TNFa-inhibitorer forbindes med øget risiko for kroniske tarmsygdomme

Patienter med autoimmune sygdomme, som behandles med anti-tumor nekrose faktor alfa (TNFa- -midler) har dobbelt så stor risiko for at udvikle Crohns sygdom eller Colitis Ulcerosa som patienter, der ikke modtager disse midler, viser danske data.

Det er amerikanske læger fra Brigham and Women’s hospital, Boston, Massachusets, som har analyseret de danske tal. Førsteforfatter, Joshua Korzenik, forklarer:

"Denne analyse er den første undersøgelse, der i en populationsbaseret kohorte viser, at der er en øget risiko for udvikling af inflammatoriske tarmsygdomme, IBD, blandt personer, der udsættes for et specifikt anti-TNFa-middel, som bruges til behandling af andre ikke-gastroenterologiske , reumatologiske forhold," siger han.

Undersøgelsen, som er publiceret i juli 2019 i Alimentary Pharmacology and Therapeutics, er udført ved hjælp af data fra det landsdækkende danske sundhedsregister. Heri identificerede Korzenik og kolleger 17.018 patienter med diagnosen autoimmun sygdom, for hvilken de var blevet ordineret et anti-TNFa mellem 1. januar 1994 og 31. december 2017. Observationsperioden fortsatte i tre måneder efter den sidste anti-TNFa injektion. Forskerne sammenlignede disse patienter med 63.308 patienter med autoimmun sygdom, diagnosticeret i samme tidsperiode, og som ikke modtog anti-TNFa-midler.

Etanercept, infliximab og adalimumab var de mest almindelige anvendte anti-TNFa-midler, og over 50 procent af patienterne i anti-TNFa-gruppen blev udsat for to eller flere midler i undersøgelsesperioden.

Korzenik fandt, at patienter, der blev behandlet med etanercept, havde dobbelt så stor sandsynlighed for at blive diagnosticeret med en Chrohns sygdom (justeret [aHR] 2,0; 95 procent konfidensinterval [CI], 1,4 - 2,8), mens risikobilledet for infliximab og adalimumab var henholdsvis 1,3 (95 procent Cl, 0,8 - 2,2) og 1,2 (95 procent Cl, 0,8 - 1,8).

Endvidere viste det sig ifølge undersøgelsen, at patienter, der blev behandlet med etanercept, også havde dobbelt risiko for at blive diagnosticeret med en nyopstået Colitis Ulcerosa (aHR 2,0; 95 procent CI, 1,5 - 2,8). Der var dog ingen signifikant øget risiko forbundet med infliximab (aHR 1,0; 95 procent Cl, 0,6 - 1,6) eller med adalimumab (aHR 0,6; 95 procent Cl, 0,3 - 1,0). 

Størstedelen af ​​patienterne, der var inkluderet i undersøgelsen (56,6 procent), var oprindeligt diagnosticeret med leddegigt, mens de øvrige blev behandlet for psoriasis eller psoriasisgigt. 

"Udviklingen af ​​andre autoimmune sygdomme, mens man behandles med et anti-TNF-præparat, har været kendt for sygdomme som psoriasis og medikamentinduceret Lupus Erythematosus. Men denne udvikling af Crohns sygdom eller Colitis Ulcerosa har ikke tidligere været påvist. Men det er vigtigt for klinikere at anerkende dette, da ophør af etanerceptet kan fjerne eller moderere disse kroniske inflammatoriske tarmsygdomme," siger han til Medscape. 

Korzenik påpeger, at udviklingen af kronisk inflammatorisk sygdom ikke er en almindelig udbredt komplikation, og han anbefaler derfor heller ikke at undgå anvendelse af etanercept, idet han erkender, at forbindelsen mellem anti-TNF-midler og udviklingen af ​​de nye autoimmune sygdomme er kompliceret og kræver yderligere forskning.

Forskerne peger også selv på, at selvom patienter med en forudgående diagnose af inflammatorisk tarmsygdom ikke var inkluderet, så havde forskerne ikke adgang til familiehistorier, eller adgang til viden om hvorvidt individuelle faktorer såsom diæt eller medicinanvendelse kan have spillet en rolle i sygdomsudviklingen.