Skift til biosimilær psoriasisbehandling er sikkert og effektivt
EADV: Biosimilær adalimumab har givet massive besparelser, og behandlingerne er lige så gode som med det originale biologiske lægemiddel, fortæller læge og forsker Nikolai Nguyen Loft.
Bekymringer om sikkerhed og effekt ved biosimilær behandling af psoriasis kan i et vist omfang manes i jorden, efter at en række real world-studier de seneste år har vist, at de billigere lægemidler er lige så gode som de originale versioner.
Nye studier, der bliver præsenteret ved European Academy of Dermatology and Venereology's årskongres i Milano understøtter dette, og læge og forsker ved Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme ved Herlev og Gentofte Hospital Nikolai Loft vurderer blandt andet på baggrund af sit eget registerstudie fra 2021, at et skift til biosimilær behandling er sikkert og behandlingsmæssigt på niveau med den originale biologiske behandling.
Med udviklingen af de biosimilære lægemidler, der ligner, men ikke er identiske med det originale lægemiddel, de er modelleret over, fulgte bekymringer om, hvorvidt de små forskelle, der trods alt er, har betydning for behandlingseffekt og risikoen for bivirkninger.
Både læger og patientforeninger har været skeptiske overfor de nye, langt billigere behandlinger, men indtil videre tyder forskningen på, at biosimilære lægemidler til psoriasis står mål med den biologiske behandling, fortalte Nikolai Loft i en statusgennemgang af biosimilær behandling af psoriasis ved kongressen.
Nye studier er betryggende
“I de real world-studier, der er foretaget, har et skift fra original til biosimilær behandling ikke betydning for medicinoverlevelsen, og nystartere har lige så god effekt af behandlingen som patienter, der startes op i biologisk behandling,” siger Nikolai Loft.
Et nyt studie, der er med på kongressen viser for eksempel god fastholdelse af patienter i behandling med den biosimilære adalimumab-behandling Imraldi (SB5).
Studiet omfatter 1,059 psoriasispatienter fra det britiske BADBIR-register, der alle har været i behandling med Imraldi mellem 2019 og 2021. Forskere har som mål for effekt og sikkerhed set på, hvorvidt patienterne forblev i behandlingen. Derudover har de kigget på forandringer i Psoriasis Area Severity Index (PASI) og livskvalitet målt ved Dermatology Life Quality Index (DLQI) hos patienter, der ved behandlingsstart med Imraldi havde en gennemsnitlig PASI-score på 8,9 og DLQI-score på 14,7.
I alt 275 patienter afbrød behandlingen i løbet af to år, hvilket svarer til, at 75 procent af patienterne har oplevet succes ved behandlingen, der gennemsnitligt stod på i 19 måneder. I løbet af første, andet og tredje behandlingsår var fastholdelsen henholdsvis 79.7, 73.5 og 72.1 procent — en fastholdelsesrate, forskerne kalder betryggende.
Nikolai Loft undersøgte sammen med sine forskerkolleger ligeledes effekt og sikkerhed ved biosimilær adalimumab-behandling med Imraldi (SB5) og Hyrimoz (GP2015) i deres studie fra 2021. Her foretog hans hold desuden en sammenligning med patienter i behandling med det originale biologiske lægemiddel Humira fra AbbVie. Samtidig undersøgte de sikkerhed og effekt ved et skift af patienter i stabil behandling med Humira til et af de to biosimilære præparater. De fandt, at de biosimilære lægemidler — målt ved fortsat behandling efter et år — var præcis lige så effektive som Humira, og at effekt og sikkerhed ved et behandlingsskift var lige så god, som ved fortsat behandling med Humira.
Store besparelser på trods af øget brug
De biosimilære behandlingers eksistensberettigelse er, at de er billige, og af samme årsag er dokumentationen af, at de står mål med de originale behandlinger, afgørende, siger Nikolai Loft.
I Danmark behandles psoriasis især med biosimilær adalimumab. I slutningen af 2018 blev det besluttet at alle patienter i behandling med den originalproduktet Humira (adalimumab) skulle skifte til biosimilær behandling. I Østdanmark skiftede man til Hyrimoz og i Vestdanmark til Imraldi, og samtidig blev det besluttet, at nye patienter, der skulle starte i biologisk behandling for psoriasis, skulle starte i biosimilær behandling.
I mellemtiden er antallet af patienter i biologisk behandling vokset. Eksempelvis er forbruget af penne med adalimumab steget fra 8.000 til 12.000 om måneden, men alligevel har skiftet fra original til biosimilær behandling reduceret sundhedsvæsenets omkostninger til adalimumab med 80 procent.
I kroner og ører er der tale om en besparelse på knap 30 millioner kroner om måneden fordelt på tværs af indikationer inden for gastroenterologi, reumatologi og dermatologi.
“Biologiske lægemidler er jo meget dyre, og her kan man se sort på hvidt, at man kan reducere omkostningerne betydeligt, ved at skifte til biosimilær behandling på trods af, at man bruger mere medicin, og i dette tilfælde ser det ikke ud til at have betydning for effekten og sikkerheden,” siger Nikolai Loft.
Han understreger, at man langt fra er færdig med at undersøge effekt og sikkerhed ved de biosimilære behandlinger. Blandt andet er det fortsat kun visse af de biosimilære lægemidler, der er undersøgt på denne måde, og derudover mangler der stadig langtidsdata og man kender fortsat heller ikke konsekvensen af at skifte fra et biosimilært præparat til et andet.