Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
Gwendalyn Randolph forbereder prøver til et humant studie om sammenhængen mellem autoimmune og hjerte-kar-sygdomme. Hun offentliggjorde for nylig et dyreforsøg, der viste, at immunceller, der opstår under autoimmun sygdom, får kolesterol til at blive fanget inde i blodkar. Foto: Matt Miller

Derfor øger autoimmune sygdomme risikoen for hjerte-kar-problemer

Medicin mod immunmolekylet IL-17 som Cosentyx og Taltz, der bruges mod psoriasis, kan måske vise sig at reducere den markant forøgede hjertekar-risiko, som psoriasis-, leddegigt- og andre patienter med autoimmune sygdomme har.

Det antyder en ny undersøgelse fra Washington University School of Medicine i St. Louis, hvor forskere i museforsøg har fundet ud af at den øgede risiko ser ud til at skyldes, at stive blodkar forhindrer kolesterol i at cirkulere frit mellem blod og væv.

Hos musene, der var blevet påført en psoriasis-lignende tilstand, ophobedes kolesterolen i blodkarrenes vægge og fremmede åreforkalkning, der kan forårsage hjerteanfald og slagtilfælde.

"I årtier har det været kendt, at ophobning af kolesterol er årsag til sygdom, og nu har vi opdaget en mekanisme for, hvordan visse immunresponser, der er typiske for autoimmune sygdomme, kan forværre det," siger Gwendalyn Randolph, der er professor i immunologi og medicin samt seniorforfatter på undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Cell Metabolism.

"Hos musene var tegnene på kardiovaskulær sygdom dårligt nok synlige, da vi neutraliserede disse immunkomponenter. Det er svært at være sikker, men vi forudsiger, at det også kan forebygges hos mennesker."

Personer med psoriasis og lupus har to til otte gange større risiko for at få et hjerteanfald end mennesker uden disse sygdomme. For unge og midaldrende voksne med leddegigt er hjerte-karsygdom den største dødsårsag.

Psoriasis er præget af pletter af rød, fortykket, skællet hud. Fortykkelsen skyldes dels et overskud af kollagen, hovedproteinet i bindevæv som hud og blodkar. Hos personer med psoriasis er overskydende collagen ikke begrænset til udslætsområdet; det kan findes i tilsyneladende normal, sund hud også.

De amerikanske forskere mistænkte, at væggene i blodkar også kan være belastet med for meget collagen.

De skabte en lysfølsom form for højdensitetslipoprotein (HDL) - den molekylære transportør af kolesterol - der fluorescerer, når det rammes med en laserstråle, og indsatte det i mus. Forskerne fremkaldte derefter en psoriasislignende sygdom hos musene ved at male deres ører med imiquimod, en inflammatorisk forbindelse, der aktiverer de samme slags immunceller, som spiller en rolle ved human psoriasis.

Ved at følge de fluorescerende kolesterolbærere kunne forskerne se, at HDL-kolesterol var længere tid om at komme ud af blodbanen. Dette gjaldt ikke kun i huden, men også i indre arterier nær hjertet. Hertil kommer, at huden og blodkarrene var tættere sammenflettet med collagen og mere ufleksible.

Endvidere udviklede musene i den eksperimentelle psoriasisgruppe signifikant større kolesterolaflejringer i deres blodkar, da forskerne fodrede dem med en kolesterolrig kost i tre uger.

"Den huddrevne immunrespons kan medføre systemiske ændringer. Når immunceller er programmeret af reaktioner på den betændte hud, bevæger de sig rundt i kroppen til andre hudsteder og arterier for at være klar til det næste angreb, hvilket øger kollagendensiteten, uanset hvor de er," siger Randolph.

Immunsystemets Th17-celler multipliceres ved autoimmune sygdomme som psoriasis, lupus og leddegigt, og frigiver store mængder af immunmolekylet IL-17, men da forskerne neutraliserede IL-17 i forsøgsmusene ved at anvende et antistof, faldt kollagentætheden ned og kolesterolaflejringerne mindskedes.

Lægemidlerne Cosentyx og Taltz, der er målrettet mod IL-17, er allerede godkendt til behandling af psoriasis og andre anti-IL-17-terapier er under udvikling.

"Det vil tage et par år, før vi ved det sikkert, men vi forudsiger, at anti-IL-17-antistoffer, der allerede anvendes til behandling af autoimmune sygdomme, vil være effektive til at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom," siger Randolph.

"Dette vil være vigtigt, fordi nogle andre midler på markedet synes at forbedre hudsygdommen, men ikke reducerer hjerte-kar-risiko."

GINA aktualiserer diskussion om astmabehandling med SABA

Anfaldsmedicin. Hurtigvirkende bronkodilaterende beta2 agonister. Den blå medicin, er alle betegnelser for den akutvirkende medicingruppe SABA, astmatikere bruger som anfaldsmedicin eller ”reliever”, når de mærker et astmaanfald nærme sig, når det er svært at få luft eller før sport.

Diagnose af luftvejssygdomme via mobiltelefonen

Automatiseret teknologisk analyse af hoste kan blive fremtiden, når børn skal have koblet en diagnose på deres luftvejssygdomme. Det antyder ny forskning fra Curtin University og The University of Queensland i Australien.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter