Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

"Medicinrådets opgave er at vurdere, hvilken medicin der er bedst for patienterne og bidrage til, at vi bruger pengene bedst muligt. Og her har vi vurderet, at de biosimilære lægemidler er gode og sikre og at et skifte kan frigøre mange penge, der kan bruges andre steder i sundhedsvæsenet - til gavn for patienterne," siger Jørgen Schøler Kristensen.

Udskiftning af lægemiddel kan spare regioner for over 300 millioner kr. årligt

Medicinrådet gav i dag endeligt grønt lys for, at det dyre lægemiddel Humira kan erstattes med langt billigere, ny medicin.

Landets regioner kan se frem til en årlig besparelse på omkring 335 millioner kroner, efter at Medicinrådet på sit rådsmøde i dag endeligt har anbefalet, at lægemidlet Humira kan erstattes af billigere lægemidler. Kontrakterne træder i kraft fra årsskiftet, men regionerne kan allerede nu begynde at indkøbe de billigere lægemidler.

Det skriver Medicinrådet på sin hjemmeside.

Humira, der indeholder stoffet adalimumab, bruges i dag til patienter med hudlidelser, gigtsygdomme og kroniske tarmsygdomme. Lægemidlet har igennem mere end ti år været det lægemiddel, der har haft den største årlige omsætning i Danmark, og det fremstilles af medicinalvirksomheden Abbvie. Faktisk er det verdens bedst sælgende lægemiddel med en omsætning i 2017 på 116 mia. kr.

Regningen for Humira alene har været på omtrent 387 millioner kroner de seneste 12 måneder. Men i august 2018 – nogle måneder inden at patentet på Humira udløb - anbefalede Medicinrådet, at nye og billigere præparater med adalimumab – såkaldt biosimilær medicin – kunne tages i brug på landets sygehuse, når Humiras patent udløb. Det gjorde det 16. oktober, og et væld af konkurrenter stod på spring for at levere billigere versioner. Milan, Amgen, Novartis, Samsung Bioepis og Boehringer Ingelheim har fremstillet biosimilære versioner af Abbvies megasællert.

Siden har regionernes fælles indkøbsorganisation Amgros forberedt og afholdt et udbud, hvor de fik prisen på bl.a. adalimumab-lægemidler helt i bund.

"Det er meget tilfredsstillende, at vi kunne nå det her resultat. Vi får mere sundhed for pengene, som i den sidste ende kommer mange patienter til gode," siger Steen Werner Hansen i en pressemeddelelse. Han deler formandskabet af Medicinrådet med Jørgen Schøler Kristensen. 

De nye præparater, som kan erstatte Humira, kommer ifølge Amgros til at koste regionerne omtrent 52 millioner kroner årligt – en årlig besparelse på 335 millioner kroner.

Trygt medicin-skifte

Udsigten til betydelige besparelser på udgifterne til medicin kommer efter, at Medicinrådet i august 2018 vurderede, at patienter, der i dag bliver behandlet med Humira, fremover vil kunne skifte til de nye såkaldte biosmilære lægemidler.

Et biosimilært lægemiddel er en ny version af et allerede eksisterende biologisk lægemiddel. Men patienterne kan trygt skifte, fastslår Jørgen Schøler Kristensen. Han forklarer, at sagen er blevet nøje gennemgået i et fagudvalg i Medicinrådet bestående af både læger og patienter.

Fagudvalget har ligesom det overordnede Medicinråd fastslået, at de nye, billigere lægemidler trygt kan tages i brug.

"Medicinrådets opgave er at vurdere, hvilken medicin der er bedst for patienterne og bidrage til, at vi bruger pengene bedst muligt. Og her har vi vurderet, at de biosimilære lægemidler er gode og sikre og at et skifte kan frigøre mange penge, der kan bruges andre steder i sundhedsvæsenet - til gavn for patienterne," siger Jørgen Schøler Kristensen.

Han tilføjer, at skiftet fra en type medicin til en anden selvfølgelig skal foregå i en god dialog mellem hospital og patient. Det har Medicinrådet også pointeret i sin vurdering af adalimumab.

Desuden kan der forekomme situationer, hvor helt særlige individuelle patienthensyn forhindrer et skift, forklarer Jørgen Schøler Kristensen.

Besparelse i alt: 420 mio. kr.

Faktisk kan regionerne se frem til endnu større besparelser efter Amgros’ udbud. Det omfattede nemlig ikke kun Humira men også en række andre lægemidler, der samlet set koster samfundet 1,6 milliarder kroner om året. Ud over rabatterne på de biosimilære adalimumab-præparater, lykkedes det også Amgros at få priserne betydeligt ned på en række andre lægemidler.

Amgros forventer således, at den samlede årlige besparelse for regionerne bliver på omtrent 420 millioner kroner.

At besparelsen er blevet så stor, skyldes ifølge Flemming Sonne, administrerende direktør hos Amgros, at en række nye spillere har stået på spring samtidig, ligesom de oprindelige leverandører har taget konkurrencen op.

"Når det er lykkedes at opnå så stor en besparelse, skyldes det, at vi har oplevet en meget unik konkurrencesituation med hele fire nye biosimilære lægemidler, som kommer på markedet efter patentudløbet. Den store konkurrence om markedet til næsten 1,6 milliarder kroner betyder, at alle leverandørerne har givet os langt lavere priser, end vi havde forestillet os," siger Flemming Sonne i pressemeddelelsen.

Om biologiske lægemidler

Et biologisk lægemiddel adskiller sig fra andre typer lægemidler ved at være fremstillet af et biologisk materiale (fra mennesker, dyr eller planter) eller ved hjælp af gen-teknologiske metoder. Langt de fleste biologiske lægemidler, som anvendes i dag, fremstilles ved hjælp af gen-teknologi med brug af enten pattedyrs celler, gærceller eller bakterier til at producere lægemiddelmolekylet. Et biologisk lægemiddel har oftest en betydelig mere kompliceret molekylstruktur end et syntetisk (kemisk, ikke-biologisk) fremstillet lægemiddel.

Om biosimilære lægemidler

Et biosimilært lægemiddel er en ny version af et allerede eksisterende biologisk lægemiddel (referencelægemidlet), som skal have været godkendt (i EU) i mindst 10 år. Biosimilære lægemidler kan have mindre forskelle i molekylet i forhold til den originale version af lægemidlet, men disse forskelle må ikke have betydning for effekt og sikkerhed (bivirkninger) af den biosimilære version, sammenlignet med det originale biologiske lægemiddel.

Medicinrådet har tidligere anbefalet skift til biosimilære lægemidler i behandlingen af gigt og flere kræftformer, blandt andet brystkræft.

Kilde: Medicinrådet