Elektrisk stimulering skal hjælpe patienter med muskelgigt

Svage strømstød på halsens vagus-nerve – også kaldet nervus vagus-stimulation – kan forhåbentligt dæmpe betændelsestilstanden hos patienter med muskelgigt, polymyalgi. 

For disse patienter er det ofte bivirkningstunge binyrebarkhormon den eneste effektive behandling. Men nu vil medicinstuderende, Jacob Venborg Eriksen, forsøge at finde ud af, om man kan mindske patienternes betændelsestilstand og smerter ved at stimulere deres vagus-nerve med strøm under et forsøg på afdelingen for Led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital. 

”Mine kollegaer har i tidligere, tilsvarende forsøg påvist, at nervus vagus-stimulation kan mindske sygdomsaktivitetsscores hos velbehandlede patienter med psoriasis- og leddegigt. I dette forsøg undersøger vi, om vi ved at give svag strøm på vagus-nerven på halsen kan mindske inflammation og smerter hos muskelgigtpatienter med helt nydiagnosticeret sygdom," forklarer Jacob Venborg Eriksen, hvis studie er et såkaldt proof-of-concept forskningsforsøg med i alt 20 patienter.

De svage strømstød gives med en såkaldt gammaCore, der er en lille håndholdt strømgivende enhed, som de amerikanske myndigheder, FDA, har godkendt til neurostimulation af blandt andet vagusnerven i forbindelse med behandling af migræne.

”Patienterne får tre behandlinger i fem dage. De stimulerer på begge sider af halsen med gammaCore-apparatet. En del af behandlingerne udfører patienterne selv derhjemme, men de har tre besøg på afdelingen, hvor vi foretager blodprøver og måling af nervens aktivitet for at følge behandlingens effekt,” oplyser Jacob Venborg Eriksen om forsøget, som han forventer er færdigt inden nytår. 

”Muskelgigtpatienter har ofte et højt betændelsesstal (CRP), og standardbehandlingen består af binyrebarkhormon. Typisk varer udredningen af patienterne en-to uger, inden man kan opstarte behandling med binyrebarkhormon, og det er i dette vindue, vi vil behandle patienterne med vagus-stimulation. Således er det udelukkende behandling med svag strøm, de får i løbet af forsøgets fem dage, så det bliver meget spændende at se, hvad denne behandling har af effekt.”

Jacob Venborg Eriksen betræder med sine forsøg jomfruelig grund. Man ved endnu ikke, hvor lang tid de muligt positive effekter af neurostimuleringerne holder. Ligesom man heller ikke ved om fald i inflammationsmarkører også kan opleves som færre smerter hos patienterne:

”Udover at måle inflammationsmarkørerne i blodet og nervens aktivitet, så måler vi også på patienternes egen opfattelse af smerterne forbundet ved sygdommen samt de som oftest negative effekter, sygdommen har på evnen til at udføre dagligdagsaktiviteter. Det helt store håb er selvfølgelig, at denne behandling kan være med til at minimere behovet for binyrebarkhormon, som har velkendte og uønskede bivirkninger,” siger Jacob Venborg Eriksen, der har modtaget støtte fra Gigtforeningen til sit forsøg.