Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Nye tilskudsforslag til diabetesmidler sender GLP-1-RA’er bagerst i rækken

Behandling med de vægtreducerende lægemidler GLP-1-RA’er bør kun få tilskud, hvis alle andre lægemidler er afprøvet først uden at have givet tilstrækkelig glykæmisk kontrol, anbefaler Medicintilskudsnævnet i nyt forslag. Det går mod danske og internationale retningslinjer, siger professor og overlæge Filip Krag Knop.

”Set fra patienternes side, er det her tåbeligt. Hvis Medicintilskudsnævnets forslag realiseres, vil det forhindre danske læger i at yde optimal behandling til personer med type 2-diabetes,” siger Filip Krag Knop, professor og overlæge på Herlev og Gentofte Hospital og Steno Diabetes Center Copenhagen. Han er desuden forskningsleder ved Center for Klinisk Metabolisk Forskning. 

Han fortsætter:

”Vi har lige fået nye internationale retningslinjer fra ADA og EASD for behandling af type 2-diabetes. De er lavet i et samarbejde mellem eksperter fra hele verden, der har gennemgået hele litteraturen og udviklet de mest optimale retningslinjer. Her har vægttab og dermed GLP-1-RA’erne fået en fremtræden plads. Og så kommer man med det her.” 

Filip Krag Knop mener, at det nye forslag fra Lægemiddelstyrelsens Medicintilskudsnævn underminerer den bedst tilgængelige viden på området og sender GLP1-RA’er bagerst i rækken, selv om de lige nu anbefales som første og andet behandlingsvalg mod type 2-diabetes alt afhængigt af patientens komorbiditeter. 

Forslaget fra tilskudsnævnet er sendt til høring hos patientforeninger, lægemiddelproducenter og fagselskaber, som så har mulighed for at indvende mod anbefalingerne.

”Det ser ud til, at tilskudsnævnet baserer deres anbefalinger på ringe evidens og usikre netværksanalyser, så jeg forventer, at der kommer protester fra endokrinologer over hele landet herunder Dansk Endokrinologisk Selskab,” siger Filip Krag Knop. 

Tilskudsnævn: GLP-1-RA’er har ikke fordele

Lægemiddelstyrelsen begrunder selv forslaget til nye tilskud til GLP-1-RA’er med, at lægemiddelklassen er dyrere end andre diabetesmidler, uden at lægemiddelklassen har betydelige fordele.

”GLP-1-analogerne er væsentligt dyrere end anden diabetesmedicin uden, at der er behandlingsmæssige fordele ved dem for alle patienter. Derfor anbefaler nævnet, at der bør foretages justering i ordlyden af tilskudsklausulen, for at tydeliggøre, at behandling med denne type medicin kun anvendes hos de patienter, der har forsøgt anden relevant behandling,” skriver Lægemiddelstyrelsen på styrelsens hjemmeside. 

Det giver ikke meget mening, siger professor og overlæge Tina Vilsbøll, der blandt andet selv forsker i GLP-1-RA’ers effekt på type 2-diabetes.

”Det er mærkeligt, at vi i et land som Danmark ikke skal kunne vælge den bedste personaliserede behandling til vores patienter. Når du ser de nye guidelines, så har man så smukt differentieret lægemidlerne op mod hinanden, så man kan se de enkelte lægemidlers kvaliteter. Det giver os mulighed for at behandle patienten, vi sidder over for, på bedst mulig måde og tage højde for en række kliniske parametre. Vi har brug for ordinationsfrihed, så vi kan tilpasse behandlingen til den enkelte patient. Når en ældre kvinde har recidiverende blærebetændelse og højt HbA1c (langtidsblodsukker, red.), så vil jeg jo ikke starte hende på SGLT-2-hæmmere, da det kan forværre blærebetændelsen, men det skal jeg ud fra det her forslag,” siger Tina Vilsbøll. 

SGLT2-hæmmere skubbes frem

I det nye forslag bliver GLP-1-RA’er sat bag SGLT-2-hæmmere, så det kun er, hvis en SGLT-2-hæmmer ikke er tilstrækkelig stabiliserende for blodsukkeret, at man kan skifte over til GLP-1-RA og bevare tilskuddet. 

Medicintilskudsnævnet skriver i deres forslag:

”Patienter med type 2-diabetes, hvor behandling med SGLT-2-hæmmer ikke tolereres eller kan anvendes på grund af nedsat nyrefunktion, med samtidig hjertekarsygdom, hjertesvigt eller nyresygdom, eller med mikroalbuminuri og mindst 3 risikofaktorer for hjertekarsygdom og utilfredsstillende glykæmisk kontrol. Alle patienter med type 2-diabetes, som ikke har opnået tilfredsstillende glykæmisk kontrol ved forudgående behandling med relevante orale antidiabetika, inkl. SGLT-2-hæmmer.” 

Lægemiddelstyrelsen begrunder forslaget med, at SGLT-2-hæmmere har fået en mere central plads i behandlingen af type 2-diabetes, og at priserne er nogenlunde ens på tværs af lægemiddelklassen.

”SGLT-2-hæmmerne har de senere år fået en mere central plads i behandlingen af type 2-diabetes og priserne er nogenlunde ens for alle SGLT-2-hæmmere. På denne baggrund anbefaler nævnet, at SGLT-2-hæmmerne bevarer det generelle tilskud på nær ertugliflozin, som ikke er anbefalet på lige fod med de øvrige SGLT-2-hæmmere.” 

Tina Vilsbøll er med på, at prisen på lægemidlerne skal spille en afgørende rolle i de valg, man træffer i klinikken, men hun savner et godt grundlag for at skære tilskuddene så simpelt til og fjerne ordinationsmuligheden fra lægernes bord.

”Selvfølgelig er prisen vigtig, men patienterne i klinikken er langt mere komplekse, end man tager højde for her. Hvis jeg ser en person med overvægt og type 2-diabetes og et meget højt HbA1C, så ved jeg, at jeg ikke kommer i mål med metformin og en SGLT-2-hæmmer. Så bør jeg starte med en GLP-1-RA, der ifølge internationale retningslinjer er mere effektive til at sænke HbA1c, for ikke at spilde tiden,” siger Tina Vilsbøll og refererer til studier, der viser, at i løbet af bare et enkelt år med dysreguleret blodsukker, opbygger betydeligt øget risiko for makro- og mikrovaskulære komplikationer.

En tidligere professor i sundhedsøkonomi har sagt til Endokrinologisk Tidsskrift, at Medicintilskudsnævnets metode til at vurdere tilskud kan koste mere end den sparer, da det ikke er en reel sundhedsøkonomisk analyse, hvor afledte udgifter, såsom flere komplikationer ved ringere behandling, holdes op mod besparelser ved mindre tilskud. 

”Hvis de kan vise os nogle beregninger, der tager højde for de komplikationer og den afledte kompleksitet, som følger med de mange flere skift, så vil jeg lytte. Men det er ikke så simpelt, som de gør det her,” siger Tina Vilsbøll.