Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift


"Studiet viser en forbedring af hjertets pumpefunktion, og patienterne rapporterer om mindre forpustethed i dagligdagen. Desuden øges deres livskvalitet sammenholdt med en gruppe patienter, som får standard behandling," siger overlæge Abbas Ali Qayyum.

Forskere på Riget: Drømmen er, at stamceller i drop skal få svigtende hjerter til at pumpe bedre

Skrevet af Maiken Skeem den i kategorien Hjertekar.

På Rigshospitalet undersøger man nu, om stamceller kan booste hjertesyge patienters immunforsvar og forbedre hjertets pumpefunktion.  Samtidig skal stamcellerne under lup, så forskerne kan blive klogere på, hvordan de virker – og på hvilke patienter.

Stamceller givet i drop i armen skal få hjertet til at pumpe bedre. Det er drømmescenariet for forskerne bag projektet IMPACT - ImmunoModulatory Potential of Adipose tissue-derived stromal Cell Therapy. De håber, at det vil komme fremtidens patienter med hjertesvigt til gode.

Tidligere studier har vist, at hvis stamceller sprøjtes direkte ind i et svigtende hjerte, hvor immunsystemet er aktiveret og forårsager skade, kan stamcellerne hjælpe med at genopbygge den tabte funktion.

Forskerne har netop i samarbejde med europæiske kollegaer publiceret et studie i tidsskriftet ESC Heart Failure.

"I studiet behandler vi patienter med hjertesvigt, som ikke er forårsaget af åreforkalkning. Hos de patienter har vi sprøjtet stamcellerne direkte ind i hjertemusklen. Studiet viser en forbedring af hjertets pumpefunktion, og patienterne rapporterer om mindre forpustethed i dagligdagen. Desuden øges deres livskvalitet sammenholdt med en gruppe patienter, som får standard behandling," siger overlæge Abbas Ali Qayyum, der står i spidsen for projektet på Kardiologisk Stamcellecenter i Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet.

Stamceller i drop

Nu skal en bevilling fra Innovationsfonden på 24,5 millioner kroner vise, om de samme lovende resultater kan opnås, når patienterne i stedet får stamcellerne ind via et drop i hånden eller armen.

”Vi undersøger nu, om kroppens immunforsvar kan stimuleres til at forbedre hjertets pumpefunktion hos patienter med hjertesvigt, der ikke skyldes iltmangel til hjertet på grund af åreforkalkning. Ved at give patienterne stamceller i drop, bliver behandlingen lettere tilgængelig for alle hjerteafdelinger, og samtidig er behandlingen mere sikker, fordi vi ikke skal ind i kroppen med et kateter gennem lysken og sprøjte stamcellerne direkte ind i hjertet,” siger Abbas Ali Qayyum. 

Bedre vejrtrækning og på job igen

Om stamcellerne virker efter hensigten, måler forskerne et halvt år efter behandlingen, hvor pumpefunktionen gerne skulle være forbedret.

”Vi vil gerne se en stigning i hjertets evne til at pumpe og høre fra patienterne, at de er mindre belastede i dagligdagen. Forhåbentlig genvinder hjertet noget af sin pumpefunktion, så patienterne bliver mindre forpustede, får bedre livskvalitet og måske kan genoptage deres arbejde efter stamcellebehandlingen,” siger Abbas Ali Qayyum.

En stor del af bevillingen vil samtidig gå til at sætte stamcellerne under lup i laboratoriet, fortælle llaboratorieleder i Kardiologisk Stamcellecenter Lisbeth Drozd Højgaard.

”Stamcellerne udvindes fra raske personer, og ved at studere stamcellerne nøje i laboratoriet får vi en masse data, der kan gøre os klogere på, hvilke stoffer stamcellerne laver. Vi sammenligner, hvilke stoffer patienterne har i blodet før og efter, de får stamcellerne, og dermed bliver vi klogere på virkningsmekanismerne. I dag kan vi se, at behandlingen virker på nogle, men vi ved ikke, præcis hvorfor og hvordan den virker,” siger hun.

Tidlig behandling

Tidligere har studier vist, at behandlingen med stamceller er sikker. Projektet går skridtet videre og undersøger, hvem stamcellerne virker på, fortæller forsker Morten Juhl Nørgaard.

”Ikke alle patienter har den samme gode effekt af behandlingen. Vi skal undersøge, hvem der reagerer bedst, og hvordan vi finder de rette patienter så hurtigt som muligt, så de kan få behandlingen på et tidligt stadie. Det handler om at finde data, der kan vise os, hvad det gode match mellem patient og stamceller er, så vi kan forudse, hvilke patienter der har gavn af behandlingen,” siger han.

 

Om projektet

Projektets tidsramme er 5 år (1. juni 2024 – 31. maj 2029)

Kardiologisk Stamcellecenter, Afdeling for Hjertesygdomme, Rigshospitalet er bevillingsmodtager og partnerne er: Cell2Cure ApS (spin-out firma fra Kardiologisk Stamcellecenter), professor Jan Pravsgaard Christensen, Københavns Universitet, Institut for Immunologi og Mikrobiologi og professor Thomas Litman, Københavns Universitet, Institut for Immunologi og Mikrobiologi.