Højeste energiniveau bedst ved mikrobølge-termolyse mod hyperhidrose

Behandling af aksillær hyperhidrose med mikrobølge-termolyse ser ud til at have bedst effekt på det højeste energiniveau, viser et nyt dansk forsøg.

Hyperhidrose rammer omkring fem procent af befolkningen. Tilstanden er primært lokaliseret til hænder, fødder og/eller armhuler, og den behandles ofte med topikal aluminiumklorid, oral medicin eller  botulinum-toxininjektioner. I de senere år er mikrobølge-termolyse med miraDry-systemet også kommet på listen over godkendte behandlinger til aksillær hyperhidrose.

Behandlingen virker ved, at mikrobølgenergi leveres gennem hudoverfladen til hudens dybere lag, hvor den destruerer de ekkrine og apokrine kirtler. Selvom behandlingen er godkendt, har der manglet evidens for, hvor højt et energiniveau klinikere bør anvende – indtil nu, hvor et randomiseret, patient-blindet studie med læge og ph.d.-studerende Gabriela Grove ved Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital i spidsen har undersøgt effekterne og bivirkninger ved to forskellige energiniveauer.

“Selvom metoden er godkendt og både er sikker og effektiv at anvende, har der manglet konkrete undersøgelser af, hvilket energiniveau det er mest effektivt at anvende og om bivirkninger også står mål med det. Nu kan vi med større sikkerhed sige, at det højeste energiniveau lader til at give en bedre behandling i forhold til patienttilfredsheden,” siger hun.

Studiet, der er udgivet i tidsskriftet Lasers in Surgery and Medicine, inkluderede i alt 20 voksne patienter med primær aksillær hyperhidrose og osmidrose, der fik én behandling i hver armhule med miraDry-systemet ved henholdsvis medium (niveau 3; 5.8 GHz, 2.7 s) og højt energiniveau (niveau 5; 5.8 GHz, 3.0 s).

Tre måneder efter behandlingen var medianscoren på Dermatology Life Quality Index (0-30) faldet fra 10 til 4 (P=0,0002), og scoren på Hyperhidrosis Disease Severity Scale (HDSS, 1-4) var blevet reduceret fra en median på 4 til en på 2 for begge energiniveauer (P=0,0002).

Sammenlignet med baseline var medianreduktionen i HDSS signifikant større med det høje end med det lavere energiniveau (-2 versus -1, P=0.014).

Villighed til at acceptere bivirkninger

Lokale hudreaktioner og bivirkninger var milde og forbigående, men lidt mere udtalte efter behandling med det høje energiniveau. Patienterne var dog villige til at acceptere flere bivirkninger i bytte for en bedre effekt, forklarer Gabriela Grove.

“Som forventet var bivirkningerne lidt mere længerevarende ved det høje energiniveau, men de var midlertidige, og størstedelen af patienterne var villige til at acceptere dem. Det understreger også, at der er brug for behandlingsalternativer til hyperhidrose-patienter, som kan være utrolig plagede af deres sygdom og er villige til at gå langt for at få afhjulpet deres problem,” siger hun.

Hvilken behandling er mest effektiv?

Mikrobølge-termolyse er i dag det sidste behandlingsalternativ, der tilbydes patienter med hyperhidrose i aksillerne. Behandlingen adskiller sig fra de andre behandlingsstrategier ved sin varige effekt, da svedkirtlerne ikke gendannes.

Præcis hvor god behandlingen er i forhold til de etablerede og mest anvendte behandlinger er endnu ikke klart. Svaret kan dog være på trapperne, da et nyt dansk lodtræknigsforsøg er i gang med at sammenligne den med botulinum-toxin-injektioner. Hver deltager i studiet modtager botulinum-toxin i den ene armhule og mikrobølge-termolyse i den anden, hvorefter de følges over et år. Analyserne forventes at komme i løbet af foråret 2023.

Gabriela Grove, der også er på forfatterlisten på det nye studie, håber, at undersøgelsen kan give mere viden om, præcis hvor mikrobølge termolysen passer ind i de nationale retningslinjer for behandling af aksillær hyperhidrose.

“Den nuværende primære standardbehandling med botox-injektioner kan være utrolig effektiv, men har en midlertidig effekt. Derfor har vi brug for at generere data om de forskellige behandlingsmodaliteter i forhold til hinanden,” siger hun.

“Først og fremmest handler det om at få mere videnskabelig evidens på området, så vi kan optimere behandlingen på sigt. Det er særligt vigtigt, fordi hyperhidrose generelt er en overset sygdom, hvor mængden af forskning er begrænset, og det forsøger vi nu at gøre om på.”