Problemløsende samtaler giver magten tilbage til patienten
Der er flere ældre og multisyge patienter i klinikkerne end tidligere. Det betyder, at der er et større behov for en aktiv tilgang til problemløsning, mener professor og praktiserende læge Kaj Sparle Christensen. Problemløsende samtaler, hvor patienterne i højere grad bliver deres egen ’rådgiver,’ kan være et bud på en løsning.
Når de praktiserende læger møder deres patienter i klinikken, sker det oftere og oftere, at patienterne kommer med flere problemstillinger. For patienterne bliver ældre, og dermed har de også flere sygdomme at forholde sig til. Nogle kommer med biomedicinske problemer, mens andre patienter også henvender sig med psykologiske og sociale problemer. Så hvordan undgår man, at lægerne bliver overvældet af patienternes problemer, samtidig med at patienterne hjælpes på rette vej?
Patientens adfærd skal ændres
Her kommer metoden ‘problemløsende samtaler’ ind i billedet. Helt grundlæggende går problemløsende samtaleterapi ud på, at patienten i samarbejde med lægen får afklaret de problemstillinger, de kommer med. Og nøglen er, at problemerne formuleres som en adfærd, siger Kaj Sparle Christensen. Han er professor i almen medicin ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet samt praktiserende læge i Aarhus og har forsket i effekten af problemløsende samtaler på patienters trivsel i almen praksis.
”Det sker tit, at når patienterne kommer og præsenterer os for nogle problemer, så får vi dem ikke præciseret tilstrækkeligt godt, og vi får dem ikke altid nødvendigvis formuleret som et adfærdsproblem. Hvis vi skal ændre på patienten, hvad de mærker, føler og tænker, så skal vi primært ændre på deres adfærd,” siger Kaj Sparle Christensen. Centralt for metoden er, at det er patienterne, der bliver deres egen form for ‘rådgiver.’
En banal metode
Forestil en patient med diabetes. Patienten kommer til sin praktiserende læge med sin diabetes, som de ser som et problem i deres hverdag. Kun ud fra den oplysning er det svært for lægen at gøre noget ved. For det kræver, at lægen ved, hvilket aspekt af patientens diabetes, vedkommende døjer med. Ved at bruge problemløsende samtale-metoden kan man eksempelvis få patienten til at formulere, at problemet i virkeligheden handler om, at de har svært ved at overholde deres diæt. På den måde har patienten sammen med lægen fået formuleret problemet som en adfærd, nemlig at patienten ikke overholder sin diæt.
”Det giver os mulighed for at se på, hvad vi kan gøre, for at patienten kommer til at overholde sin diæt. Så metoden handler egentlig om at få patienten til at reflektere over sit problem og så vidt muligt komme med egne løsningsforslag,” siger Kaj Sparle Christensen. Fremgangsmåden for problemløsende samtaler ser derfor således ud:
- Patienten opsummerer de problemer, som lægen derefter noterer.
- Lægen og patienten gennemgår de forskellige problemer.
- Patienten skal selv reflektere over problemet og selv komme med tre løsningsforslag.
- Patienten skal selv overveje fordele og ulemper ved løsningsforslagene.
- Derefter skal patienten vælge et af de tre løsningsforslag at gå videre i behandling med.
Lægen vil gennemgå en plan for, hvordan patienten konkret skal gå videre med behandlingen, og lægen vil derefter følge op efter en uges tid. I virkeligheden er det en meget banal metode, siger Kaj Sparle Christensen:
”Men det vigtige er, at vi tager fat i et problem. Idéen med hele metoden er at lave en adfærdsændring og en adfærdsaktivering af patienterne. For lykkes man med at løse ét problem for patienten, kan det have nogle positive afledte effekter på de øvrige problemer, som patienterne har.”
Med rod i terapi
Problemløsende samtaleterapi (PST) er ikke ny, men er ny i en dansk kontekst, siger Kaj Sparle Christensen. Problemløsende samtaler stammer fra 1980’erne og har været anvendt i både England, Australien, Holland og USA. I England har man i sundhedssystemet arbejdet med en psykoterapeutisk tilgang, også kaldet Improving Access to Psychological Therapies (IAPT). Her er anbefalingen også, at lægerne i praksis primært bruger problemløsning som metode, siger Kaj Sparle Christensen. På mange måder er det en metode, der går langt tilbage, da den har rod i psykologers fremgangsmåde. Samtidig handler metoden i virkeligheden om, at lægerne giver magten tilbage til patienten.
”Vi har det med at passivisere vores patienter i en forventning om, at det er os, der skal levere en behandling. Men det mest effektive er egentlig at få patienterne til selv at handle.”
Patienterne skal aktiveres
Kaj Sparle Christensen medgiver dog, at det ikke er alle kolleger, som vil være med på denne metode, hvis de allerede er tynget af patienters biomedicinske problemer.
”Men det er ikke altid, at vi har andre tilbud til nogle af de her patienter. Det er ikke alle patienterne, der har råd til at betale en psykolog. Det er heller ikke alle sociale problemer, som folk får løst nede på kommunen,” siger han. Han peger på, at problemer som ensomhed vil kunne tages op i en problemløsende samtale. Et eksempel kunne være, at en person, som er ensom, tilkendegiver, at de er ensomme, fordi de ikke ser så mange mennesker til dagligt. Gennem en konsultation med lægen kan patienten komme frem til, at løsningen er, at de skal til at møde nogle mennesker.
”Derefter ville jeg spørge ind til, hvad de har gjort, og hvad de kunne gøre. Så på den måde er det ret enkelt, men vi bliver nødt til at tage os tid til at sætte patienterne i gang med en løsning og aktivere dem.”
Ikke så meget på arbejde
Problemløsende samtaler er en simpel og transparent metode, da patienten ved, hvad metodens mål er. Derfor kræver det ikke, at patienten har en særlig kognitiv formåen for at kunne få gavn af problemløsende samtaler. Kaj Sparle Christensen bruger derfor ofte problemløsende samtaler i sit arbejde, blandt andet patienter med svære psykiske lidelser.
”Faktisk kan det være det, der holder tingene kørende for de patienter, fordi de får en mulighed for at se en måde at løse deres problemer på. Det kan godt være, de stadig har en kronisk psykiatrisk sygdom, men det bliver nemmere for dem at håndtere det, hvis man hjælper dem med at løse problemer hen ad vejen. Fordelen er også, at man som læge ikke er lige så meget på arbejde i situationen, da det reelt er patienten, der skal rådgive sig selv”, siger Kaj Sparle Christensen.
”Man skal egentlig blot kende de her teknikker og værktøjer for at kunne bruge det i praksis. Man skal selvfølgelig have arbejdet og have erfaring med det. Men jeg kunne godt tænke mig, at det var noget, der kom mere ind i uddannelsen af læger,” siger han.
Hjælp mod udbrændthed
For metoden kan ikke kun gavne patienterne, men også de praktiserende læger. Udbrændthed er ikke et nyt fænomen i almen praksis, viste en trivselsundersøgelse fra Forskningsenheden for Almen Praksis fra 2024. 48 procent af praktiserende læger er moderat udbrændte, mens 14,3 procent er alvorligt udbrændte. Men problemløsende samtaler kan potentielt være en måde at forebygge udbrændthed, mener Kaj Sparle Christensen. For selvom patienter kan have tendens til at sende aben videre til lægen, der skal løse problemet, er det vigtigt, at patienten får aben med hjem, siger han. Problemløsende samtaler vil derfor kunne aflaste lægens arbejde.
”Det er vigtigt, at jeg får afsluttet konsultationen, så jeg ikke har opgaver, der ligger og hænger, som jeg skal tage mig af bagefter. Samtidig er der noget empowerment i den her tilgang, så patienterne kommer ud af patientrollen, men i stedet bliver mere handlende i deres eget liv.” ■
Problemløsende samtaler
Målet med problemløsende samtaler er:
- At skabe forståelse for sammenhæng mellem symptomer og aktuelle problemer, og at en løsning af problemerne derfor vil medføre færre symptomer og bedre funktionsevne.
- At øge patientens evne til klart at definere aktuelle problemer og opstille realistiske løsninger af disse.
- At kunne prioritere og udføre problemløsningen på konkrete hverdagsproblemer.
- At patienten opnår en bedre egenomsorg og mestringsevne gennem positive erfaringer med problemløsning.
Kilder:
Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, Problemløsende samtaler i almen praksis, 2018
Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, Alment praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø og jobtilfredshed, 2023