Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Millioner til forskning i personlig leddegigtbehandling

Forskere fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme har sammen med et hold nordiske kollegaer fået 3.4 mio. kroner til de næste tre år at forske i mulighederne for personlig behandling af patienter med leddegigt.

Da det i dag er svært at planlægge og målrette behandlingsforløbet til den enkelte patient, er ambitionen at blive bedre til at håndtere den komplekse og uforudsigelige sygdom. 

Forskerne Bente Glintborg lektor, dr.med. ph.d., Merete Lund Hetland professor og Bente Appel Esbensen sygeplejerske og ph.d. fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet har sammen med forskerkollegaer fra Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital vil med det modtagne beløb forske i mere skræddersyede behandlingsmuligheder. Bevillingen er en del af en større bevilling fra Nordforsk og Innovationsfonden til et nordisk forskningsprojekt.

Ingen muligheder for at målrette behandling

Forskningens formål er bedre at kunne kortlægge sygdommen og behandlingernes effekt, så man i fremtiden kan behandle patienterne mere individuelt og rettidigt i forhold til sygdommens udvikling hos den enkelte. Som det ser ud nu, er det nemlig svært at skabe skræddersyede behandlinger til patienter med leddegigt, fordi leddegigt er en kompleks og uforudsigelig sygdom, forklarer Bente Glintborg:

”Indenfor det seneste årti er der udover veletablerede medikamenter - for eksempel methotrexat - kommet adskillige nye behandlingsprincipper til indenfor leddegigt: Forskellige typer biologisk medicin, biosmilære biologiske lægemidler og targeterede syntetiske lægemidler. Men på nuværende tidspunkt har vi så godt som ingen muligheder for at målrette behandlingen til den enkelte patient. Mange patienter oplever således manglende effekt af medicinen eller bivirkninger - og dermed et behov for skift mellem præparater. Det er naturligvis til stor gene og frustration.”

Udvikling af måleredskaber

Bente Glintborg tilføjer, at et af målene med forskningsprojektet derfor er bedre at kunne bruge den medicin, som man allerede har, og målrette de enkelte behandlinger, så de giver optimal effekt for patienten.

”Her skal projektet også udvikle måleredskaber, så vi kan overvåge behandlingens effekt sammen med patienten, og på den måde justere behandlingen løbende. Vi skal udvikle digitale redskaber som apps, der kan måle og inddrage patientens sygdom på en anden måde, så vi kan se, hvorfor behandlingen ikke virker eller har dårlig effekt. Er det for eksempelvis på grund af patientens genprofil, eller er det livsstilen, manglende motion eller forkert kost - eller er der anden medicin, som patienten tager, som gør behandlingen ikke virker?”

En unik mulighed

Projektet hviler på erfaringen fra et flerårigt nordisk samarbejde, uddyber Bente Glintborg:

”Vi har et rigtig godt forskningssamarbejde i Norden. Det giver mulighed for at tænke visionært, når vi dermed har mulighed for at slå forskningskræfterne sammen fra flere lande.” 

I de nordiske lande er der nemlig en særlig stærk forskningstradition. I alle lande involveret i forskningen er der over en lang årrække opbygget en omfattende vidensbank via kliniske og epidemiologiske studier. Desuden indeholder Dansk Reuma Biobank nu mere end 10.000 blodprøver på gigtpatienter. 

”Nu skal al det biologiske materiale og de mangeårige registreringer i spil i jagten på den personlige behandling. Med dette studie har vi en unik mulighed for at udnytte vores forsknings-infrastruktur, det nordiske samarbejde og det biologiske materiale - til at udforske mulighederne for skræddersyet medicin og behandlingsforløb,” fastslår Bente Glintborg.

Forskningsprojektet starter til foråret og løber over de næste tre år.

GINA aktualiserer diskussion om astmabehandling med SABA

Anfaldsmedicin. Hurtigvirkende bronkodilaterende beta2 agonister. Den blå medicin, er alle betegnelser for den akutvirkende medicingruppe SABA, astmatikere bruger som anfaldsmedicin eller ”reliever”, når de mærker et astmaanfald nærme sig, når det er svært at få luft eller før sport.

Diagnose af luftvejssygdomme via mobiltelefonen

Automatiseret teknologisk analyse af hoste kan blive fremtiden, når børn skal have koblet en diagnose på deres luftvejssygdomme. Det antyder ny forskning fra Curtin University og The University of Queensland i Australien.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter