Tarmbakterier hjælper gigtpatienter

Tilstrækkeligt mange nyttige bakterier i tarmens mikrobiota kan forbedre reumatologisk behandling, fordi bakterierne er til større gavn for bevægelsesapparatet, end man tidligere har forstået.

Det påpeger blandt andet danske forskere på baggrund af nye studier.

En af dem er Peter Leutscher – professor og overlæge ved Aalborg Universitetshospital og leder af Center for Klinisk Forskning ved Regionshospital Nordjylland. Han uddyber:

”Inden for reumatologi kan større viden om mikrobiota medføre en bedre forståelse af den bagvedliggende årsag til en kronisk betændelsestilstand, der kan være udløst og opretholdt af dysbiose, altså ubalance i tarmen,” siger han og tilføjer:

”Her kan biologiske midler hjælpe med at genoprette balancen i tarmen. Og balancen er igen med til at påvirke hele bevægelsesapparatet. Vi kommer ikke uden om tarmen som en central aktør,” fastslår Peter Leutscher.

Tarmens mikrobiota er et område, forskerne først inden for de seneste 10-15 år for alvor er blevet opmærksomme på, og antallet af forskningsartikler er vokset eksponentielt på feltet.

Probiotisk behandling

En bedre reumatologisk behandling via tarmfloraen opnås via såkaldt probiotisk behandling af mikrobiotaen. Dvs. tilføjelse af (manglende) nyttige bakterier til tarmsystemet.

Mens betegnelsen mikrobiota dækker over den samlede mængde af levende mikroorganismer i tarmen, dækker mikrobiom over den kumulative genetiske sammensætning af disse organismer.

Peter Leutscher forholder sig i høj grad til mikrobiota, der udgøres af mere end 1.000 forskellige bakteriearter i tarmen med et samlet genetisk materiale mange gange større via underfamilier etc. Det er her, man kan gå ind og påvirke systemet.

”Det, der er så spændende, er, at vi ikke bare får mere og mere viden, men vi går ned på det molekylærbiologiske niveau i forståelsen af, hvor det helt konkret er, at den metaboliske mekanisme gør skade og gavn. Hvorfor sker det, der sker med de her bakterier.”

Professoren understreger, at man stadig arbejder på at forstå de sammenhænge, som mikriobiotaen giver anledning til i den humane værtsorganisme som helhed.

”Vi begynder nu at erkende, hvor meget de forskellige brikker indvirker på vores stofskifte og immunforsvar. Hvordan en unormal sammensætning af bakterier giver øget risiko for at udvikle sygdomme,” forklarer professoren og giver et reumatologisk eksempel:

”Ved forsøg med rotter født af ’mor-rotter’ uden bakterier – heller ikke i tarmen, ser man, at de ikke udvikler tilstrækkelig stærke knogler eller muskler. Men når man giver dem mikrobiota fra andre rotter, så begynder der at ske en normalisering. Så vi ved med sikkerhed, at bakterier har stor betydning,” fastslår Peter Leutscher.