Regeringens nærhospitaler bliver kulissebyer

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kæmpeopgave for almen praksis forsinket med op til et år

Det er en af de vigtigste opgaver, der nogensinde er overdraget fra hospitalerne til almen praksis. Faglige og økonomiske uklarheder betyder dog, at kræftafdelingernes overdragelse af store dele af kræftopfølgningen til de praktiserende læger efter DSAM’s vurdering kan ende med at blive et år forsinket.

Overdragelsen af kræftopgaverne skulle være startet 1. juni, da patienter med fire store kræftdiagnoser skulle være startet med at få deres kræftkontrol udført af praktiserende læger. Men projektet er alvorligt forsinket. Hverken faglighed eller økonomi er på plads, og derfor er de praktiserende læger endnu ikke klar til at påtage sig opgaven.

Projekt er bagud på flere punkter. Selve opfølgningsprogrammerne, der skal afløse kræftkontrollerne, er ikke klar til at blive implementeret foreløbig. Det faglige udspil, som Sundhedsministeriet kom med på et møde tidligere på måneden, er for ukonkret.

Spørgsmålet om, hvordan de praktiserende læger skal honoreres for at påtage sig opgaven er heller ikke på plads.

Det fortæller næstformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Niels Ulrich Holm:

”Vi har ikke fået en fyldestgørende beskrivelse. Der står alt for tit i oplægget, at vi bare skal gøre det, vi plejer at gøre. Vi mangler information om, hvad det helt præcist er, kontrollerne går ud på, hvad vores handlemuligheder er, og hvad der er ansvaret i det. Er det underforstået, at alle praktiserende læger kan spotte de ting, de mener, vi skal kunne spotte inden for de her sygdomsgrupper, eller hvilken efteruddannelse skal vi tilbyde vores læger for, at de føler sig trygge? Så langt er vi ikke endnu,” siger Niels Ulrich Holm.

Niels Ulrich HolmDer er stoffer, der har en meget lille virkning, og det synes jeg, man skal fortælle patienterne, for det er dem, der er eksperter på sig selv

Niels Ulrich Holm, næstfmd., PLO

De nye opfølgningsprogrammer skal afløse kræftkontrollerne og indebærer, at alle kræftpatienter efter endt behandling får lagt en individuel opfølgningsplan sammen med deres praktiserende læge. Planen var oprindeligt, at opfølgningsprogrammerne skulle være implementeret for brystkræft, gynækologiske kræftformer, prostatakræft samt tyk- og endetarmskræft senest 1. juni 2015. Da sommeren nærmede sig, blev det dog klart, at man ikke havde taget de praktiserende læger i ed, og at de derfor ikke var klar til at påtage sig opgaven.

Alene den første etape af planen omfatter 12.000 patienter, men det tal vokser hastigt i takt med, at flere kræftpatienter udskrives fra hospitalerne. Dertil kommer, at patienter med andre kræftdiagnoser snart føjes til.

Den nu tidligere formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) Lars Gehlert Johansens bedste bud er, at opfølgningsprogrammerne er klar et år senere, end det var planen, nemlig til sommer næste år.

”Det skal gøres ordentligt. Det tager noget tid at få skrevet nogle ordentlige programmer og få sat efteruddannelse op. Jeg vil skyde på, at det vil tage omkring et år, så man måske kan gå i gang med at følge programmerne til sommer næste år,” siger han.

Faglighed og økonomi skal på plads

PLO har aftalt at diskutere opgaven med Sundhedsministeriet på næste bestyrelsesmøde om cirka en måned. I mellemtiden har PLO taget kontakt til sine samarbejdspartnere om, hvordan de får kvalificeret udspillet. Det er nemlig uhyre vigtigt, at opgaveglidningen gøres fagligt forsvarligt, understreger Niels Ulrich Holm.

”Vi vil ikke være med til en skandale, hvor de praktiserende læger skal lægge ryg til endnu en omgang kritik, fordi Danske Regioner laver en plan og siger, at de har aftalt den med PLO. Vi vil kun indgå en aftale, hvis vi mener, at den er fagligt og økonomisk forsvarlig. Vi forbeholder os retten til, at det skal være fuldstændig overskueligt, hvad vi siger ja til,” siger han.

For PLO og DSAM er det vigtigt, at de praktiserende læger klædes ordentligt på til opgaven. Det skal blandt andet ske via målrettet efteruddannelse, mener både Lars Gehlert Johansen og Niels Ulrich Holm.

Udover fagligheden vil de praktiserende læger også have økonomien på plads, inden de er villige til at overtage kræftkontrollerne.

”Når der er tale om så betydelig og stor en opgaveglidning, skal vi være enige om økonomi. Danske Regioner har sagt, at økonomiloftet skal justeres, hvis der kommer nye opgaver. Derfor skal de vise en eller anden økonomiberegning, der giver bevæggrund for, at vi kan løfte den opgave uden, at det knækker vores økonomiloft. Vi er ikke fastlønnede, vi er entreprenører, så vi kan ikke acceptere at gå ned i løn, fordi man flytter opgaver ud hos os, man ikke vil betale for,” siger Niels Ulrich Holm.

Vi bliver nødt til at tage os af de her mennesker, mens vi forsøger at få en ordentlig aftale. Det kan godt være lidt tungt og tage længere tid, end det plejer, fordi patienterne er bekymrede, men vi bliver nødt til at feje patienterne op. Vi kan ikke bare sige, at det ikke er vores bord

Lars Gehlert Johansen, tidl. formand DSAM

Han mener, at der allerede i hospitalsbudgetterne er kalkuleret med en besparelse på sygehusene ved at overdrage kontrollerne til almen praksis.

Utrygge patienter

Eftersom det er uvist, hvornår opfølgningsprogrammerne er klar til at blive indført i almen praksis, må kræftpatienterne indtil videre affinde sig med, at der ikke er en systematiseret kontrol, når de er færdigbehandlet på sygehuset. Lars Gehlert Johansen er selv stødt på patienter i sin lægepraksis, som ikke ved, hvor de skal gå hen, når de er færdigbehandlede for deres kræftsygdom.

”Der er nogle få af vores patienter, som har fået besked fra hospitalet om, at de ikke skal komme igen, men skal gå til deres praktiserende læge. Det er ikke så trygt. Så de er kommet og spurgt, hvad sygehuset mente med det. Patienterne kan dog godt forstå meningen med, at de ikke skal gå til kontrol på sygehuset – de siger selv, at lægerne på sygehusene ikke kender dem og bruger under 10 minutter på dem,” siger Lars Gehlert Johansen.

Han mener, at patienterne må gå til deres praktiserende læge, under normale betingelser og priser, indtil programmerne er på plads.

”Vi bliver nødt til at tage os af de her mennesker, mens vi forsøger at få en ordentlig aftale. Det kan godt være lidt tungt og tage længere tid, end det plejer, fordi patienterne er bekymrede, men vi bliver nødt til at feje patienterne op. Vi kan ikke bare sige, at det ikke er vores bord,” siger Lars Gehlert Johansen.

Forhistorien

Regionerne og den daværende regering aftalte sidste år at stoppe de dyre kontroller efter endt kræftbehandling. Kontrollerne var standardopfølgning på kræftsygdom i Danmark, og mange patienter var trygge ved at få besked om, at deres kontrol ikke udviste faresignaler. Men det har vist sig, at kontrollerne skaber falsk tryghed, og at deres effekt ikke er bakket op af evidens. Regionerne og staten enedes derfor ved økonomiforhandlingerne sidste år om at hjemtage gevinsten ved at afskaffe kontrollerne og erstatte dem med mere gennemtænkte løsninger.

Sundhedsstyrelsen fik til opgave at skrue de nye programmer sammen, og i spidsen for det arbejde udpegedes sundhedschefen for Region Sjælland Lars Onsberg Henriksen. Opgaven blev siden løst af en række arbejdsgrupper med deltagelse af kræftlæger og repræsentanter fra almen praksis, med Sundhedsstyrelsen som sekretariat.

Om opfølgningsprogrammerne konstaterer Sundhedsstyrelsen*, at "de nye fleksible opfølgningsprogrammer betyder, at alle patienter efter endt behandling får lagt en individuel opfølgningsplan sammen med deres læge. Opfølgningsplanen kan godt indeholde en række fastlagte undersøgelser som for eksempel blodprøver og scanninger, men kan også indeholde andre emner som f.eks. mere støtte til egenomsorg. De patienter, der vurderes ikke at have behov for fastlagte kontroller på sygehuset, vil i opfølgningsperioden få mulighed for hurtig adgang til sygehuset, hvis de f.eks. får symptomer på tilbagefald."

Opfølgningsprogrammerne skulle udrulles i etaper i løbet af 2015 og primo 2016, men første trin, som var at programmerne skulle være implementeret for brystkræft, gynækologiske kræftformer, tyk – og endetarmskræft og prostatakræft senest 1. juni 2015, blev ikke opfyldt.

Opfølgningsprogrammerne skulle udrulles i etaper i løbet af 2015 og primo 2016 efter denne plan:

Trin 1 i udrulningen er for brystkræft, gynækologiske kræftformer, tyk – og endetarmskræft og prostatakræft, hvor programmerne skulle være implementeret senest 1. juni 2015.

Trin 2 i udrulningen er for hoved-hals, hjernetumorer, sarkomer og maligne melanomer, hvor opfølgningsprogrammerne skulle være implementeret senest pr. 1. september 2015.

Trin 3 i udrulningen er for kræft hos børn og hæmatologiske kræftformer, hvor opfølgningsprogrammerne skulle være implementeret senest pr. 1. december 2015.

Trin 4 i udrulningen er for kræft i øjne, kræft i øvre mavetarm, kræft i blære og nyre samt lungekræft. Opfølgningsprogrammerne skulle være implementeret senest pr. 1. marts 2016.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo