Psykolog: Der er en gryende åbenhed over for at tilrettelægge arbejdslivet anderledes
Det er med baggrund i den eksisterende litteratur vanskeligt at sige noget entydigt om, hvad mistrivsel hos lægen betyder for den kliniske kvalitet, siger psykolog ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, Anette Fischer Pedersen. Men hun anser det for positivt, at der i en tid med stigende pres på de praktiserende læger er et øget fokus på deres trivsel.
Hun har fulgt de praktiserende lægers trivsel og mistrivsel i 20 år og er nok den danske forsker, der har det mest forkromede overblik over både dansk og international forskning på området. Anette Fischer Pedersen er psykolog og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis og lektor ved Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. Ifølge hende står billedet af faggruppens trivsel, mistrivsel, udbrændthed og sammenhængen med behandlingsadfærden ikke fuldstændig klart, når man ser på den eksisterende forskning på området.
”Der er faktisk ganske stor uenighed om, hvad lægers udbrændthed betyder i forhold til deres empati og deres behandlingsadfærd. En hypotese er, at udbrændthed reducerer evnen til at udvise empati, en anden hypotese er, at udbrændthed modsat er forbundet med øget empati, fordi det er de særligt empatiske læger, som er i størst risiko for at brænde ud. En tredje og mere kontroversiel hypotese er, at en høj grad af empati ligefrem forebygger udbrændthed. Et hollandsk studie viser endda, at det er de udbrændte læger, som har de længste konsultationer og har størst lydhørhed over for og mest dialog med patienten i forhold til patientens psykosociale og mentale udfordringer,” siger Anette Fischer Pedersen.
Flere lægeskift og indlæggelser
På Forskningsenheden for Almen Praksis har forskerne også udført deres egne studier. Således viser et studie fra 2019, at udbrændte læger oplevede flere ’ægte lægeskift’ blandt deres patienter. Altså skift, som ikke er grundet geografisk flytning, men hvor patienten har taget et aktivt valg om at skifte læge.
”Det er meget sandsynligt, at det har noget at gøre med, at patienterne ikke føler sig hørt eller mødt eller ikke har den dialog med lægen, som de ønsker,” siger Anette Fischer Pedersen. I en anden del af samme studie kunne forskerne se, at risikoen for, at patienterne oplevede forebyggelige indlæggelser, var højere hos de læger, som var udbrændte.
”Der var altså tale om sygdomme eller lidelser, som ofte kan håndteres i almen praksis, men som der måske ikke er blevet holdt ordentligt øje med, og derfor medførte så mange komplikationer, så de krævede indlæggelse.”
Ikke færre ydelser
I et studie fra 2015 har de aarhusianske forskere set på brugen af PSA-test i almen praksis. De observerede, at der på daværende tidspunkt var en kæmpe variation i brugen af en test, som regnes for upålidelig og som ofte tages, fordi patienten selv beder om at få den taget. Derfor var deres hypotese, at læger som har en høj grad af risikovillighed og høj grad af tolerance over for flertydighed, brugte færre PSA-test end læger, som havde mindre risikovillighed og lavere grad af tolerance over for flertydighed. Deres hypotese var også, at den udbrændte læge ikke i samme omfang magtede at tage diskussionen med patienten om, hvorfor det ikke er en god ide at benytte en så usikker test.
”Men vi kunne faktisk ikke bekræfte de hypoteser. Vi fandt altså ikke, at brugen af PSA-test var forbundet med hverken udbrændthed eller empati. Analyserne viste, at kun lav grad af risikovillighed og lav tolerance over for flertydighed kunne relateres til et højt antal PSA-tests,” siger Anette Fischer Pedersen. Et helt nyt studie fra 2024 fra samme forskerhold viser, at der ingen sammenhæng er mellem udbrændthed hos de praktiserende læger og antallet af ydelser.
”Ydelserne var ikke færre, men lægerne brugte måske flere timer på dem. Det kan sige noget om, at både effektivitet og arbejdsevne falder, når man er udbrændt. De skulle arbejde flere timer for at nå det samme, og det kunne tyde på, at der måske er gang i en ond cirkel.”
En stigende anerkendelse
Der bliver i øjeblikket talt meget om udbrændthed blandt praktiserende læger, men det til trods, så ser Anette Fischer Pedersen på fremtiden med optimisme.
”Man har i mange år set på de praktiserende læger som en homogen gruppe, og der har sjældent være fokus på de forskellige arbejdsvilkår. Men det er i dag blevet okay at italesætte, at nogle læger har flere multisyge og socialt udsatte patienter på deres liste end andre, og at det giver nogle andre, mere vanskelige og mere tidskrævende arbejdsvilkår. I den italesættelse ligger der implicit en stigende anerkendelse af den udfordring og også en villighed til at tale om differentierede patienttal og ændrede honorarstrukturer.”
Det samme gælder i forhold til det ønske, som de yngre læger i stigende grad italesætter; at der i et travlt arbejdsliv også skal være tid til familien.
”Mange brænder enormt meget for det almen medicinske speciale, men i det ligger der også en frygt for at brænde ud, hvis man eksempelvis bliver praksisejer. Vi ser også på det område en gryende åbenhed over for at tale om, at der også kan og skal være andre karriereveje i specialet og andre måder at tilrettelægge sit arbejdsliv.”
Udbrændthed i tal
- I 2004 var 24,1 procent af de praktiserende læger moderat udbrændte, og det tal er blevet fordoblet til 48,2 procent i 2023
- Samme tendens ses for alvorlig udbrændthed: 2,8 procent af lægerne var alvorligt udbrændte i 2004, og det tal var i 2023 steget til 14,3 procent
- Der er tydelig sammenhæng mellem at være læge i områder med lægemangel og risikoen for at være udbrændt
- Flest kvinder er moderat udbrændte, hvorimod flest mænd er svært udbrændte
- Gruppen af læger, der er hårdest ramt er mellem 45 og 54 år
Kilde: Alment praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø og jobtilfredshed, Forskningsenheden for Almen praksis, Aarhus Universitet, december 2023