Ældre med HS har færre smerter
Patienter med HS kan forvente at smerterne aftager med alderen, og mange med udiagnosticeret hidradenitis suppurativa (HS), kommer sig af sig selv, viser to nye danske studier.
Smerter er det mest invaliderende symptom ved H, og dog findes der kun begrænsede data om HS-relaterede smerter. Derfor har forskere fra Sjællands Universitetshospital, Roskilde, foretaget et studie, hvor de har undersøgt, sammenhængen mellem faktorer som alder, vægt og sygdommens sværhedsgrad og oplevelsen af smerter.
“I forbindelse med den rutinemæssige behandling af vores patienter i praksis har vi observeret, at deres klager over smerter har en tendens til at falde med alderen - også hos dem, hvor der ikke samtidig ses et fald i antallet af bylder eller selvevalueret sygdoms-sværhedsgrad. Og det var den sammenhæng vi ville se nærmere på,” fortæller studiets førsteforfatter Rune Kjærsgaard Andersen, læge på Dermatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Smertedækning skal revurderes livet igennem
I studiet har forskerne vurderet sammenhængen mellem oplevede HS-smerter og alder ved hjælp af data fra Register for Hidradenitis suppurativa (HiSReg), og resultatet peger på en negativ sammenhæng mellem smerte og alder, og en samtidig dissociation mellem smerte og sygdomsvarighed.
Rune Kjærsgaard Andersen understreger, at den generelle viden om, hvordan alder påvirker smertevurdering og smertehåndtering, er både sparsom og modstridende. Selvom det er tydeligt, at ældre har en højere frekvens af smertefulde sygdomme og følgesygdomme, er effekten af aldring på smerteopfattelsen usikker. I forhold til HS er tidligere udenlandske studier kommet frem til, at jo ældre patienter bliver, des flere smerter får de. Her har forskerne imidlertid ikke korrigeret for effekten af sygdommens sværhedsgrad på sammenhængen mellem smerte og alder. Og netop sådanne justeringer er vigtige, da sværhedsgraden kan ændre sig med øget alder, siger den danske forsker.
“Ved at justere for sygdommens sværhedsgrad er vi i vores studie i stand til at vise den direkte effekt af alder på selvevalueret smerte justeret for den indirekte effekt af sygdommens sværhedsgrad. På den måde kan vi se, at for hvert år patienterne ældes, oplever de et fald i HS-relaterede hudsmerter, uafhængigt af hvor alvorlig deres sygdom er. Og denne afkobling af sammenhæng tyder på, at der må eksistere en underliggende generel mekanisme, såsom at alderen gør nervefibrene mindre følsomme, eller at øget alder også giver en øget evne til at mestre smerter,” forklarer Rune Kjærsgaard Andersen og tilføjer:
“I betragtning af at HS er en sygdom, som er forbundet med mange smerter, viser resultatet af vores studie, at der er noget her, som vi læger bør være opmærksomme på i forhold til smertedækning i praksis.”
Mange udiagnosticerede kommer sig
I et andet studie af HS har Rune Kjærsgaard Andersen og hans forskerkolleger set på forskellen mellem den store gruppe af udiagnosticerede og så dem, der får diagnosen.
Her viser det sig, at langt de fleste af de udiagnosticerede oplever, at deres symptomer forsvinder i løbet af et år, uden at de får nogen behandling. Det sker for 25 procent i løbet af et år, varierende fra 29 procent hos patienter med begrænsede HS-symptomer til 16 pct. hos patienter med symptomer i tre eller flere områder.
Studiet har undersøgt forekomsten af selvrapporteret HS i en population af 130.000 danske bloddonorer og viser altså, at jo flere symptomer på HS, des lavere remissionsraten. Da forskerne så på, hvilke faktorer, der har betydning for udvikling af sygdommen og remission, fandt de, at overvægt spiller en stor rolle, ligesom rygning er en negativ faktor.
“Vi kan se, at vægten er en vigtig faktor, både i forhold til ikke at udvikle sygdommen, hvor hvert BMI-point over 25 øger risikoen for at udvikle HS med 11 procent for kvinder, og ni procent for mænd, og i forhold til at komme sig af den. Her fandt vi, at hver procent mindskelse af BMI er gavnlig for kvinder, idet den øger chancen for at opnå remission med otte procent. Det var en sammenhæng, vi ikke fandt hos mænd. Og det er da værd at vide for både patienter og almen praksis,” siger Rune Kjærsgaard Andersen.