Rusmiddelekspert: Praksislæger bør være opmærksomme på opioidmisbrug hos unge i mistrivsel

Unges misbrug af opioider har nået et niveau, hvor også praktiserende læger bør tage notits, især blandt unge patienter, der døjer med mistrivsel. Det mener Lene Caspersen, der er rusmiddelekspert og socialoverlæge hos Københavns Kommune.

Hun har netop været med til at sende en ny guideline til høring. Guiden er rettet til fagfolk med råd og tips om, hvordan man skal gå til værks, når man møder unge, der kan være ude i et problematisk brug af opioider som tramadol eller oxycontin. Fire procent af unge i alderen 15-19 år oplyser, at de har indtaget opioider inden for de seneste 12 måneder, fremgår det af en analyse fra Rockwool Fonden, som blev udgivet i oktober 2024.

Statistikkerne indikerer et behov for en øget indsats, der også kan intensiveres i almen praksis, mener Lene Caspersen, der er speciallæge i almen medicin og arbejder som rusmiddelekspert og socialoverlæge hos Københavns Kommune. Opioider som oxycodon og tramadol bliver af retsmedicinske institutter vurderet som farligere end både amfetamin, kokain, MDMA og metamfetamin, for høje doser kan stoppe vejrtrækningen. Men unge tror ofte, at præparaterne, de ofte omtaler som ’oxy’ eller ’doler’, er mindre farlige, end tilfældet er, da de også bliver udskrevet som receptmedicin til smertepatienter, og fordi de illegale piller og pilleæsker til forveksling ligner rigtig medicin.

Praktiserende læger har været gode til at begrænse deres ordinationer og recepter på opioider, mener Lene Caspersen.

Hun tilføjer, at læger, der møder de unge, gerne også må være opmærksomme på, at der findes en gruppe unge, der potentielt kan opleve virkningerne af opioider som attraktive.

”De må gerne være proaktive, inden det unge menneske udvikler en behandlingskrævende afhængighed. Forekomsten af brugen er stigende, og adgangen til illegale opioider er blevet nemmere. Praktiserende læger bør også være opmærksomme, hvis de modtager en epikrise fra hospitalets akutmodtagelse med information om, at en ung for eksempel har været indlagt med bevidstløshed eller efter et krampeanfald, som netop kan fremprovokeres af tramadol,” siger Lene Caspersen.

Hun har skrevet den kommende guideline sammen med Thomas Fuglsang, som også er overlæge på rusmiddelområdet og medlem af Dansk Selskab for Addiktiv Medicin, og repræsentanter fra Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Pædiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

Lene Caspersen mener, at også praktiserende læger kan få udbytte af at konsultere den kommende guideline, når den forventes klar 1. juni. Det er kommunerne, som har ansvar for at tilbyde rusmiddelbehandling til deres borgere – også til unge under 18 år. Men det er vigtigt, at de praktiserende læger kan bygge bro til det lokale rusmiddelcenter, hvis de møder en ung med problematisk brug af opioider.

Der findes ingen samlet national oversigt over de kommunale rusmiddelcentre, så den praktiserende læge må orientere sig om mulighederne i den enkelte kommune, eksempelvis på kommunens hjemmeside.

Dæmper angst

Unge, der bruger opioider, betragter ikke sig selv som misbrugere eller narkomaner, understreger socialoverlægen. Og det er heller ikke de ord, læger skal bruge, når de møder unge, som bruger opioider. Eksponering for midlerne kommer fra internettet, sociale medier og både dansk og amerikansk hiphopkultur. Opioidbrug er ikke forbeholdt festglade rave-typer på jagt efter eufori – det er i lige så høj grad unge mennesker, der gerne vil være i stand til at møde op til en fest uden at mærke angst eller usikkerhed. I andre tilfælde er der tale om unge, som oplever, at opioider gør dem i stand til at kunne magte hverdagen.

”Midlerne virker for dem ved at være præstationsfremmende, de dæmper deres angst og gør dem mere selvsikre, derfor taler det her lige ind i en mistrivselsdagsorden. De unge er uerfarne som stofbrugere, selv når de får abstinenser, er det ikke altid, at hverken de eller deres nærmeste identificerer deres symptomer som abstinenser. De har heller ikke altid blik for de risici, som eksempelvis overdosis- og forgiftningsrisikoen, der er forbundet med brugen af opioider,” siger Lene Caspersen.

Professor, antropolog Henrik Vigh fra Center for Global Kriminologi, Københavns Universitet forklarer, at opioider er stoffer, der kan tages både derhjemme eller til fest.

”Det er en form for misbrug, der ikke lugter eller larmer, som det er tilfældet med hash eller kokain. Det er et stille misbrug, der går under radaren. Problemet er jo, at kroppen vænner sig til stoffet, og den eskalation skal vi være opmærksomme på,” siger forskeren, der i denne sammenhæng også nævner risikoen for på sigt at udvikle et heroinmisbrug, når behovet for stimulans eskalerer. Det er mekanismen, som har udløst opioidkrisen i USA.

Lene Caspersen glæder sig over, at næsesprayen naloxon, en modgift mod opioider, er blevet tilgængelig som håndkøbsmedicin. ”Den kan redde liv, og derfor skal praktiserende læger også være opmærksomme på denne mulighed, både hvis de møder unge, hvor der er mistanke om problematisk opioidbrug, eller hvis de taler med bekymrede forældre,” siger rusmiddeleksperten.

Spørg ind til de unges liv

Anders Rask Hansen er praktiserende læge i Brøndby og praksiskoordinator for optageområdet, som Amager og Hvidovre Hospital dækker. Han har som medarrangør af Hvidovre Hospitals såkaldte praksisdage haft socialoverlæge Lisa Michaelsen til at fortælle praktiserende læger om unge og deres brug af opioider. Praksisdagen fandt sted 1. april 2025.

Anders Rask Hansen mener, at praktiserende læger og andre behandlere skal have fokus på problemet og spørge ind til de unges liv, deres hverdag og deres festmønstre.

”Det er en patientgruppe, som kan være svær at fange. De kommer sjældent op til os og siger, de har et skadeligt forbrug. Måske ved de ikke, det er et misbrug, måske vil de ikke involvere os. Men det er en gruppe, som vi skal have i baghovedet. Vi kan spørge ind, eksempelvis når de kommer og skal have lavet attest til et kørekort,” siger den praktiserende læge.

Socialsygeplejerske Christine Ray Lyse fra Herlev Hospital møder de unge, når deres brug af opioider medfører, at de må indlægges akut med kramper eller forgiftning. Hun opsøger dem, når de er blevet indlagt for at tilbyde dem en uforpligtende snak.

”Jeg henvender mig stille og roligt til dem, og nogle gange er det nok blot at plante et frø i deres bevidsthed om, at det forbrug, de har, kan være skadeligt.”

Også socialsygeplejersken understreger, at de unge ikke ser sig som afhængige eller som hærdede narkomaner, som man forbinder med de større byers mest kriminelle kvarterer.

”Vi undgår den retorik, og det skal man også være opmærksom på, hvis man vil nå de unge i almen praksis. De unge genkender heller ikke altid deres abstinenser som værende forbundne med deres opioidmisbrug. Abstinenser kan ligne influenza eller COVID-19: Det er ofte en kombination af varme/kulde, ømme muskler eller dårlig mave. Praktiserende læger vil næppe heller altid tænke på den slags symptomer som værende opioidabstinenser, hvis de optræder hos et udadtil velfungerende ungt menneske. Det narrativ, mange af os har om stofbrugere, kan ofte spænde ben,” siger Christine Ray Lyse, der også er medlem af Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje.

Sygeplejerskens budskab er soleklart: Man skal glemme den løftede pegefinger over for den her gruppe unge.

”Det er ikke dem, der er problemet. Jeg synes, vi skal være efter produktet, ikke mennesket. Det er medicinalfirmaer, der har udviklet en medicin med en alt for stor likeability (en medicin, der er alt for nem at komme til at holde af eller elske, red.) Jeg er meget opmærksom på ikke at tale til de unge, som om de er hærdede misbrugere, men i stedet møde dem, hvor de er i deres liv.”

Huller i forsyningskæden

Kriminologen Henrik Vigh ønsker sig større viden om, hvordan de unge får adgang til præparaterne, som kan fås på internettet og i bestemte kiosker i københavnsområdet. TV 2 Kosmopol besøgte i 2023 en kiosk i Husum, der solgte opioider fra kioskdisken. Dengang kunne man uden videre få tilbudt at købe en blisterpakke med 10 illegale opioidpiller af mærket Trama200.

”Vores nuværende data på området er for dårlige. Der er en andel, som udgøres af smertestillende medicin udskrevet på recept, der ikke er blevet brugt, og som når videre til unge. Men det er tydeligt i vores hidtidige forskning, at det ikke er størstedelen. Der er gang i salget af opioider på sociale medier og det dybe internet. Det er reel medicin, som kommer ud på det her marked på grund af huller i forsyningskæderne. Vi ønsker at forstå, hvordan de her huller opstår, og hvorfor producenterne ikke kan redegøre for det. De har et ansvar for, at præparaterne når hele vejen ud til de tiltænkte forbrugere og patienter. Men der bliver, som det er nu, ikke fulgt tilstrækkeligt op på det,” siger Henrik Vigh.

Derudover findes der også, tilføjer Henrik Vigh, udenlandske online-apoteker, eksempelvis i Polen, hvor de unge kan købe præparaterne i en stor bue uden om deres egen læges receptblok.

Regeringen ønsker at øge straffen for salg af opioider med op til 400 procent.

”Kyniske pushere og kioskejere, der uden en snert af samvittighed ødelægger unge menneskers liv ved at sælge dem opioider under disken eller via sociale medier, skal mærke en hård konsekvens. Og det kommer de til. For med regeringens lovforslag gør vi opioider til den hårdest straffede gruppe af stoffer overhovedet,” har justitsminister Peter Hummelgaard (Soc.) udtalt i en pressemeddelelse i februar 2025.