Lebrikizumab har langvarig effekt på atopisk eksem

EADV: Det nye biologiske lægemiddel lebrikizumab har markant effekt på atopisk eksem efter 16 uger, og det gode respons vedligeholdes i de næste 36 uger hos de fleste patienter — uanset dosis og også selvom de blot får placebo, viser ny forskning.

Lebrikizumab er et humant, monoklonalt antistof mod interleukin-13 (IL-13), som spiller en central rolle i atopisk eksem. Det er under udvikling af Eli Lilly og anses for at være en mulig rival til Dupixent.

De nye fund, som ikke har været offentliggjort før, stammer fra to parallelle fase III-studier, ADvocate1 og ADvocate2. Studierne blev præsenteret i en plenary lecture torsdag på European Academy of Dermatology and Venereology's årskongres i Milano (abstract #3456) af dermatologen Andrew Blauvelt fra Oregon Medical Research Center i USA. Han har et bud på, hvordan den langvarige effekt af lebrikizumab kan forklares:

”Det er spekulativt, men måske taler vi her om sygdomsmodifikation. Resultaterne åbner op for, at konceptet om at ’slå hårdt og slå tidligt’ i 16 uger muligvis kan modificere sygdommen over tid. Det er meget spekulativt,” svarede Andrew Blauvelt på et spørgsmål fra salen efter sit foredrag.

Lebrikizumab har en lang halveringstid på 25 dage og en stærk binding til IL-13, som sikrer en potent og langvarig neutralisering af IL-13-signalvejen.

I ADvocate-studierne (ADv1 og ADv2) blev patienter med moderat til svær eksem randomiseret 2:1 til enten 250 mg lebrikizumab eller placebo hver anden uge i 16 uger. Efter de 16 uger blev alle respondenter udvalgt til det vedligeholdelsesstudie, som Andrew Blauvelt præsenterede.

Respondenter blev defineret som dem, der havde opnået en forbedring på mindst 75 procent i Eczema Area Severity Index (EASI-75) eller helt eller næsten helt ren hud svarende til Investigator Global Assessment (IGA) 0/1 samt en forbedring på mindst 2 point på denne skala.

Halvt så hyppig dosering har lige så god effekt

Respondenterne blev nu randomiseret 2:2:1 til 250 mg lebrikizumab hver anden (Q2W) eller hver fjerde (Q4W) uge eller til placebo hver anden uge i yderligere 36 uger. Resultaterne blev gjort op efter sammenlagt 52 uger.

En større andel af patienter, som havde fået LEB, opretholdt IGA 0/1 end patienter, som havde fået placebo. Men resultaterne var mindst lige så gode for Q4W (74,2 procent og 80,6 procent i henholdsvis ADv1 og ADv2) som for Q2W (75,8 procent og 64,6 procent).

Begge de to behandlede grupper opnåede bedre resultater end placebogruppen (46,5 procent og 49,8 procent).

Et tilsvarende mønster tegnede sig for EASI-75. Dette mål blev vedligeholdt for 79,2 procent og 77,4 procent af patienterne i Q2W, og for 79,2 procent og 84,7 procent i Q4W på trods af, at den sidste patientgruppe kun fik lebrikizumab halvt så ofte som den første; 61,3 procent og 72,0 procent af patienterne i placebogruppen opretholdt EASI-75.

Patienternes respons på kløe blev opgjort som en forbedring på mindst fire point på Pruritus Numeric Rating Scale. Dette mål blev nået for 81,2 procent og 90,3 procent af patienterne i Q2W-gruppen, og for 80,4 og 88,1 procent i Q4W. For patienterne i placebogruppen var de tilsvarende tal 65,4 procent og 67,6 procent.

Studiet havde dansk deltagelse af overlæge Jakob Thyssen ved Bispebjerg Hospital.