”De diagnosespecifikke pakker skal samles i én plan, ellers er der risiko for, at silo-opdelingen fortsætter. Vi skal samle trådene, så lægen ikke skal sidde med forskellige faneblade åbne i konsultationen,” siger Maria Krüger.
DSAM foreslår årshjul til kronikere
Fra januar 2027 får patienter med udvalgte kroniske sygdomme nye pakkeforløb hos egen læge som led i sundhedsreformen. DSAM frygter, at flere sygdomspakker kan skabe usammenhængende behandling.
Derfor foreslår DSAM i et såkaldt holdningspapir ideen om et årshjul for hver patient.
Det faglige selskab ser en fordel i at skabe samspil i indsatserne for kronisk sygdom ved at udvikle et såkaldt årshjul for patienter med tilbagevendende overblikkonsultationer.
Maria Krüger er formand for DSAM og praktiserende læge på Frederiksberg.
Hun forklarer, at man i det faglige selskab længe har ønsket sig muligheden for en længere samtale med patienten, hvor der er mere tid til prioritering og overblik over patientens samlede situation og behov.
”De diagnosespecifikke pakker skal samles i én plan, ellers er der risiko for, at silo-opdelingen fortsætter. Vi skal samle trådene, så lægen ikke skal sidde med forskellige faneblade åbne i konsultationen.”
Håber på plads til overblikssamtale i overenskomst
DSAM bringer forslaget op nu, fordi praktiserende læger står midt i en reform med nye kronikerpakker og samtidig har nye forhandlinger i gang med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) om overenskomst.
”Der blev aftalt en forsøgsordning med overblikskonsultation ved overenskomsten i 2022, og vi håber, at både vores udspil og evalueringen af forsøgsordningen kan inspirere til en fornuftig aftale,” siger Maria Krüger.
Medicinsk Tidsskrift: Ved du, om PLO rent faktisk har taget de her tanker om en overblikssamtale med ind i forhandlingsrummet over for RLTN?
”Det kan jeg ikke udtale mig om,” svarer Maria Krüger.
Der skal være én samlet plan, som pakkerne indgår i, mener hun.
”Med pakketilgangen er der en risiko for, at den praktiserende læge kommer til at opdele patientens forløb i separate konsultationer for hver sygdom. Gør vi det, bliver vi ikke den samlende tovholder med det overblik, som patienten har brug for. Tænk, hvis en patient passer ind i fem forskellige pakker. Det kan hverken patienten eller jeg overskue.”
Sundhedsminister Ida Auken (Soc.) har ganske for nylig fremrykket flere af kronikerpakkerne. Kronikerpakken for hjertesygdom rykkes fra 2029 til 1. januar 2028, mens pakken for mennesker med kompleks multisygdom rykkes fra 2031 til 1. januar 2029.
Dermed skal alle de planlagte kronikerpakker være indført i 2029 i stedet for 2031. De første pakker gælder patienter med KOL og lænderygsmerter og skal efter planen træde i kraft 1. januar 2027. Herefter følger blandt andet type 2-diabetes.
For Maria Krüger er det særligt positivt, at pakken for mennesker med kompleks multisygdom bliver rykket tættere på. Det er netop den komplekse og multisyge patient, DSAM har på nethinden med forslaget om ét årshjul og overblikskonsultationer.
Fra medicin til gåture og pep-fløjte
DSAM ønsker også øget fokus på behandlingsbyrde. Den glemmer politikere og det øvrige system ofte, når de velmenende laver nye pakker og tilbud, mener DSAM-formanden.
”Jeg har i dag lige siddet med en KOL-patient. Vejledningerne lægger op til, at han skal træne, få målt sin lungefunktion, gå hyppige ture, stoppe med at ryge, opstarte ny medicin, bruge pep-fløjte og i øvrigt også tabe sig. Men patienten kan ikke overkomme det hele. Måske er det for ham rigeligt at stoppe med at ryge.”
Når man sidder over for virkelige mennesker, skal man være opmærksom på, at de måske ikke kan overskue alt det, som sundhedsfaglige mener, de bør gøre.
”Hvis jeg sætter gang i alt det, som vejledningerne foreskriver for samtlige diagnoser, risikerer jeg, at nogle patienter bliver overvældede og måske helt bliver væk fra min konsultation næste gang,” siger Maria Krüger.
”Derfor skal patienten og jeg have mulighed for sammen at prioritere: Hvad er vigtigst lige nu? Hvad kan patienten overkomme? Og hvad kan med fordel vente?”
Årshjulet er ikke i modstrid med de nuværende tanker om pakkeforløb, understreger DSAM i sit holdningspapir. Det vil derimod give bedre sammenhæng fra starten og gøre det langt nemmere at indføre nye pakker hen ad vejen.
”Et pakkeforløb bør således primært forstås som en struktureret opstarts- og implementeringsfase ved hver ny diagnose og derefter indgå i et varigt almenmedicinsk årshjul med en overblikskonsultation med behovsbestemt interval,” skriver DSAM i deres holdningspapir.
Fakta:
Hovedpunkter i DSAM’s forslag:
Indfør et årshjul samtidig med pakkerne og en overblikskonsultation med behovsbestemt interval: Lægen tilbyder patienten en tilbagevendende samlet overblikskonsultation. Intervallet følger patientens samlede behov og vil typisk være med ét til to års mellemrum. Med udgangspunkt i patientens aktuelle livssituation og egne mål gennemgår lægen patientens diagnoser og behandlinger og vurderer funktionsevne og behandlingsbyrde. På den baggrund prioriterer lægen og patienten sammen det kommende års indsatser og opdaterer behandlingsplanen.
Definér en ny diagnose som anledning til samlet revurdering – ikke en ny parallel pakke: Ved en ny kronisk diagnose hos en patient, der allerede indgår i et pakkeforløb, indarbejdes den nye diagnose i patientens samlede behandlingsplan efter en fornyet overblikskonsultation. Hvis den nye diagnose udløser relevante tilbud i pakkeforløbet, tilbydes disse.
Indfør prioritering som selvstændigt element i behovsvurderingen: Patient og læge skal ikke bare identificere behov; de skal beslutte, hvad der er vigtigst nu, og hvad der bevidst med fordel kan vente.
Tilføj behandlingsbyrde som fast vurderingspunkt: Ved multisygdom er problemet ikke kun sygdomsbyrde, men også behandlingsbyrde: kontroller, medicin, egenmålinger, transport, digitale krav, kommunale kontakter, sygehusforløb og forventninger om livsstilsændringer. Behandlingsbyrden indgår som et selvstændigt vurderingspunkt i overblikskonsultationen.
Kilde: DSAM