Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

NSAID-lægemidler kan medføre en øget risiko for hjertesvigt hos patienter med type 2-diabetes

Skrevet af Hanna Sigga Madslund den i kategorien Hjertekar.

Anders Holt

Kortvarig brug af ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er) er forbundet med førstegangsindlæggelse for hjertesvigt hos patienter med type 2-diabetes – især for subgrupper.

Det viser ny forskning præsenteret i fredags på ESC-2022 i Barcelona.

”Der lader til at være en sammenhæng mellem selv korttidsbehandling med NSAID og udvikling af hjertesvigt, selvom det er svært at udtale sig om den kausale sammenhæng baseret på observationelle data, som vi har brugt i dette studie.”

Det skriver læge og ph.d.-studerende Anders Holt fra Kardiologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital i en mail til Medicinske Tidsskrifter, som kommentar til sit nye studie, der blev præsenteret på ESC-konferencen 2022 i fredags, og som han er førsteforfatter på.

I studiet har Anders Holt og hans forskerkolleger undersøgt sammenhængen mellem kortvarig brug af NSAID og risikoen for førstegangsindlæggelse af hjertesvigt i en landsdækkende kohorte af patienter med type 2-diabetes.

Brug af lægemidlet NSAID har tidligere været forbundet med en øget risiko for hjertesvigt i den generelle befolkning, men der har hidtil manglet data for patienter med type 2-diabetes, som ellers har over dobbelt så stor risiko for at udvikle hjertesvigt sammenlignet med patienter uden diabetes.

Og nu viser det nye studie, der baserer sig på registerdata og omfattede 331.189 patienter med type 2-diabetes (gennemsnitsalder på 62 år, 44,2 procent var kvinder), at NSAID-lægemidler potentielt er mere skadelige i denne risikogruppe end blandt folk generelt.

Risikoen større i subgrupper

Forskerne analyserede også risikoen for hjertesvigt ved brug af NSAID i subgrupper af patienter. Her fandt de ikke nogen sammenhæng hos type 2-diabetes patienter med normale niveauer af hæmoglobin i blodet, hvilket indikerer, at disse patienter havde en velkontrolleret diabetes.

Derimod blev der fundet en stærk sammenhæng blandt patienter på eller over 80 år, patienter med en dårlig reguleret diabetes og blandt nye brugere af NSAID:

”Subgruppeanalyserne er de mest interessante, da de potentielt kan sige noget om mekanismen bag denne sammenhæng. Høj alder, dysreguleret diabetes og patienter, der ikke før havde taget NSAID var associerede med den stærkeste sammenhæng,” siger Anders Holt og afslutter mailen med følgende ord:

”Jeg vil gerne fremhæve vores case-crossover-design, som er et selvkontrollerende design, hvor individet sammenlignes med sig selv i to tidsperioder tæt på hinanden. Dette burde minimere risikoen for confounding ganske betragteligt og forbedre muligheden for fortolkning”.