom den i studier har vist sig at være et effektivt redskab i almen praksis. Og dermed også et, der frigør tid til andre opgaver.

Bo Christensens forhåbning er, at projektet vil give nogle brugbare erfaringer og inspiration til, hvordan metoden kan bruges til at hjælpe patienter med nedsat trivsel og måske blive implementeret i daglig klinik.

Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts magasin fra september 2022,