Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Gen kan måske forklare hvorfor gigtpatienter får smerteanfald

Et gen kaldet ELMO1 kan måske forklare den smertefulde opblussen, som kan ramme patienter med leddegigt.

Det antyder museforsøg fra University of Virginia School of Medicine, hvor forskerne har identificeret genet, der både kan give håb om en potentiel ny behandling for autoimmun lidelse og måske også kan give mulighed for identificere personer med forhøjet risiko for at udvikle tilstanden gennem en simpel blodprøve.

Opdagelsen kom på en uventet måde efter at Sanja Arandjelovic, PhD, forsøgte bedre at forstå, hvad der forårsager betændelsen forbundet med inflammatorisk arthritis.

Hun bemærkede til sin overraskelse, at hun ved at slette genet ELMO1 lindrede gigtsymptomerne hos mus, selv om forskergruppen oprindeligt troede, at tab af ELMO1 ville resultere i øget inflammation.

"Jeg elsker denne slags resultater, fordi de fortæller os, at vi for det første ikke fuldt ud forstod det videnskabelige problem, da vi begyndte at udforske det, og for det andet udfordrer sådanne uventede resultater os til at tænke på en anden måde," siger Kodi Ravichandran, der er formand for UVA's afdeling for mikrobiologi, immunologi og kræftbiologi.

Forskerne opdagede, at ELMO1 fremmer inflammation via deres funktion i de hvide blodlegemer kaldet neutrofiler - kroppens "første forsvarslinje", der føler og reagerer på potentielle trusler.

De opdagede også, at der er en naturlig variation i ELMO1-genet, som kan bede neutrofiler blive mere mobile og invadere leddene i større antal og fremkalde betændelse. (Den potentielle blodprøve ville opdage denne variation.)

Her tager udviklingen en interessant vending: Normalt er lægerne tilbageholdende med at forsøge at blokere virkningen af ​​gener som ELMO1 hos mennesker, fordi sådanne gener kan spille forskellige roller i kroppen. Men Ravichandran mener, at ELMO1 er anderledes.

"ELMO1 kobler med et meget specifikt sæt proteiner, der kun findes i neutrofile men ikke i andre cellertyper vi testede," fortæller han.

"Så tilsyneladende kan man nøjes med kun at påvirke en valgt celletype."

Blokeringen af ELMO1 hos laboratoriemus lindrede leddegigtsbetændelse uden at forårsage andre problemer, fortæller Ravichandran. Hans laboratorium søger nu at identificere stoffer, der kan hæmme ELMO1's funktion og også designe en test for variationen (også kaldet polymorfisme) i ELMO1 genet.

"Dette er et andet eksempel på, hvordan grundlæggende grundforskning kan føre til nye opdagelser om klinisk relevante problemer, der påvirker et stort antal mennesker," siger Ravichandran, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskiftet  Nature Immunology.

Millioner på spil: Kardiologernes skattesag starter forfra

Kardiologernes moms-sag skal afgøres af skattemyndighederne. Det har Københavns Byret afgjort, og dermed er sagen tilbage ved sit udgangspunkt og lægernes videnskabelige selskaber må derfor vente i uvished på om kontingentbetalinger skal momses - i givet fald en afgørelse som kan koste selskaberne tab i millionklassen.

Hæderspris til Mogens Lytken for særlig kardiologisk indsats

Professor, overlæge, dr.med. Mogens Lytken Larsen modtog årets hæderspris på årsmødet i Dansk Cardiologisk Selskab (DCS). Den er kardiologernes fornemmeste pris og uddeles til et medlem, der har bidraget med en ganske særlig indsats for dansk kardiologi.

Kasper Iversen får ærefuld forskerpris

Årets forskerpris, som hvert år uddeles på Dansk Cardiologisk Selskabs årsmøde, gik i år til overlæge, dr. med. Kasper Iversen fra Herlev og Gentofte Hospital.

Genterapi heler skader efter hjerteanfald

Større dyr og menneskers hjerter kan normalt ikke regenere efter hjerteanfald, men det er nu lykkedes at hele et grisehjerte og det giver håb om at kunne undgå mange tilfælde af hjertesvigt i fremtiden.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter