AD er forbundet med forandringer i hudmikrobiomet hos spædbørn

NCDV: Forandringer i hudmikrobiomet har potentiale til at blive et fremtidigt mål for forebyggelse af atopisk eksem (AD). I bedste fald ligger muligheden langt ude i fremtiden, men et nyt dansk studie kaster nyt lys over hudmikrobiomet og bringer AD-forskningen et skridt videre.

Forandringer i hudmikrobiomet hos voksne med atopisk eksem er måske forudgået af andre helt tidlige forandringer, der sker i løbet af det første leveår. Det tyder et nyt dansk studie på, og fundet kan være første spæde skridt i retningen af at finde ud af, hvilken rolle hudens mikrobiom spiller for sværhedsgraden af atopisk eksem. 

Det fortæller læge og ph.d. ved Dermatologisk Afdeling ved Bispebjerg Hospital Caroline Meyer Olesen, som står i spidsen for studiet. 

En række tidligere studier har vist en stærk associationen mellem svær AD og en høj forekomst af staphylococcus aureus i hudmikrobiomet hos voksne, men det er endnu ikke påvist, hvordan årsagssammenhængen er mellem de to tilstande. For at komme et svar på dette spørgsmål nærmere, har Caroline Meyer Olesen sammen med kolleger fra Københavns Universitet, Statens Serum Institut undersøgt hudmikrobiomet hos 19 spædbørn med AD og 19 raske kontrolbørn.

Tre måneders mellemrum

 “Vi har en forestilling om, at hudmikrobiomet måske potentielt kunne udgøre et mål for nogle forebyggende strategier til atopisk eksem, men for at vi overhovedet kan finde ud af, om det forholder sig sådan, bliver vi nødt til først at finde ud af, hvordan hudmikrobiomet ser ud hos de helt små børn med atopisk eksem,” fortæller Caroline Meyer Olesen. 

Tre gange med tre måneders mellemrum efter børnenes første 30 levedage indsamlede forskerne prøver af mikrobiomet fra børnenes underarme, kinder og eksem-pletter ved hjælp af tapestrimler. Prøverne blev vurderet ved at stregkode det genetiske materiale fra tapestrimlerne, og analyserne kastede to fund af sig, der indikerer, at forandringerne i hudmikrobiomet ikke fra start er drevet af forekomsten af stafylokokbakterier.

“Vi kunne se, at hudmikrobiomet udviklede sig anderledes end hos raske, men vi så overraskende nok ikke så mange stafylokokker, og det tyder altså på, at de ændringer, man ser i hudmikrobiomet hos personer med AD, går forud for de karakteristiske ændringer, vi ser hos voksne med høj kolonisering med staphylococcus aureus,” siger Caroline Meyer Olesen.

Præcis, hvad det betyder, er ikke til at sige endnu, men vejen er banet for nye studier, vurderer hun. 

“Vi ved ikke, hvad der er hønen og ægget i forholdet mellem hudmikrobiom og atopisk eksem, og jeg tror, at næste skridt bliver finde ud af, hvordan kausaliteten er i den meget kraftige association mellem sværhedsgrad af AD og staphylococcus aureus. Vi mangler ligesom studier, der kan vise, hvordan kausalitetsforholdet er,” siger Caroline Meyer Olesen.