Ny erklæring lægger grunden for forskning i systemisk behandling til børn med AD

En ny nordeuropæisk konsensuserklæring om praksis for brugen af systemisk behandling til pædiatrisk AD kan bane vejen for, at der bliver skabt egentlig evidens på området, fortæller formand for Dansk Dermatologisk Selskab Christian Vestergaard.

Konsensuserklæringen, som 19 dermatologiske eksperter fra Danmark, Holland, Belgien, Finland, Sverige og Norge er nået frem til, at atopisk eksem hos børn skal behandles systemisk, når sygdommen når en vis sværhedsgrad, og er børnene over seks år skal de behandles med Dupixent (dupilumab) eller methotrexat.

Eksperterne har sammen gennemført en såkaldt Delphi-proces, hvor de er blevet stillet spørgsmål til deres behandling af børn med atopisk eksem.

“Generelt ser det ud til, at vi behandler ret ens og er meget enige om brugen af de systemiske behandlingsmuligheder til alle børn, både små og store. Når det kommer til hvilke præparater, der skal tages i brug, er der for børnene over seks år også stor konsensus. Ikke mindst om dupilumab, som i alle landene er godkendt til behandling af disse børn,”  forklarer Christian Vestergaard, overlæge ved Dermatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Dermatologisk Selskab.

For de helt små børn ser billedet lidt anderledes, fortæller han. Her er der nok konsensus om, at de skal behandles systemisk og at det bør være læger med en vis ekspertise, der står for behandlingen af dem. Men hvilke præparater der skal i brug, kunne der ikke opnås konsensus om. Formentlig fordi der her mangler forskningsmæssig evidens, ligesom det er forskelligt, hvad der er godkendt i de forskellige lande.

Konsensus fremmer forskningen

Konsensuserklæringen om behandling af børn med atopisk eksem er en af flere erklæringer af samme type, og målgruppen for erklæringerne er dermatologer, som kan bruge dem til at orientere sig om, hvordan de fremmeste dermatologer på de forskellige områder griber behandlingerne an. Tidligere er udkommet en om behandling af AD generelt og en om behandling af øjenbetændelse, og i denne seneste har Christian Vestergaard siddet med i den gruppe, der har ledet arbejdet.

“Konsensuserklæringerne er udtryk for den aktuelle ekspertviden, snarere end egentlig evidens. Man kan sige, at det er den dårligste form for evidens, men det er den bedste, vi har. Og det er jo vigtigt for en ny læge at have et sted at vende sig hen for at se, hvad dem, der er vant til at behandle børnene, rent faktisk gør,” siger han.

En anden fordel ved konsensuserklæringerne er ifølge Christian Vestergaard, at det stiller dermatologerne bedre rent forskningsmæssigt.

“Det er jo oplagt, at vi på områder, hvor vi er uenige, får sat randomiserede undersøgelser i gang, så vi kan få noget mere evidens for det, vi gør.”

Han pointerer, at konsensuserklæringerne ikke skal ses som manualer til den konkrete behandling, idet de ikke rummer praktiske anbefalinger. De er mere udtryk for det indledende arbejde, inden man når frem til at udarbejde egentlige behandlingsalgoritmer, som bliver næste skridt i processen.