DSAM bakker op om nye tilskud på diabetesområdet

Selvom langt de fleste diabetes type 2-patienter bliver behandlet i primærsektoren, regner man i DSAM ikke med, at de nye tilskudsanbefalinger på diabeteslægemidler vil have stor effekt i almen praksis. For patienterne i almen praksis har ukomplicerede forløb, der fint behandles med billigere lægemidler, lyder det.

For Medicintilskudsnævnets anbefalinger om ændring i insulintilskud vil kun have begrænset effekt i almen praksis, hvor størstedelen af landets diabetes type 2-patienter bliver behandlet. Sådan lyder reaktionen fra DSAM’s medicinordfører, Daniel Kaminski Rotenberg, efter mere end 20 diabeteslæger i et fælles opråb tidligere på måneden kritiserede de nye anbefalinger til tilskud på diabeteslægemidler. Anbefalinger, der blandt andet betyder, at insulinpenne og de dyre langtidsvirkende insuliner til type 2-diabetes står til at miste generelt tilskud.

”Det opråb, som de her kolleger har lavet, og de problemstillinger, de nævner, gælder primært type 1-diabetikere,” siger Daniel Kaminski Rotenberg og uddyber:

 ”Vi har normalt kun type 2-diabetikere i almen praksis, og de mest problematiske med type 2-diabetes behandler vi heller ikke. Derfor vil de behandlinger, vi har ansvar for i almen praksis, for langt den største del være upåvirket. Der er selvfølgelig nogle, der vil skulle have ændret deres behandling, men det er en meget lille del af den samlede population,” mener han.

Ifølge Daniel Kaminski Rotenberg vil nogle få patienter formentlig skulle skifte præparat som følge af tilskudsændringen – men selvom det vil kræve en ekstra indsats at sætte patienterne ind i de nye lægemidler, er det ikke en arbejdsbyrde, der vil vælte læsset.

”Det kan jo ikke undgås, at der vil være nogen, der går over til et andet præparat. For mange af dem vil det ikke være et problem, men for de ældre patienter, der vil blive forvirret over et præparatskift, vil mekanismen typisk være, at man laver en tilskudsanmodning. Men det vil kun gælde en meget begrænset del af patienterne,” siger han.

Han peger desuden på, at den gruppe af diabetes-patienter, der behandles i almen praksis, har ukomplicerede forløb, der eksempelvis overflødiggør intelligente penne, der hjælper patienten med at huske, hvor meget insulin, de har fået, og som nu står til at få frataget det generelle tilskud. På samme måde, understreger han, at patienterne i almen praksis for langt de flestes vedkommende, får en fast dosis insulin – og altså ikke måltidsdoserer – i modsætning til diabetes type 1-patienter med mere komplicerede forløb. Derfor vil behandlingsmulighederne også med de nye tilskudsregler være i top.

Hans udmelding står i kontrast til reaktionen fra en stor gruppe diabeteslægemidler, der advarer om, at vi som samfund er ved at hælde en diabetesbehandling i verdensklasse ned ad brættet for en minimal økonomisk besparelse her og nu. Den betragtning er Daniel Kaminski Rotenberg ikke enig i. Tværtimod er det vigtigt, at Medicintilskudsnævnet med jævne mellemrum vurderer de tilskudsberettigede lægemidler og fratager tilskud, når effekten ikke står mål med prisen på lægemidlet.

”Den overordnede politiske hensigt med at lave jævnlige reguleringer er utrolig vigtig at holde fast i, så man hele tiden går ind og kigger på, hvad man skal give tilskud til og sikrer, at priserne ikke løber løbsk. Danmark er i forvejen et af de lande, der betaler rigtig meget for lægemidler i forhold til andre lande,” siger han.