Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Professor: Vi skal geare sundhedsvæsenet til kroniske sygdomme

Lars Iversen

Organiseringen af sundhedsvæsnet er forældet. Og det er en af årsagerne til den ringe behandling af patienter med psoriasis, som både patienterne og de specialister, der behandler dem, peger på.

Systemet er skabt til helt andre sygdomme end dem, der fylder i samfundet i dag, og behandlingen af psoriasis og andre kroniske sygdomme vil først for alvor kunne løftes, når organiseringen af sundhedsvæsnet ændres, mener klinisk professor i dermatologi ved Aarhus Universitetshospital Lars Iversen.

De korte konsultationer, som passer godt til patienter med halsbetændelse eller maveinfektion, passer til gengæld rigtig dårligt til patienter med kronisk sygdom. Psoriasis, for eksempel, er forbundet med en række følgesygdomme, og meget ofte får patienterne derudover både psykiske og sociale problemer. Og de ting er svære at håndtere ved korte ambulatoriebesøg,  hvor lægerne kun er specialiseret i en enkelt af patientens sygdomme.

Behandlingen i sundhedsvæsnet er i høj grad bygget op om sådanne korte kontakter mellem patient, læge og andre sundhedsfaglige, og det er en væsentlig del af forklaringen på, at patienter med psoriasis er underbehandlede for både deres psoriasis og almindelige følgesygdomme som psoriasisgigt, hjertekarproblemer og depression mener professor Lars Iversen.

Han uddybede synspunktet på konferencen ”Moderne psoriasisbehandling i Danmark - Sådan får flest mulig rette behandling hurtigst muligt”, som Medicinske Tidsskrifter afholdt i slutningen af september.

Sundhedsvæsnet er ifølge ham grundlæggende indrettet til at håndtere de akutte tilstande som prægede samfundet i første halvdel af det tyvende århundrede, men hvis behandlingen af mange af de kroniske sygdomme, som fylder i dag, skal være optimal, kræver det mere end 15 minutter med lægen hvert halve år.

”Sundhedsvæsnet er dårligt rustet til at håndtere de kroniske, autoimmune sygdomme. Vi er blevet langt bedre til at diagnosticere psoriasis og har fået bedre behandlinger. Vi har fået en lang forventet levealder, og så begynder begrebet livskvalitet at fylde meget mere i debatten, men den udvikling er ikke fulgt med i sundhedsvæsnet. Den måde, vi møder patienterne på, har ikke ændret sig i takt med udviklingen, og det er en del af problemet,” siger Lars Iversen. 

Psoriasis er en af de sygdomme, der har absolut størst indvirkning på patienternes livskvalitet, men det afspejler sig ikke i den opmærksomhed, sygdommen får i sundhedsvæsnet, og det hænger blandt andet sammen med manglen på håndgribelige behandlingsmål, mener professor Lars Iversen.

”Sundhedsvæsnet har svært ved at håndtere bløde aspekter som livskvalitet, som der ikke findes gode behandlingsmål for. Vi vil gerne have et godt behandlingsmål, men det er ikke så enkelt, når vi taler psoriasis, for hvad der det, vi skal måle på?” siger han.

Psoriasis hører af samme grund til blandt de lavstatus-sygdomme, der ikke kan kureres, og som man ikke kan operere for, fortæller han.

”Patienterne bliver længe i systemet, og det bedste, man kan sigte efter, er at optimere behandlingen. Man kan forbedre patienternes livskvalitet, men livskvalitet er et diffust mål, der er vanskeligt at gøre op i et excel-ark, og derfor passer sygdommen ikke til sundhedsvæsnet, som det er indrettet i dag. Mange af de måleredskaber, vi bruger, når vi taler respons på behandling, går på den fysiske del, og de aspekter, der ikke kan måles, udelades. Det kan der være mange årsager til, og jeg tror, at det hænger meget sammen med den måde systemet er bygget op på,” siger han.

Etableringen af de første multisygdomsklinikker er ifølge Lars Iversen et skridt på vej i den rigtige retning. Han forudser, at den silotænkning, der har præget sundhedsvæsnet hidtil, vil gå i opløsning inden for en overskuelig årrække. Den klassiske organisering af sundhedsvæsnet i hjerteafdelinger, lungeafdelinger, dermatologiske afdelinger alt efter hvilket organ, man er syg i, giver ikke mening i en tid med kroniske sygdomme, der påvirker flere organer og aspekter af patienternes liv. Der er brug for et samlet fokus på patienterne og deres forløb, mener han.

”Jeg mener, at der er stor velvilje blandt de sundhedsfaglige til at samarbejde på tværs, men desværre er der i dag en indretning, der til tider gør, at det kan være vældig vanskeligt,” siger han. 

Læs nedenfor program og oplæg på Medicinske Tidsskrifters konference Moderne psoriasisbehandling i Danmark - Sådan får flest mulig rette behandling hurtigst muligt.

Program

Oplæg fra Lars Iversen, professor, overlæge, dr. med., Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Dermatologisk Selskab.

Oplæg fra Lone Skov, professor, overlæge, dr.med., Gentofte Hospital

Oplæg af Robin Christensen, professor i biostatistik og klinisk epidemiologi, Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Oplæg af Tanja Schjødt Jørgensen, MSc., PhD, Seniorforsker, Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Oplæg fra Kristian Kofoed, speciallæge i dermatologi, PhD.

Oplæg af Tomas Norman Dam, speciallæge i dermatologi, PhD, formand for Danske Dermatologers Organisation

Oplæg fra  Karin Friis Bach (RV), formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.

 

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter