Familiær hyperkolesterolæmi: Nyt værktøj skal forenkle opsporingen

Et nyt værktøj fra KiAP, udviklet med PLO og MedCom, skal effektivisere opsporingen af patienter med familiær hyperkolesterolæmi. Værktøjet er en del af KiAPs forløbsplaner og tilpasset praksislægers travle hverdag, så flere patienter, der opfylder henvisningskriterier, bliver henvist.

Et faktum, der efterhånden er blevet fast bagtæppe i debatten om den utilstrækkelige opsporing af FH, lyder omtrent sådan her: Selvom man har fået taget en blodprøve hos lægen, der viser, at man opfylder kriterierne for henvisning til udredning af FH, er det langt fra sikkert, at man henvises til en lipidklinik.

Blandt de mange eksperter, Medicinsk Tidsskrift har talt med, er der dog ingen, der rejser direkte kritik af de praktiserende læger. Alle ved, at de har rigeligt at se til i forvejen. Netop det er også en del af rationalet bag et splinternyt værktøj fra KiAP (Kvalitet i Almen Praksis), som går direkte efter at få udredt flere fra den betragtelige patientgruppe, hvis prøvesvar rammer henvisningskriterierne, men som alligevel ikke henvises.

Maja Paulsen

”Hvis en praktiserende læge skal kigge på en oversigt over patienter med forhøjet kolesterol, rummer den måske 700 til 800 patienter. Det er et meget stort antal, så sådan en liste kan blive uoverskuelig,” siger Maja Paulsen, som er læge og dataspecialist hos KiAP i Odense og en af flere drivkræfter bag det nye værktøj.

Enklere overblik

En vigtig del af pointen med det nye værktøj er netop at få de uoverskueligt lange lister kogt ned til det, som er relevant for, om en patient bør henvises til udredning for FH eller ej. Hvilket ifølge kriterierne er, om patienten har fået målt et LDL-kolesterol over 5, hvis de er over 40 år og over 4, hvis de under 40 år.

”På en liste over alle patienter i en praksis, som i forvejen har diabetes eller hjerte-kar-sygdom, kan man ikke umiddelbart se, at de har haft sådan en måling, fordi de som regel vil være velbehandlede,” siger Maja Paulsen. I så fald er det, som de lave henvisningstal også afspejler, langt fra sikkert, at man for eksempel ser, om en patient i 2017 havde et LDL-kolesterol på 6,9.

”Det kan vi finde i data, og så kan vi vise lægerne og praksispersonalet, hvor høj den højeste måling var, hvornår den blev taget, og hvor gammel patienten var. Så det, værktøjet går ud på, er at lave sådan en oversigtsliste og hjælpe praksis med at vurdere, om patienten skal udredes eller ej,” siger Maja Paulsen.

Del af samlet praksispakke

Det nye værktøj er en del af de såkaldte forløbsplaner og indgår i en samlet praksispakke, som blev udrullet per 1. november. Praksispakken rummer også enkle og konkrete værktøjer til selve henvisningen, relevant patientinformation og i det hele taget det, der skal til for at gøre det nemt at følge patienterne til dørs. Forløbsplanerne er med i OK22 mellem regionerne og PLO, så der er tale om et nationalt produkt, alle praktiserende læger har adgang til. Men for at gøre gavn skal det naturligvis bruges. Om det sker, er det ifølge Maja Paulsen for tidligt at vurdere.

”Jeg kan ikke sige, hvor mange der har taget fat og fået henvist patienter på baggrund af listen. Jeg kan se, at der er aktivitet, men vi kan ikke gå ind i listerne, for det er et værktøj, vi laver til lægerne. Vores primære formål er at gøre det nemmere for de praktiserende læger at bruge data til de rigtige ting,” siger hun.

Hvad Maja Paulsen kan sige er, at de, der har arbejdet med værktøjet indtil nu, ser ud til at tage godt imod det.

At se æblerne på træet

Det er ph.d.-studerende og Hoveduddannelseslæge i Almen Medicin Simon Graff enig i. Han skriver ph.d. hos Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og arbejder desuden i en almen lægepraksis i Hammel. En del af ph.d.-afhandlingen handler om forløbsplanlisten og praksispakken for FH.

Simon Graff

”Jeg er blandt andet interesseret i at undersøge, hvilke holdninger, barrierer og facilitatorer der opstår, når man giver praksis et værktøj. Jeg har interviewet flere læger, og mit indtryk er, at de synes, det er rigtigt spændende af flere årsager,” siger Simon Graff. Han erkender, at der godt kan være skepsis, men at den vender, når detaljerne om det nye tiltag træder frem.

”Til at begynde med tænker flere måske, at dette her er endnu en opgave, hvor nogen har siddet et andet sted end i praksis og sagt, at lægerne ikke gør nok. Men når man nævner FH, er de klar, og de lyser især op, når de hører om den nye praksispakke,” siger Simon Graff.

”Det billede, jeg bruger, er, at listen skal hjælpe med at se æblerne på træet, og at praksispakken skal hjælpe med at trække dem ned. Så når vi fortæller, at vi i tillæg til listen har lavet henvisningsfrase, patientinformationsbrev og så videre, og at lægerne kan se, at en meget stor del af opgaven kan varetages af praksispersonalet sammen med lægen, så synes de, at det er godt,” siger Simon Graff. At det også skal være nemt at bruge i praksis, har Simon Graff og hans kolleger blandt andet belyst i en række pilottest, som viser, at praksis med det nye værktøj kan skabe praksisnære kvalitetsprojekter til gavn for patienterne på en overskuelig mængde tid. Hvordan det konkret kommer til at påvirke henvisningsraten, er han dog forsigtig med at spå om.

”Jeg ville ønske, jeg kunne give et klart svar, men jeg kan i hvert fald sige, at jeg fornemmer, at praksis har taget ejerskab omkring udfordringen, og at jeg tror på, at det kommer til at gøre en forskel. Vi kommer til at evaluere på det senere, og vi er også begyndt at lægge an til, hvordan vi skal undersøge tiltagene,” siger Simon Graff. Både Forskningsenheden for Almen Praksis, hvor han er tilknyttet som ph.d.-studerende og KiAP synes, at dialogen med lægerne i almen praksis er god.

Om FH og forløbsplaner

• Lægerne har fået en forløbsplan-knap i lægepraksissystemet, som giver dem adgang til forløbsplaner og kan vise dem relevante kliniske problemstillinger relateret til diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom, herunder hvad de nyeste målinger for en patient er.
• Funktionen rummer en oversigtsside med en FH-patientliste med patienter, der har fået målt forhøjet LDL-kolesterol.
• Samme sted er der hjælp til at vurdere, hvem der har høj sandsynlighed for FH. Dem med høje målinger og størst risiko står øverst, så det fremgår, at det er disse patienter, der bør handles på først.
• Der er lanceret en praksispakke med hjælpeværktøjer til at støtte hele vejen gennem det videre forløb. Herunder konkrete henvisningstekster og instruktioner samt patientinformation.
• Forløbsplaner er et system, som er finansieret af Sundhedsministeriet og udviklet af KiAP i samarbejde med PLO og MedCom.
• Kilde: KiAP

Artiklen er oprindeligt udgivet i Medicinsk Tidsskrifts trykte magasin fra december 2024