Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Et stort antal dræberceller forbedrer muligheden for at bekæmpe modermærkekræft

Hudens egne dræberceller kan vise sig at være vigtige i behandlingen af modermærkekræft. Det viser et nyt studie fra Danmark og Sverige, der også påviser, hvordan dræbercellerne dannes.

Ved betændelse eller infektioner omdannes de såkaldte T-celler i hudbarrieren til det, man kalder hukommelses-T-celler eller dræber-T-celler. Dræbercellerne går til angreb på de inficerede celler og bliver også aktiveret i forbindelse med immunterapi, hvor de blandt andet er med til at kontrollere modermærkekræft. 

Et nyt studie, der er et samarbejde mellem Karolinska Institutet og forskere ved LEO Foundation Skin Immunology Research Center på Københavns Universitet, kortlægger, hvordan dræber-T-celler dannes ud fra T-celler i blodet. Studiet er det første, der viser, hvordan dræber-T-celler dannes i rask hud, og at de kortlagte dannelsesmekanismer er forbundet med længere overlevelsesrate hos patienter med modermærkekræft. 

Kobling mellem dræberceller og overlevelsesrate

Ved at undersøge tidligere data om modermærkekræft fandt forskerne blandt andet, at de patienter, der levede længst med sygdommen, havde en større mængde af en bestemt ingrediens, der er vigtig af dannelsen af dræber-t-celler sammenlignet med patienter med kort overlevelsesrate. 

Det oplyser professor og seniorforfatter Liv Eidsmo fra LEO Foundation Skin Immunology Research Center ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Det er forsker Wenning Zheng fra Liv Eidsmos forskergruppe på Københavns Universitet, der har analyseret genekspressionen af T-celler fra huden samt data fra modermærkekræft. 

Forskerne Beatrice Zitti og Elena Hoffer fra Karolinska Institutet i Sverige har isoleret T-celler fra huden og blodet fra raske forsøgspersoner og dermed undersøgt genaktiviteten og -udtrykket i en række forskellige proteiner. På den måde har forskerne kunnet identificere de T-celler i blodet, der har potentiale til at udvikle sig til dræber-T-celler i huden eller andet væv. Ved at fjerne bestemte gener fandt de ligeledes frem til, hvilke gener der er nødvendige for dannelsen af dræber-T-celler.