Skip to main content

Ny nordeuropæisk konsensus om systemisk behandling af pædiatrisk AD

Skrevet af Nina Bro den i kategorien Huden.

NCDV: Reduceret livskvalitet er en faktor, der kan begrunde valg af systemisk behandling til børn med tilsyneladende moderat AD. Nye nordeuropæiske Delphi-anbefalinger lægger vægt på en holistisk vurdering af børn med AD.

Alle børn med svær atopisk eksem, som ikke får sygdomskontrol ved topikal behandling er fra toårsalderen kandidater til systemisk behandling. Det er en af konklusionerne i et sæt anbefalinger fra danske, hollandske, belgiske, finske, svenske og norske eksperter, der har gennemført et Delphi-studie og fundet en fælles nordeuropæisk konsensus på i alt 37 punkter i forhold til systemisk behandling af børn med atopisk eksem. Anbefalingerne er netop blevet præsenteret på en poster ved NCDV 2022 (P24).

Overlæge ved Dermatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Christian Vestergaard har stået i spidsen for arbejdet, som er foretaget, fordi de eksisterende vejledninger i behandling af pædiatrisk AD i høj grad mangler praktisk vejledning i systemisk behandling. Især de nye systemiske behandlinger er ikke velbeskrevet i vejledningerne, og Delphi-studiet er ifølge forskerne foretaget som et supplement til de eksisterende vejledninger om systemisk behandling fra ETFAD, EADV og EDF.

Mange valideringsredskaber

I alt er der indhentet svar fra 19 eksperter i behandling af pædiatrisk AD fra de seks lande.

Eksperterne har forholdt sig til en række udsagn om praksis i forbindelse med systemisk behandling af atopisk eksem, som de har tilkendegivet deres holdning til ved hjælp af en 9-punkts Likert-skala, hvor 1 angav stærk uenighed og 9 stærk enighed i udsagnet. Konsensus i et spørgsmål var nået, hvis mindst 75 procent angav enighedsgraderne 7, 8 eller 9.  

Et generelt princip, der blev fundet konsensus om, er, at man anbefaler brugen af mange valideringsredskaber i den daglige praksis, men fraråder brugen af Dermatology Family Index. Under dette punkt noteres det også, at eskalation til systemisk behandling ikke kun skal baseres på sygdommens objektive sværhedsgrad, men også på, hvordan sygdommen påvirker patientens livskvalitet. 

Underpunktet, hvor eksperterne blev enige om, at børn over to år er kandidater til behandlingen, hvis de har svær AD og ikke opnår sygdomskontrol ved topikal behandling, noteres det desuden, at det er afgørende, at forstå alvoren af pædiatrisk AD og at sygdommen ikke underbehandles. Selv tilsyneladende moderat AD kan skade livskvaliteten og dermed være grund til systemisk behandling, og derfor er en holistisk vurdering af patienterne afgørende, konkluderer eksperterne. 

Studiet indeholder også specifikke anbefalinger for valget og brugen af systemisk behandling, blandt andet anbefalinger valg ved langvarig eller kortvarig systemisk behandling.