Ny seponeringsliste sætter fokus på skrøbelige patienter

En ny seponeringsliste fra Sundhedsstyrelsen ligger klar og indeholder denne gang et øget fokus på patienter, der lever med svær skrøbelighed. Praktiserende læger opfordres også til at tage stilling til hele patientens medicinliste – også når det gælder håndkøbsmedicin og naturlægemidler.

Seponeringslisten samler nationale anbefalinger om seponering og skal fastholde fokus på, hvor vigtigt det er at tænke ophør af brug af lægemidler, både af hensyn til patienten selv og til folkesundheden generelt:

”Seponeringslisten har nu eksisteret i 10 år, og vi kan se, at den stadig er et meget brugt redskab af lægerne. De befinder sig i en hverdag, hvor der er mange flere anbefalinger og retningslinjer for, hvornår der skal startes et lægemiddel, end hvornår et lægemiddel skal stoppes igen. Her er Seponeringslisten deres beslutningsstøtte til at stoppe uhensigtsmæssige og unødvendige behandlinger hos deres patienter,” siger projektleder i Sundhedsstyrelsen, Fie Madvig Larsen.

Seponeringslisten giver anbefalinger til de hyppigst anvendte og højest prioriterede lægemiddelgrupper i almen praksis. Men samtidig opfordres lægen i den nye liste til at tage stilling til hele patientens medicinliste – også når det gælder håndkøbsmedicin og naturlægemidler.

Læger kan forsøge seponering ved de fleste lægemidler. Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen er, at der altid bliver registreret en revurderings- eller slutdato for behandlingen allerede ved ordination af medicin. Og at man undervejs kan tale med patienterne om seponering – eller hvis det føles mere trygt for patienterne, at de kan prøve at tage en ”pause” fra behandlingen, hvilket kan være starten på en seponering.

I år sætter listen også fokus på patienter, som lever med svær skrøbelighed. For eksempelvis har ældre personer en øget følsomhed for både effekt og bivirkninger af medicin. Derfor kan de ofte klare sig med mindre dosis af medicin eller ligefrem undvære noget medicin.

”Seponeringslisten er et vigtigt værktøj for læger og andet sundhedspersonale. Men som samfund har den også en stor betydning. Hvis vi undgår overforbrug og uhensigtsmæssig brug af medicin, kan det være med til at øge livskvaliteten hos brugere, uden at det giver mere sygelighed, og potentielt kan det reducere antallet af indlæggelser på hospitalet,” siger projektleder Fie Madvig Larsen.

Seponeringslisten er udarbejdet på baggrund af danske nationale vejledninger og faglige anbefalinger.

IRF i Sundhedsstyrelsen varetager forpersonsskabet for arbejdsgruppen, der ellers er repræsenteret ved de fem regioner, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi og Dansk Selskab for Geriatri, Forskningsenheden for Almen Praksis, Odense Deprescribing Initiative og Dansk Selskab for Polyfarmaci og Multisygdom.

• online udgave (MAGICapp) med kildehenvisninger og forkortelsesliste
• printvenlig pdf-udgave med mouseover

Ændringer i indholdet fra sidst

• Der opfordres til at tage stilling til patienternes brug af håndkøbsmedicin og naturlægemidler
• Betablokkere anbefales seponeret som monoterapi ved ukompliceret hypertension
• Blærespasmolytika præciseres til, at det én gang om året bør pauseres i 3 uger med henblik på revurdering af effekt
• Statiner, NSAID, bisfosfonater og midler mod demens anbefales seponeret ved svær skrøbelighed
• Afsnittet om opioider er reduceret, for at budskabet står mere klart. Budskabet er uændret
• Pramipexol som lægemiddelgruppe er på opfordring tilføjet til listen igen
• Sederende antihistaminer anbefales seponeret ved angst og uro
• Herudover er der mindre præciseringer og justeringer af listens formuleringer og budskaber
  Kilde: SST

Tommelfingerregler

• Tag udgangspunkt i det, der er vigtigt for patienten og det samlede sygdomsbillede.
• Behandlingsmål ændrer sig og enhver lægemiddelbehandling skal løbende revurderes og tilpasses (fx ud fra aktuelle nyrefunktion, smerte-, blodtryk- eller blodsukkerniveau).
• Tag stilling til behandlingsvarighed.
• Tag stilling til patientens brug af håndkøbsmedicin og naturlægemidler.
• Seponér lægemidler, hvor indikationen mangler eller er forældet – ville lægemidlet være relevant at starte i dag?
• Vurdér om behandlingen er livsvigtig, symptomlindrende eller forebyggende.
• Seponér symptomlindrende lægemidler, hvor der er tvivl om effekten, eller hvor forholdet mellem effekt og bivirkninger er ugunstigt.
• Seponér forebyggende lægemidler, hvis den forventede effekt ikke står i rimeligt forhold til patientens forventede restlevetid eller hos patienter som lever med svær skrøbelighed vurderet ud fra fx Clinical Frailty Scale^1­­­­ ­(CFS­).

^­­­­­­¹Clinical Frailty Scale er en struktureret måde at vurdere skrøbelighed på.
Læs mere på Dansk Selskab for Almen medicins hjemmeside her samt på Dansk Selskab for Geriatris hjemmesiden her 

Kilde: SST

Seponering er en proces

• Lav en plan og en klar aftale med patienten. Inddrag evt. pårørende og plejepersonale. En vellykket seponering er en fælles proces.
• Lav kun om på én eller få ting ad gangen.
• Mange lægemidler kan seponeres uden aftrapning, men start evt. med reduktion af dosis. Aftrapning kan mindske seponeringssymptomer og rebound-effekt.
• Seponering af psykofarmaka, opioider og andre CNS-aktive stoffer bør ske ved aftrapning.'
• Følg altid op på en seponering. Overvej om nye symptomer er opblussen i sygdom eller seponeringssymptomer.
• Hvis du må genoptage en seponeret behandling, er det ikke udtryk for fejl, men grundighed.
• For nogle kan pausering af en behandling være starten på seponering.