”Hvis der er tale om en eksem, der kun sidder i hænderne, skal man ikke give systemisk behandling, hvis det kan undgås. Så vil det ideelle være, at vi kan behandle topikalt, og derfor er det positivt, at vi ser overbevisende resultater i et studie, der sammenligner topikal med systemisk behandling,” siger Claus Zachariae.
Topikal behandling af kronisk håndeksem overgår systemisk behandling i head-to-head-studie
I det første head-to-head fase III-studie, der sammenligner topikal behandling med systemisk behandling af kronisk håndeksem, demonstrerer cremen Anzupgo (delgoticinib) signifikant bedre effekt og færre bivirkninger end oral behandling med alitretinoin-kapsler.
Resultaterne af studiet DELTA FORCE (abstract #D1T01.1F), der blev præsenteret på årets European Academy of Dermatology and Venereology (EADV) kongres i Amsterdam, er ”overbevisende”, lyder det fra Claus Zachariae, cheflæge på afdelingen for Allergi-, Hud- og Kønssygdomme, Gentofte Hospital:
”Hvis der er tale om en eksem, der kun sidder i hænderne, skal man ikke give systemisk behandling, hvis det kan undgås. Så vil det ideelle være, at vi kan behandle topikalt, og derfor er det positivt, at vi ser overbevisende resultater i et studie, der sammenligner topikal med systemisk behandling,” siger han og nævner, at studiets størrelse med 513 patienter er en styrke.
”Det bliver spændende at se, hvornår det bliver tilgængeligt, men også til hvilken pris, for behandling med alitretinoin er dyrt,” siger han.
Alitretinoin er i dag den eneste godkendte til behandling af svær håndeksem hos patienter, der ikke har tilstrækkelig effekt af topikale kortikosteroider.
Bedre effekt og færre bivirkninger
Det primære endepunkt i DELTA FORCE-studiet var ændring i HECSI-score (Hand Eczema Index Score) fra baseline til uge 12. Her opnåede patienterne, der to gange dagligt smurte sig med delgoticinib-creme, signifikant reduceret HECSI-score (67,6) sammenlignet med patienter, der fik alitretinoin-kapsler én gang dagligt (51,5, P<0,001).
Derudover overgik delgoticinib også alitretinoin på flere sekundære effektmål. En signifikant større andel af delgocitinib-cremepatienter opnåede Investigators Global Assessment (IGA)-CHE-behandlingssucces (TS) efter 12 uger (27,2 procent) sammenlignet med dem, der fik alitretinoin (16,6 procent; P=0,004). Og så fik patienterne, der blev behandlet med delgoticinib, færre bivirkninger (49,4 procent) i forhold til dem, der fik alitretinoin (76,1 procent).
Endnu venter resultaterne af en post hoc analyse af 638 patienter behandlet med delgocitinib creme på tværs af de kliniske fase III studier DELTA 1, 2 og 3, der undersøgte lægemidlets effektivitet på tværs af fem undertyper af håndeksem efter 16 ugers behandling. Det er resultater, som Claus Zachariae ser frem til:
”Vi mangler at se, hvilke undertyper det virker særligt godt på, og hvilke det virker mindre godt på. Det bliver interessant. Man kunne for eksempel godt forestille sig, at Acitrin og alitretinoin stadigvæk vil have sin plads til behandling af hyperkeratotisk håndeksem,” siger han.
Behov for et lettilgængeligt lægemiddel
Ifølge Claus Zachariae findes der flere gode behandlingsmuligheder til håndeksem, men der er stadig behov for flere alternative lægemidler med færre bivirkninger, og så ser han en praktisk fordel i, at delgoticinib er en topikal behandling.
”Jeg sidder selv på et hospital, hvor vi bruger rigtig meget systemisk behandling, men mange patienter kommer først i almen praksis og venter ofte længe på at komme til en speciallæge, som heller ikke nødvendigvis har den store erfaring med systemisk behandling. Derfor vil det være rigtig godt at få et lettilgængeligt topikalt lægemiddel til den her gruppe patienter,” siger han.
Delgocitinib er en PAN-JAK-hæmmer, der dæmper aktiviteten af en eller flere JAK-enzymer. Cremen, der er udviklet af Leo Pharma og Japan Tobacco, blev for nylig godkendt i EU til behandling af moderat til svær kronisk håndeksem hos voksne, for hvem topikale kortikosteroider er utilstrækkelige eller uegnede.