Semaglutid spås stor rolle i behandlingen af hidrosadenitis suppurativa

Det første studie om effekten af semaglutid til behandling af hidrosadenitis suppurativa (HS) viser tegn på stort potentiale, men der er brug for større studier, siger Simon Francis Thomsen.

Det nye irske studie, der involverede 30 HS-patienter med overvægt, har som det første nogensinde dokumenteret, at semaglutid har lovende potentiale til at fungere som et effektivt led i behandling af den smertefulde kroniske hudsygdom, der ofte ses i sammenhæng med overvægt.

Resultaterne, der blev præsenteret på årets European Academy of Dermatology and Venerology (EADV)-kongres i Amsterdam i september, viste, at patienterne opnåede bedring på flere parametre, herunder livskvalitet og hyppighed i opblussen af HS. 

”Det er på mange måder et virkelig lovende præparat til behandling af HS,” siger professor og overlæge, Simon Francis Thomsen. Han spår semaglutid en stor rolle i den fremtidige behandling af HS. Med sin anti-inflammatoriske effekt kan lægemidlet nemlig virke direkte på sygdommen, men også indirekte, fordi det nedsætter BMI og dermed mindsker risikoen for flere følgetilstande, forklarer han.

”HS er en kompleks sygdom med mange følgetilstande, så hvis vi kan ramme flere af de problemer med ét lægemiddel, er det en meget positiv situation. Mange patienter med HS har diabetes, for højt kolesterol, for højt BMI og for højt blodtryk, der alt sammen er forbundet med en høj risiko for hjertekarsygdomme. Derfor er den gruppe af patienter meget ideelle til at sætte i behandling med semaglutid,” siger han om lægemidlet, der i dag anvendes i stor stil til svær overvægt, fedme og type 2-diabetes.  

Giver håb for bedre langtidseffekter

Det nye studie involverede 27 kvinder og 3 mænd med forskellige sværhedsgrader af HS og en gennemsnitsalder på 42 år. Patienterne fik en ugentlig dosis semaglutid over i gennemsnit 8,2 måneder, og forskerne registrerede forandringer i deres vægt, BMI, hyppighed i opblussen af HS, livskvalitet (Dermatology Life Quality Index, DLQI), smerteniveau og biokemiske markører som CRP, glukose og hæmoglobin A1c (HbA1c) niveau.

Ved studiets slutning havde en tredjedel af patienterne tabt sig minimum 10 kg, og deres gennemsnitlige BMI faldt fra 43,1 til 41,5. Derudover havde de gennemsnitligt opnået en betydelig bedring i livskvalitet med en DLQI-score, der faldt fra 13 til 9. Hver tredje patient opnåede et fald i DLQI-score på minimum fire point, hvilket er den nedre grænse for, hvad der betegnes som en betydelig forandring på DLQL-skalaen. Og så blev hyppigheden af akutte forværringer i gennemsnit reduceret fra hver 8,5 uge til hver 12. uge, hvilket glæder Simon Francis Thomsen.

”Det er en ret pæn forbedring. Akutte forværringer i form af opblussen i sygdommen er et af de mål, vi har til at vurdere, om der er kontrol med sygdommen, og grunden til at det er godt at forebygge opblussen er, at vi mener, det kan give skader i huden, som kan medføre dannelse af bindevæv og ar. På den måde kan det give problemer i det lange løb,” siger han.

Også i målingerne af biokemiske markører, viste studiet god effekt af semaglutid: HbA1c-niveauer faldt fra 39,3 to 36,6, hvilket indikerer bedre glykæmisk kontrol, mens CRP faldt fra 7,8 til 6,9 og dermed indikerede en reduktion i inflammation.

”Det er et virkelig godt tegn, for vi ved, at det kan være forbundet med langtidsrisiko for forskellige sygdomme, hvis man har en ubehandlet systemisk inflammation. Det er altså et tegn på, at sygdomsaktiviteten mindskes, og at der kommer en mindre inflammatorisk byrde i kroppen, som kan give nogle positive langtidseffekter,” siger Simon Francis Thomsen.

Behov for større studier

Selvom der nu ligger videnskabelig evidens for, at semaglutid kan komme til at spille en væsentlig rolle i behandlingen af HS, mangler der stadig mere viden, siger Simon Francis Thomsen. Han mener, at det ligger lige for at lave et større studie med en større gruppe patienter. Han vil blandt andet gerne se effekten over længere tid og finde ud af, om stoffet også har potentiale til at få allerede udviklede læsioner til at gå væk. Og så kunne han godt tænke sig at se et studie, hvor effekten vurderes over for en kontrolgruppe. 

”Mange tidligere studier har vist, at der er en del spontan variation i sygdommen. Og så ved vi også, at det ofte medfører en forbedring, når man giver en eller anden behandling til den her patientgruppe. Derfor vil det være rart at sammenligne med en kontrolgruppe,” siger han. 

Simon Francis Thomsen har allerede set en del patienter med HS, som også er i behandling med semaglutid på grund af overvægt, og også her ser han gode effekter på både selve hudsygdommen og på vægt, blodtryk og kolesterol. Og det har givet en positiv afsmittende effekt på det overordnede medicinforbrug.

”Det giver en reduktion i sygdomsaktiviteten, som betyder, at vi ikke behøver at give så meget af den medicin mod HS, vi normalt gør. Det har givet en reduktion i antibiotikaforbrug og et mindre behov for anti-inflammatorisk behandling”.

Hvorvidt semaglutid potentielt vil kunne bruges til behandling af patienter med HS, der ikke har overvægt, kan Simon Francis Thomsen ikke konkludere på basis af den viden, der foreligger nu, siger han. Alligevel vil de lovende resultater fra det første studie kunne få betydning for mange, mener han.

”Rigtig mange af vores patienter med HS har også overvægt. Derfor vil det være hovedparten af patienterne, der er kandidater til behandling med semaglutid,” siger han.