Skip to main content

Cosentyx flytter målstolperne for hidrosadenitis behandling

EADV: Dermatologer kan nu tilføje IL-17-hæmmeren Cosentyx (secukinumab) til den korte liste over effektive behandlinger til patienter med moderat til svær hidrosadenitis (HS), viser to nye fase III-forsøg.

Resultaterne af de placebokontrollerede SUNSHINE- og SUNRISE-studier (abstract #3549) blev præsenteret lørdag ved en Late Breaking-session på European Academy of Dermatology and Venereology's årskongres i Milano. 

Fundene vækker begejstring hos Simon Francis Thomsen, der er ledende overlæge ved Dermato-Venerologisk Afdeling og Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital og formand for Dansk Dermatologisk Selskab. 

Simon Francis Thomsen

“Det er meget glædeligt, at studiet kan vise en klinisk effekt til denne patientgruppe, som er hårdt plaget, og hvor der mangler behandlingsmuligheder i dag. Det er det første studie i en årrække, som har positive takter for HS-patienterne, og det er kærkomment,” siger Simon Francis Thomsen, som deltog i studierne. 

SUNSHINE og SUNRISE havde samme design og inkluderede i alt 1.084 mænd og kvinder med moderat til svær HS. Patienterne blev randomiseret til at modtage subkutan Cosentyx 300 mg hver anden eller hver fjerde uge eller placebo over 16 uger.

Det primære effektmål var andelen af ​​patienter, der opnåede Hidradenitis Suppurativa Clinical Response (HiSCR) i uge 16, altså mindst 50 procent reduktion i antallet af inflammatoriske læsioner og ingen stigning i antallet af bylder eller drænende fistler.

Med dosering hver anden uge opnåede 45,0 procent og 42,3 procent af patienterne det primære effektmål i henholdvis SUNSHINE og SUNRISE, sammenlignet med 33,7 procent og 31,2 procent i placebo-grupperne — begge statistisk signifikante forskelle.

Med dosering hver fjerde uge fandt forskerne kun et signifikant resultat i SUNRISE.

Patienter, som fik Cosentyx hver anden uge, opnåede også alle sekundære endepunkter, på nær ét, i begge forsøg. 

Behandling med begge dosisregimer var veltolereret uden nye eller uventede sikkerhedssignaler, rapporterer forskerne i deres abstract.

Behandlingstørke kan være slut

I en årrække har der ifølge Simon Francis Thomsen været ‘behandlingstørke’ med et begrænset antal behandlingsmuligheder for patienter med moderat til svær HS.

Det vil derfor været et stort fremskridt med et effektivt lægemiddel til HS. Cosentyx er godkendt til behandling af psoriasis, psoriasisgigt og gigt i rygsøjlen. 

“Vi kender allerede til midlet og har også anvendt det til udvalgte patienter med svær HS, som ikke har haft andre behandlingsmuligheder herhjemme, selvom det endnu ikke er godkendt i Danmark. De patienter har været begejstrede, og selvom erfaringerne har været begrænsede, så tyder det positivt,” siger Simon Francis Thomsen. 

Cosentyx blev i SUNRISE- og SUNSHINE-studierne testet over 16 uger, og der er endnu ikke nogen studier, der har undersøgt den langsigtede effekt mod HS. De data bliver spændende at se, siger Simon Francis Thomsen, der dog mener, at de nye resultater i sig selv nok godt kan bane vejen for en godkendelse af lægemidlet til HS. 

TNF-hæmmere måske vippet af pinden

I dag behandles hudsygdommen med creme, antibiotika i form af tabletter eller TNF-hæmmere som adalimumab, der også anvendes til psoriasis. Effektiviteten af TNF-hæmmere er dog relativt lav for HS-patienter, forklarer Simon Francis Thomsen.

“TNF-hæmmerne har vist at have en god effekt særligt til patienter med psoriasis, men for HS-patienter har hæmmerne været langt mindre effektive, og omkring halvdelen af alle afbryder behandlingen på grund behandlingssvigt inden for ni måneder,” siger han.

At IL-17-hæmmere tegner til at være mere effektive end TNF-hæmmere tyder på, at de biologiske mekanismer ved HS er anderledes end ved psoriasis, tilføjer Simon Francis Thomsen. 

En anden forskel på hudlidelserne er også, at mange HS-patienter har betydelige smerter. De blev også reduceret ved behandlingen med Cosentyx.

Novartis, som markedsfører lægemidlet, deltog i studiet, som også havde dansk deltagelse ved Gregor Jemec, professor og ledende overlæge ved Dermatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde.