Smerter er vedvarende hos patienter med leddegigt
Lene Dreyer
Over en tredjedel af patienterne med leddegigt havde uacceptabelt høje smerter fem år efter diagnosen på trods af lave inflammationsniveauer, viser et nyt svensk studie. Det peger på behovet for øget fokus på smertebehandling, siger den danske reumatolog og professor Lene Dreyer.
I alt rapporterede 34,1 procent leddegigtpatienter om uacceptabelt høje smerter fem år efter diagnosen, viser studiet, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Arthritis Research & Therapy.
Resultaterne viser samtidig, at 22,5 procent af de deltagere i studiet, der rapporterede om høje smerteniveauer, havde et lavt inflammationsniveau kategoriseret som et CRP-niveau på under ni mg/L.
Det er interessant, fordi det understreger en udfordring i smertebehandlingen af gigtpatienter, peger Lene Dreyer på, der er lærestolsprofessor på Aalborg Universitet og overlæge på Reumatologisk afdeling Aalborg Universitetshospital samt formand for Gigtforeningens Forskningsråd.
“Det interessante er, at ikke alle typer af smerter som leddegigt-patienter plages med skyldes inflammation i de gigtramte led. Det betyder, at selvom en patients inflammationstilstand er under kontrol, kan smerterne alligevel fortsætte, og det skal vi i højere grad undersøge,” siger hun.
Det svenske studie bestod af en kohorte på 232 patienter med leddegigt, som blev rekrutterede fra Malmø Universitetshospital i perioden 1995 til 2005 og fulgt over fem år. En uacceptabel smertescore blev defineret ved en score over 400 mm på en 100 mm punkts visuel, analog skala. Mere end to tredjedele af kohorten var kvinder, gennemsnitsalderen var 60,5 år, og den gennemsnitlige symptomvarighed var syv måneder ved studie-inklusion.
Svært at behandle visse smertetyper
I det svenske studie var uacceptabel høj smerte efter fem år især oplevet af patienter med lav sygdomsaktivitet med få hævede led og fravær af anti-CCP, som er knyttet til en mindre aggressiv form for leddegigt. Denne gruppe af patienter vil derfor ikke have gavn af en mere intens behandling med gigtmedicin, forklarer Lene Dreyer.
“Vi kender mekanismerne og den smerte, der eksempelvis er forbundet med en hånd på en varm kogeplade, men det er ikke tilfældet for denne patientgruppe, for det er en anden mekanisme, der trigger smerterne, som udløser deres høje smerteniveau,” siger hun.
Det tyder i stedet på, smerterne er symptom på et overaktivt nervesystem, som gør, at der fortsat modtages signaler, der opleves som smerter, selvom den oprindelige årsag til smerten er behandlet. Det gør dog ikke den oplevede smerte mindre intens, forklarer Lene Dreyer.
Og det gør det til en udfordring at behandle for reumatologerne, da det ikke hjælper at øge dosis af gigtbehandlingen. I stedet står motion og copingstrategier øverst på listen over værktøjer, der virker.
“Nogle patienter kan have gavn af den smertestillende effekt af visse antidepressive midler, men ellers er det langt hen ad vejen motion og coping strategier, der reelt gør en forskel. Det svenske studie er et klassisk eksempel på, at vi kan påvise, at en stor andel af leddegigt-patienter har smerter, men at der mangler løsninger,” siger Lene Dreyer og fortsætter:
“Derfor er det enormt vigtigt, at vi i praksis er opmærksomme på, hvilken slags smerter patienterne har, så vi ikke får overbehandlet leddegigt-patienterne,” siger hun.
Derudover havde 52,2 procent af patienterne i studiet et CRP-niveau højere end ni mg/L, hvis smerter vil kunne afhjælpes med en øget dosis af gigtmedicin, der vil kunne sænke inflammationsniveauet. I studiet blev 62 procent af deltagerne behandlet med methotrexat, 29 procent med prednison og 18 procent med biologisk terapier. I alt var 61,6 procent seropositive for IgM Reumafaktor, og 57,4 procent var positive for anti-cyklisk citrullineret peptid (anti-CCP).
Biologien bag smerterne
Den gennemsnitlige smertescore i studiet faldt med -9,2 fra 41,2 mm faldende til 32,3 mm efter seks måneder. Derudover rapporterede 49,1 procent om uacceptable smerter ved baseline faldende til 30,1 procent efter et år, hvorefter det forblev på samme niveau resten af studiets varighed. De svenske resultater er på linje med et dansk studie fra 2017, der påviste samme mønstre i smerteintensitet blandt leddegigtpatienter.
Det understreger behovet for et øget fokus på forskning i, hvilke slags smertestimuli patienter reagerer på, og dernæst afprøve nye behandlingen, mener Lene Dreyer.
“Det næste skridt på vejen bliver at identificere, præcis hvad der sker biologisk, når blandt andet en leddegigtpatient oplever smerter, og på den måde finde ud af, hvordan vi præcis kan blokere signalet eller reducere smertesignalet,” siger hun.