Praktiserende læger medvirkende til at færre demenspatienter bruger antipsykotisk medicin

Praktiserende læger, især i deres rolle som plejehjemslæger, spiller en central rolle i behandlingen af mennesker med demens og har bidraget væsentligt til at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin.

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser nemlig, at andelen af mennesker med demens, som har fået udskrevet antipsykotisk medicin, er faldet fra cirka 20 procent i 2014 til 17,8 procent i 2024.

Når haloperidol-injektioner, som primært bruges til lindring hos døende patienter, ikke medregnes, er andelen reduceret til cirka 15 procent. 

Selv om det samlede antal brugere af antipsykotika i Danmark er steget de seneste ti år, viser tallene fra Sundhedsdatastyrelsen altså, at forbruget blandt mennesker med demens er faldet. Udviklingen skyldes en markant ændring i praksis: langt flere patienter starter i dag behandling, men de fleste behandles kun i kort tid. Det betyder, at selv om antallet af nye brugere er steget, er det samlede antal patienter i aktiv behandling på et givet tidspunkt faldet.

Denne udvikling afspejler sig også i en analyse fra Sundhedsdatastyrelsen, som viser, at flere nye patienter starter behandling med antipsykotika. Rapporten 'Nye brugere af antipsykotika hos ældre borgere med demens' dokumenterer, at antallet af nye brugere er steget med 47 procent fra cirka 1.700 personer i 2014 til cirka 2.500 personer i 2024. Denne stigning skyldes især, at langt flere nu kun behandles i kort tid.

En særskilt analyse viser desuden, at brugen af haloperidol-injektioner blandt ældre med demens er steget fra 2,2 procent i 2014 til 4,8 procent i 2023. Denne udvikling forklares med øget anvendelse i palliativ behandling af døende patienter.

Nanna Skovgaard, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen og forperson for National Alliance til nedbringelse af antipsykotisk medicin til mennesker med demens, er glad for udviklingen med det faldende brug af antipsykotisk medicin.

"Det er spændende nyt og en meget positiv udvikling. Samtidigt giver det et betydeligt bedre indblik i, hvordan forbruget fordeler sig. Det ser ud til, at brugen af antipsykotika er ved at ændre sig til i høj grad at rette sig mod lindring i livets sidste fase, hvilket er positivt. Vi glæder os til at se nærmere på de nye tal, som bidrager til, at vi kan målrette vores indsatser," siger hun til Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Mange nye brugere bor på plejehjem

Næsten 40 procent af nye brugere dør inden for 30 dage efter opstart, og 83 procent af disse får haloperidol-injektion. To ud af tre nye brugere er 80 år eller ældre. I 2024 udgjorde de 80-84-årige og 85-89-årige hver cirka 25 procent, mens de 90+-årige udgjorde cirka 15 procent.

Praktiserende læge og plejehjemslæge Thomas Gorlén siger til Sundhedsstyrelsen, at han er glad for, at der er en nedgang i forbruget af antipsykotisk medicin.

"Det her handler om et stærkt samarbejde lokalt mellem almen praksis, ikke mindst plejehjemslæger, ledere og medarbejdere i ældreplejen i kommunerne. Tillid og dialog mellem medarbejdere i plejen og læger er en vigtig vej til at skabe større trivsel hos mennesker med demens. Samtidig glæder det mig at få dokumenteret, at antipsykotisk medicin ordineres til patienter i livets sidste fase, hvilket er i tråd med anbefalinger, hvis patienten udvikler lidelsesfyldt terminalt delirium," siger han.

Ifølge rapporten har næsten 70 procent af nye brugere kun været i behandling under tre måneder i 2023. Omvendt var cirka 15 procent i behandling i over 12 måneder, hvilket er et markant fald i andelen af patienter i langvarig behandling sammenlignet med cirka 30 procent i 2015. Udviklingen viser, at behandlingsforløbene i dag oftest afsluttes hurtigere, hvilket kan afspejle øget fokus på at undgå langvarig brug hos mennesker med demens, hvor risikoen for bivirkninger er velkendt.

Målet er fastlagt i den Nationale Demenshandlingsplan 2025: en halvering af forbruget af antipsykotika til mennesker med demens gennem forbedret pleje og behandling.