”Patienterne er generelt glade for de biologiske lægemidler, men JAK-hæmmerne har en hurtigere indsættende virkning, og for nogle patienter betyder det meget. Derfor kan der også afviges fra Medicinrådets anbefalede rækkefølge, som anbefaler, at det kun er mindst 80 procent, der skal have lebrikizumab som førstevalg.” siger Nikolai Loft.
JAK-hæmmere til AD: Kun få studier rapporterer tilfælde af MACE eller kræft
JAK-hæmmere anbefalet til atopisk eksem har en real world-effekt og sikkerhed, som er på linje med de kliniske studier, viser omfattende litteraturgennemgang. Kun få studier rapporterede tilfælde af MACE eller kræft. Det indikerer, at vi måske skal bekymre os mindre om disse bivirkninger ved JAK-hæmmere godkendt til atopisk eksem, mener seniorforfatter Nikolai Loft.
Resultaterne stammer fra den til dato største gennemgang af real world-studier af outcomes ved behandling af atopisk eksem med de tre JAK-hæmmere Cibingo (abrocitinib), (Olumiant) baricitinib og Rinvoq (upadacitinib).
Baggrunden for gennemgangen var dels at undersøge, om lægemidlerne lever op til den effekt og sikkerhed, der blev demonstreret i de kliniske trials. Dels at kaste lys over risikoen for de sjældne, men alvorlige bivirkninger, som man har set med JAK-hæmmeren Xeljans (tofacitinib) inden for reumatologien, og som har fået EMA til at anbefale begrænset brug af JAK-hæmmere generelt inden for alle de inflammatoriske sygdomme, hvor JAK-hæmmere er indiceret.
Seniorforfatter Nikolai Loft, læge og forsker ved Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme ved Herlev og Gentofte Hospital, præsenterede studiet på det europæiske dermatologiske selskabs årsmøde EADV 2025 i september.
”Overordnet kan vi se, at real world-effekten stemmer rigtig godt overens med det, man så i de kliniske afprøvninger,” siger Nikolai Loft.
Analysen omfatter 58 observationsstudier med i alt 3.521 patienter (336 på abrocitinib, 586 på baricitinib og 2.599 på upadacitinib).
Andelen af patienter, der opnåede EASI-75 efter henholdsvis 12 og 16 uger var 62 procent (95 % CI 34-84 %) og 62 procent (95 % CI 48-74 %) for abrocitinib, 53 procent (95 % CI: 39-67 %) og 51 procent (95 % CI: 31-70 %) for baricitinib samt 70 procent (95 % CI: 65-75 %) og 82 procent (95 % CI: 73-88 %) for upadacitinib.
Sikkerhedsprofilen var også sammenlignelig. De hyppigst rapporterede bivirkninger på tværs af de tre JAK-hæmmere var akne, HSV-infektion, kvalme og hovedpine. Dog var andelen, der måtte afbryde behandlingen grundet akne eller HSV-infektion, større i real world-studierne end i de kliniske afprøvninger.
Bekymring om bivirkninger
Der har de senere år hersket bekymringer om alvorlige bivirkninger ved brug af JAK-hæmmere. I oktober 2022 anbefalede EMA en række foranstaltninger, som skulle minimere risikoen for alvorlige bivirkninger, herunder kardiovaskulære sygdomme, blodpropper, kræft og alvorlige infektioner. EMA anbefaler, at JAK-hæmmere ikke anvendes til patienter med kendte risikofaktorer, såfremt anden mulig behandling er tilgængelig. Det gælder patienter i alderen 65 år og derover, patienter, der er nuværende eller tidligere mangeårige rygere, samt patienter med andre kardiovaskulære eller maligne risikofaktorer.
Anbefalingen kom på baggrund af et studie udgivet i New England Journal of Medicine, som viste, at patienter med reumatoid artrit, som var behandlet med pan-JAK-hæmmeren tofacitinib, havde en højere risiko for både alvorlige kardiovaskulære hændelser (MACE) og kræft end patienter behandlet med TNF-hæmmere.
I studiet fik 1.455 patienter tofacitinib 5 mg to gange dagligt, 1.456 fik tofacitinib 10 mg to gange dagligt, og 1.451 fik en TNF-hæmmer. I løbet af en median opfølgning på 4,0 år var incidensen af MACE og cancer højere ved de kombinerede tofacitinib-doser (3,4 procent og 4,2 procent) end ved behandling med TNF-hæmmer (2,5 procent og 2,9 procent). Hazard ratios var 1,33 (95 % CI: 0,91–1,94) for MACE og 1,48 (95 % CI: 1,04–2,09) for cancer.
Herhjemme følger Medicinrådet EMA’s anbefaling, og JAK-hæmmerne er blandt andet derfor placeret i kategorierne ”Overvej” eller ”Anvend ikke rutinemæssigt” i lægemiddelrekommandationerne for de sygdomme, hvor JAK-hæmmere er anbefalet. For atopisk eksem gælder det de selektive JAK-hæmmere abrocitinib, upadacitinib og baricitinib.
At et studie med en pan-JAK-hæmmer (tofacitinib) kan føre til en generel indskrænkning af brugen af JAK-hæmmere, skyldes, at EMA og Medicinrådet for nuværende betragter den øgede risiko for alvorlige bivirkninger som en klasseeffekt på tværs af alle godkendte indikationer for JAK-hæmmere inden for inflammatoriske og dermatologiske lidelser.
Mindre grund til bekymring
”På tværs af publicerede studier så vi kun få studier rapportere tilfælde af MACE eller kræft blandt patienter med atopisk eksem, der behandles med JAK-hæmmere. Det kunne tyde på, vi måske skal bekymre os mindre om disse bivirkninger ved de tre JAK-hæmmere godkendt til AD. Men samtidigt kan vi ikke afkræfte en sammenhæng, for selvom vi har poolet alle patienter på tværs af alle tilgængelige publikationer, så er det sjældne bivirkninger, og studierne har ikke primært til formål at undersøge dette,” siger Nikolai Loft.
Han påpeger også, at de patienter, som indgår i studierne, formentlig er en selekteret population, netop fordi stofferne generelt ikke gives til højrisikopatienter grundet lægemiddelmyndighedernes anbefalinger.
Følger generelt rekommandationen
Medicinrådets lægemiddelrekommandation vedrørende biologiske og targeterede syntetiske lægemidler til moderat til svær atopisk eksem anbefaler, at mindst 80 procent af patienterne får det biologiske lægemiddel Ebglyss (lebrikizumab) som førstevalg. Andetvalget er Adtralza (tralokinumab), tredjevalget er Dupixent (dupilumab), og først derefter kan lægerne overveje JAK-hæmmerne abrocitinib, upadacitinib og baricitinib.
”Patienterne er generelt glade for de biologiske lægemidler, men JAK-hæmmerne har en hurtigere indsættende virkning, og for nogle patienter betyder det meget. Derfor kan der også afviges fra Medicinrådets anbefalede rækkefølge, som anbefaler, at det kun er mindst 80 procent, der skal have lebrikizumab som førstevalg.” siger Nikolai Loft.
Bør jeres studie give anledning til, at Medicinrådet genovervejer lægemiddelrækkefølgen for atopisk eksem?
”Jeg tror ikke, vores studie kommer til at påvirke Medicinrådet i den ene eller den anden retning, og jeg synes heller ikke, studiet her giver anledning til det, selvom vi finder en lav forekomst af alvorlige bivirkninger,” siger Nikolai Loft.
”Jeg vil tro, at der er behov for real world data på danske patienter eller større studier, som specifikt undersøger risikoen for de specifikke bivirkninger, før Medicinrådet vil genoverveje rækkefølgen.”
Artiklen blev først udgivet i Medicinske Tidsskrifters printmagasin 'Specialisten' fra oktober 2025.