Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

IBD-database lukket - led under manglende indberetninger

Jens Kjeldsen

Kort før jul blev databasen for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) lukket ned. Databasen blev oprettet i 2016 for at undersøge, om behandlingen med biologiske lægemidler sker i overensstemmelse med de nationale retningslinjer.

Siden oprettelsen har danske klinikere i hele landet haft til opgave at indtaste oplysninger om patienter i databasen. Men det er slut nu. I stedet er BIOIBD-styregruppen og RKKP blevet enige om at udvikle en ny database med det formål at ”udvide patientpopulationen, så der fremadrettet inkluderes en bredere patientpopulation (alle patienter med IBD, red.), og at udvikle nye indikatorer, der er repræsentative for behandlingskvaliteten. Den nye database skal baseres på data, der indsamles via forskellige centrale registre," som Dansk Selskab for Gastroenterologi & Hepatologi (DSGH) skriver på deres site.  Mere om det senere.

Medicinsk Tidsskrift har bedt den afgående formand for BIOIBD-styregruppen, overlæge, ph.d. Jens Kjeldsen fra Odense Universitetshospital, om at gøre status over den nu lukkede database.

For selvom indberetninger viser, at klinikere følger de nationale retningslinjer for behandling med biologisk medicin, så kniber det med validiteten af data, da dækningsgraden er for lille, mener Jens Kjeldsen.

”Vi har ikke fået så meget ud af databasen, som vi havde håbet på. Dækningsgraden er ikke stor nok, hvilket skyldes, at databasen ikke har været tilstrækkeligt implementeret på alle afdelinger, selvom der har været krav om indberetning. Det er en smule forstemmende.”

Stor variation mellem indberettende afdelinger

Siden implementeringen af databasen er der udgivet to årsrapporter. Den nyeste, som dækker perioden 1.10.2018 – 30.9.2019, er ikke udkommet endnu, men i rapporten fra sidste år fremgår det blandt andet, at ”datakompletheden […] for registrering i BIOIBD er 80% - med meget stor variation mellem de indberettende afdelinger. Overensstemmelsesgraden mellem LPR og BIOIBD er 67% også med stor variation imellem de enkelte afdelinger. Disse forhold afspejler i lighed med tidligere, at ikke alle afdelinger har taget BIOIBD databasen i brug i samme omfang samt muligvis forskelle i registrering af patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom i LPR.” (Læs rapporten her)

Ifølge Jens Kjeldsen har der været en rimelig dækning på tværs af regioner, og de fleste afdelinger er repræsenteret i databasen, men der er også afdelinger, hvor antallet af indberettede patienter har været meget lavt. Det kan der være flere grunde til, mener han.

”De manglende indberetninger kan dels forklares med, at databasen måske har været for kompliceret og utidssvarende dels at nogle afdelinger har anset det som en for stor arbejdsbyrde at foretage manuelle indtastninger,” siger Jens Kjeldsen, der dog understreger, at den manuelle indtastning har været nødvendig for at opnå viden om de enkelte patienters sygdomsaktivitet.

Nødvendigt med en ny database

Baggrunden for at lukke databasen er et krav fra RKKP om, at alle IBD-patienter skal registreres i en database. Altså ikke som hidtil, hvor man kun har registreret patienter, som begynder, skifter eller genoptager behandling med et biologiske lægemiddel. Styregruppen og Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi har diskuteret, om BIOIBD-databasen kunne bruges til dette formål i dens nuværende form, men er kommet frem til, at det er nødvendigt med en helt ny database.

”Vi skønnede, at hvis det var svært at opnå en tilstrækkelig dækningsgrad for en meget veldefineret patientgruppe, så var det utopisk at tro, at den ville kunne bruges til en patientgruppe, som formodentlig er ti gange større,” forklarer Jens Kjeldsen.

Arbejdet med at udvikle den nye database er kun lige begyndt, men det ligger fast, at det er slut med manuelle indtastninger. I stedet skal den baseres på datatræk fra eksempelvis LPR, receptdatabasen og laboratoriedatabasen. Det gør det umuligt at følge sygdomsaktiviteten hos de enkelte patienter, men til gengæld bliver det muligt at få svar på andre spørgsmål, mener Jens Kjeldsen.

”Vi har udvidet styregruppen, så den også indeholder kirurger og sygeplejersker, og vi arbejder nu på at finde indikatorer til den nye database. Udfordringen er at opstille indikatorer, hvor data er tilgængelige, og hvor vi kan være sikre på, at vi kan bruge den viden til at forbedre kvaliteten i behandlingen.”

Jens Kjeldsen er stadig medlem af styregruppen, men formandsposten er overtaget af overlæge, ph.d. Lone Larsen fra Aalborg Universitetshospital.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter