Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

72 timers behandlingsansvar bliver et afsæt for sundhedsklyngerne i København

I Region Hovedstaden er man nærmest tyvstartet på det tværsektorielle samarbejde i sundhedsklyngerne. Få måneder før sundhedsklyngerne kom, blev der indført 72 timers behandlingsansvar i regionen. Således har hospitaler, kommuner og almen praksis øvet sig på det samarbejde, som også skal praktiseres i klyngerne.

Det såkaldte 72 timers behandlingsansvar er en samarbejdsaftale, som Region Hovedstaden, de 29 hovedstadskommuner og PLO-Hovedstaden indgik per 1. februar i år.

Nu er tiltaget fra februar måned rullet ud til at omfatte borgere både på plejehjem, i hjemmeplejen og på midlertidige ophold og er et udgangspunkt, der kan tjene som et afsæt til det videre samarbejde omkring de tungeste patienter i sundhedsklyngerne. Sundhedsklyngerne er per 1. juli 2022 søsat for at nedbryde snubletrådene mellem sektorerne i det danske sundhedsvæsen i et forpligtende samarbejde.

 ”72 timers behandlingsansvaret har fungeret som en øjenåbner for os og banet vejen,”, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF). ”Nogle gange har der været en Berlinmur mellem hospitalerne og almen praksis, den er vi ved at rive ned, og nu kommer hospitalerne også til at lære os i kommunerne at kende endnu bedre,” siger hun.

Også uden for Region Hovedstadens grænser vækker det udvidede behandlingsansvar begejstring. Jørgen Skadborg, der er formand for PLO og praktiserende læge i Billund, kalder løsningen ”et eksempel til efterfølgelse i resten af landet”. Han påpeger, at man fra nationalt hold med sundhedsreformaftalen i maj 2022 også har udtrykt et ønske om, at det udvidede behandlingsansvar bliver udbredt i hele landet.

 ”De mest sårbare patienter, nemlig dem der udskrives fra sygehus, har krav på, at der tages forsvarligt vare på eventuelt uafklarede lægelige behov efter udskrivelse. Der må ikke mangle recepter, remedier, svar på prøver eller være tvivl om, hvad der skal ske dagene efter udskrivelse. Derfor vil det være et meget væsentligt fremskridt, at hjemmeplejen og den kommunale akutfunktion fremover ved, hvor de kan henvende sig ved sådanne uafklarede spørgsmål eller ufærdige udskrivelser,” skriver Jørgen Skadborg i en mail.

Aftalen om det udvidede behandlingsansvar indebærer, at udskrivende hospitalsafdeling i Region Hovedstaden påtager sig at håndtere de henvendelser, eksempelvis om behandling eller medicin, som sundhedsprofessionelle i kommune, almen praksis og akuttelefon måtte sidde inde med efter udskrivelse af en patient til enten et plejecenter, pleje i eget hjem eller på en kommunal døgnplads som eksempelvis Kildegården, der tilbyder genoptræning og pleje på døgnophold.  

”Nogle gange kan jeg godt se den multisyge patient og tænke: Det er godt nok megen kompleksitet at lægge ud til kommunerne,” siger Sisse Marie Welling. 

 ”Vi skal som kommuner stå for genoptræning og rehabilitering, men måske kan rehabiliteringen på sigt begynde tidligere. Hvis den begynder allerede på hospitalet, kommer patienten måske hurtigere på benene igen,” siger sundheds- og omsorgsborgmesteren.

 Et forspil til sundhedsklyngerne

Initiativet omkring 72 timers behandlingsansvar har banet vejen for et endnu tættere samarbejde om en bestemt patientgruppe, præcis som det er ånden i sundhedsklyngerne, har formand for PLO-Hovedstaden Peder Reistad, sundhedschef i Københavns Kommune Karen Toke og hospitalsdirektør Birgitte Rav Degenkolv fra Amager og Hvidovre Hospital vurderet i en fælles artikel i Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen. ”Udskrivende afdeling bliver [for] eksempelvis klogere på, hvorfor det er vigtigt at sikre en god udskrivelse, og at patienten har recepter på den nødvendige medicin. […] Lige sådan bliver kommunerne klogere på hospitalernes overvejelser. Det at have en tættere kommunikation med den udskrivende afdeling giver en konkret viden om borgernes indlæggelser og den behandling, de får,” skriver den tværsektorielle trio.

Peder Reistad uddyber over for Medicinsk Tidsskrift:

”Det er vigtigt, at vi ikke står i den ene sektor og peger fingre ad hinanden. Sygehusene oplever nu og da, at vi laver for mange forebyggelige indlæggelser, som om at vi ude i det primære ikke har gjort det godt nok. Det er en kompliceret måde at samarbejde på. Så er det bedre at sætte sig sammen. Det giver noget alene det, at vi sætter os ned sammen og prøver at finde fælles løsninger. Der er et kæmpe arbejde i at tale os ind på en fælles vej, og det har været overraskende positivt,” siger den storkøbenhavnske PLO-formand med reference til det første møde i politisk sundhedsklynge Byen, der fandt sted på Københavns rådhus 28. september.

Sisse Marie Welling påpeger igen og igen det fælles populationsansvar, som hun håber, alle parter vil påtage sig: ”Vi skal lære hinanden at kende. Bispebjerg Hospital har en spændende ældremodtagelse, men derude havde personalet ikke stort kendskab til ordningen med plejehjemslæger. Udfordringen er også, at der ikke er fulgt tilstrækkeligt penge med det her. Og her kigger jeg i retning af Christiansborg. Det her koster ikke gratis. Men måske kan de her tiltag generere nye penge. For regionerne skal en stadig større andel af deres penge bruges på medicinudgifterne, og man har ikke opnormeret i kommunerne derefter, det har vi skullet klare i egen ramme,” siger Sisse Marie Welling. 

Med ’Aftale om nærhed og sammenhæng’, som aftalen bag sundhedsklyngerne hedder, blev der afsat 80 millioner kroner i centrale midler i 2022 til landets sundhedsklynger. Heraf udgør andelen for ´sundhedsklynge Byen´ i alt 6,2 millioner kroner i 2022. Midlerne er udmøntet via bloktilskuddet, hvoraf 3,1 millioner kroner er udmøntet til kommunerne i sundhedsklyngen, og 3,1 millioner kroner er udmøntet til regionen i 2022. 

Plejehjems- og bostedlæger er også en model, der kan videreføres

Der er muligvis også andre tiltag end det udvidede behandlingsansvar hos hospitalerne, som kan bæres ind i sundhedsklyngerne. Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling nævner plejehjems- og bostedlægerne som andre gode eksempler på tværsektorielt samarbejde. 

Plejehjemslægerne er en ordning, som blev aftalt mellem regeringen, KL, Danske Regioner og PLO i 2016. Inden for socialpsykiatrien er rekrutteringen til bostedlægefunktionen en anelse sværere, fortæller Esben Hall-Andersen, der er praktiserende læge på Amager og praksiskonsulent i Københavns kommune. SOF har opslået stilling som fast bostedlæge på seks bosteder, og af disse er stillingen besat på de fire, oplyser han. 

”Vi skal finde dem, der er specielt interesserede, men jeg tror og håber på, at bostedlægerne kan blive en lige så etableret størrelse som plejehjemslægerne,” siger Esben Hall-Andersen. Han tror lige som sundheds- og omsorgsborgmesteren på, at også arbejdet med plejehjems- og bostedlæger kan løftes ind i sundhedsklyngerne. 

”Det er et eksempel på, hvordan almen praksis og kommuner kan løfte en opgave, der smitter positivt af på hospitalerne. Hvis det er ikke en skabelon, så er det i hvert fald en model. Alle er interesserede i, at der ikke kommer for mange på hospitalet,” siger den kommunale praksiskonsulent.

Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling oplever en god dialog mellem kommunernes plejecentre og almen praksis i dagtimerne og en velfungerende ordning med plejehjemslæger, der typisk aflægger visit på deres tilknyttede plejehjem en gang ugentligt. ”Men der opstår et hul kl. 16, når de praktiserende læger tager hjem fra arbejde, og mange indlæggelser fra plejehjem sker om aften. Her er der også noget for sundhedsklyngerne at tage fat på,” siger Sisse Marie Welling. 

Peder Reistad tilføjer, at småskalaprojekter kan være en farbar vej videre: ”På den måde får vi en mulighed for at følge nogle enkelte borgere og så udvikle og justere på forløbet og se, hvad der skal til, for at vi undgår at trykke på indlæggelses-knappen. Det kan altså for eksempel være et projekt, hvor man arbejder med at se på såkaldte forebyggelige indlæggelser,” siger han.

Han fortæller også, at der i dette tidlige stadie er brugt en del energi på administrativt at skubbe midlerne fra 2022 videre ind i 2023, da 2022 indtil videre mest har budt på indkredsende samtaler.  

Næste møde i politisk ´sundhedsklynge Byen´ er den 10. januar 2023. 

Første møde om politisk sundhedsklynge Byen

Første møde i sundhedsklynge Byen fandt sted på Københavns rådhus 28. september

Formandskabet udgøres af sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) og regionsrådsformand Lars Gaardhøj (Soc.)

PLO-Hovedstaden var repræsenteret i form af formand Peder Reistad og praktiserende læge Morten Holm

Også direktionsniveauet på Bispebjerg Hospital og koncerndirektør Anne Skriver fra Region Hovedstaden deltog såvel som borgmester Michael Vindfeldt fra Frederiksberg Kommune 

Fremtidige mødesteder vil blive skiftevis Københavns Rådhus og Bispebjerg Hospital 

Det blev godkendt, at sekretariatet udarbejder en indstilling om overførsel af klyngemidlerne til 2023. 

Ønsker til fokusområder inkluderede:

  • Populationsansvar og forebyggelse bredt
  • Den gode udskrivelse og forebyggelse af genindlæggelser
  • Flere borgere på dosisdispenseret medicin
  • Hjemmebehandling, herunder fortsat fokus på 72 timers behandlingsansvar
  • Den sidste tid – samarbejde om forventninger til behandlingsniveau, udgående funktioner og palliativ indsats
  • Forebyggelse af mental mistrivsel og psykisk sygdom hos børn og unge
  • Forebyggelse af indlæggelser, genindlæggelser og tvangsindlæggelser hos voksne i psykiatrien