Projekt skal skabe individuel biologisk behandling til IBD-patienter

Et nyt projekt, der stiler mod at opnå bedre viden om individuel biologisk behandling til patienter med kronisk inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), sættes i gang i januar 2019.

Det er på læge og ph.d. Johan Burischs initiativ, og flere af landets centre for gastroenterologi deltager i projektet. 

Studiet, der er sponsoreret af blandt andet medicinalfirmaet Takeda, inkluderer cirka 840 patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom, som for første gang skal begynde på biologisk behandling. De bliver inkluderet fra januar 2019 og tre år frem.

En tredjedel af de IBD-patienter, som er i behandling med biologisk medicin, responderer ikke på behandlingen. Og af de patienter, som i udgangspunktet har god effekt af den biologiske behandling, vil en tredjedel miste effekten over tid.

Det fortæller læge og ph.d. Johan Burisch. Han har taget initiativ til et nationalt studie, som indtil videre involverer universitetshospitalet i Hvidovre, Herlev, Aarhus og i Aalborg.

”Vi giver biologisk behandling til flere og flere, og vi ved endnu ikke, hvorfor nogle mister effekten af behandlingen. Det vil vi gerne blive bedre til at forudse, så vi undgår at udsætte patienterne for en behandling, som ikke virker,” siger Johan Burisch og forklarer, at da det tager nogle uger at erkende en biologisk behandlings respons, er der ofte risiko for at forsinke den rette behandling til den rette patient.

Projektet vil i de deltagende centre inkludere alle patienter, der begynder i biologisk behandling, og i forbindelse med de vanlige, regelmæssige undersøgelser indsamle blod fra blodprøver, vævsprøver i forbindelse med koloskopi og fæcesprøver, som udføres med rektalpodepind. Patienterne deltager frivilligt, og det fører ikke yderligere gener med sig. Alle prøver bliver samlet i frysere, indtil de skal analyseres.

”Vi kan på baggrund af patienternes tarmbakterier, genetik og betændelsesmarkører få et samlet billede af, hvad der foregår, når de er i biologisk behandling,” forklarer Johan Burisch.

Unikt biobankprojekt

Biologisk behandling anvendes hos de IBD-patienter, som ikke har fået ro i deres sygdom ved behandling med lægemidler med azathopprin eller 5-ASA. Det er en effektiv behandling, som virker dæmpende på tarmens inflammation. Men for mange patienter er behandlingen forgæves, og det er uhensigtsmæssigt for patienten, men også for samfundet, da biologiske lægemidler er kostbare.

I Johan Burischs projekt bliver blod-, vævs- og afføringsprøverne fra patienterne samlet sammen med kliniske data i en særskilt IBD-biobank.

At samle prøver fra IBD-patienterne i en biobank er ikke en nyskabende idé. Ifølge Johan Burisch er der flere centre i Danmark, som har deres egne biobanker, hvor de indsamler materiale, ligesom der er centre i Holland og Belgien, der bruger biobanker.

Johan Burisch mener dog ikke, at der er andre biobanker, hvor det er materiale fra både blod, væv og afføring, der er samlet.

”Jeg håber, vi vil være mange centre i Danmark, som deltager i projektet. Det er jo ikke mit projekt alene, men et fælles projekt, som kun kommer fremad i et lille land som Danmark, hvis vi samarbejder om det,” siger Johan Burisch.

Materialet bliver indsamlet over de næste tre år, og planen er at følge patienterne over fem år efter opstart af biologisk behandling.

”Vores håb er at få en form for algoritme, så man på forhånd kan bedømme, om patienterne får effekt af behandlingen,” siger Johan Burisch.