Danske læger og ingeniører sammen om udvikling af nye teknologier

Med base i Århus er forskere godt i gang med udviklingen af de nye teknologier i et usædvanligt samarbejde mellem læger og ingeniører.

Dermatologien er et af de mere oplagte medicinske specialer at tage fat på, når det handler om brug af kunstig intelligens (AI) og computer-aided diagnosis værktøjer (CAD), og ved Aarhus universitetshospital er reservelæge og ph.d.-studerende Kenneth Thomsen optaget af at finde anvendelse for de nye teknologier. Kenneth Thomsen var en af fem unge forskere, der for nylig var indstillet til at deltage i Psoriasisfondens forskerdyst. 

“Historisk har udviklingen primært været drevet alene af IT-ingeniører og teknikere. Og det betyder, at teknologierne som oftest ikke tager udgangspunkt i de faktiske behov og heller ikke er testet i klinikken, hvilket forhindrer at værktøjerne forsvarligt kan tages i brug i praksis. Omvendt har vi læger ikke den nødvendige tekniske kunnen. Derfor er samarbejdet vigtigt,” siger Kenneth Thomsen, der er reservelæge ved Forskningsenheden for Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital forsker i emnet som led i sit ph.d.-projekt.

Han mener, at det er vigtigt med nogle objektive mål for, hvordan teknologierne fungerer i virkeligheden, idet der i den kliniske virkelighed hersker et vist kaos, som for eksempel variationer i baggrunde og lyssætning. Derfor lægger forskerne i Århus vægt på at teste computerprogrammerne på en måde, så resultaterne afspejler, hvordan de kommer til at fungere i klinikken.

Teknologien skal assistere i diagnosticeringen

Sammen med kollegerne arbejder Kenneth Thomsen og hans kolleger lige nu på en teknologi, der kan bruges til sygdomsgraduering, mens de i et andet projekt arbejder på CAD-værktøjer, der kan diagnosticere patienter med hudsygdomme.

“Jeg ser mange tendenser i udviklingen af kunstig intelligens til brug i klinikken. Især på det dermatologiske område. For eksempel i forhold til billedgenkendelse, hvor teknologien kan assistere læger og patienter i at stille en diagnose, monitorere sygdom eller inddele sværhedsgrader af sygdommene. På den måde vil lægerne få noget at læne sig op ad i deres valg af behandlinger,” siger han.

Teknologierne testes i klinikken

I arbejdet med at sikre den praktiske anvendelse af de nye teknologier benytter forskerne sig både af kvalitative og kvantitative studier.

“Vi tester computerprogrammet ude i virkeligheden, hvor vi fortløbende samler data ind og bygger op til, at programmet bliver en del af en konsultation. Desuden gennemfører vi interview og fokusgruppe-undersøgelser med både patienter og læger samt andre relevante faggrupper fra klinikken. Det giver os input til, hvordan vi skal indrette redskaberne, så de gør gavn frem for at gøre skade,” fortæller Kenneth Thomsen. 

Endnu er der ikke konkrete AI-produkter fra forskerlaboratorierne i Århus at finde på klinikkerne. Og i det hele taget er der ikke ret meget i brug endnu inden for dermatologien, netop fordi, som han forklarer, at man ikke kan stole på redskabernes effektivitetsresultater, idet de ikke er testet under kliniknære forhold. Tættest på at blive taget i brug i virkelighedens verden er redskaber til diagnostik og triage af modermærkekræft, som fx er ved at blive implementeret i England, hvor de skal hjælpe lægerne med at vurdere, hvilke patienter det haster med at få i behandling.

De danske projekter er endnu så meget i deres vorden, at forskerne ikke har fået respons fra brugerne.

“Vi ved hverken hvordan patienterne eller lægerne vil tage imod AI og andre nye tiltag. Vores tese er, at det er kulturbestemt, hvor modtagelig folk er over for brugen af nye teknologier, som skal være del af en lægelig konsultation. Det kan handle om alder, eller om den danske tradition med, at et lægebesøg ikke kun drejer sig om at få en diagnose, men også en snak og forståelse. Derfor kan der både blandt patienter og læger opstå en frygt for, at en del af den personlige læge/patient kontakt går fløjten. Desuden kan lægerne måske være bange for at blive gjort overflødige, ligesom de kan tvivle på, om brugen af redskaber kan yde det samme som dem, eller om den på sigt vil gå ud over behandlingskvaliteten og det individuelle patientforløb,” forklarer Kenneth Thomsen.

AI til patienterne kommer senere

Han spår, at det første sted patienter med hudsygdomme vil møde den kunstige intelligens, bliver i form af en app, som de selv kan bruge - enten til diagnosticering eller til overvågning af sygdomsforløbet. Til gengæld er han sikker på, at det kommer til at vare mange år, før teknologien bliver en realitet i klinikken.

“Vi har teknisk set fantastiske resultater med udvikling af AI-software. Men igen er problemet, at det ikke er testet i klinikken, og derfor ikke forsvarligt kan tages i brug endnu,” siger han og understreger, at der her er tale om et forskningsfelt, som er ved at udfolde sig.

Og Danmark spiller en stor rolle i udviklingen. Men uanset hvor og hvad der udvikles, så er det en forudsætning for at lykkes, at forskerne lærer på tværs af lande og etniciteter, påpeger han og siger:

“Hvis vi kun udvikler AI-software på kaukasiske mennesker, vil en stor del af verden ikke kunne bruge den. Og det vil kun være med til at skubbe på en ulighed i sundhed, som i forvejen er et tema, vi skal have adresseret. Derfor er det meget vigtigt, at vi i Danmark åbner op for samarbejder med amerikanske, mellemøstlige, afrikanske og andre forskningshold. Ellers vil der ikke blive ret meget af det, vi laver, som bliver klinisk relevant.”

Kenneth Thomsens ph.d.-projekt er delvis støttet af Psoriasisforskningsfonden.