Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

”I Danmark har vi ikke som i mange andre europæiske lande et minimumskrav til, hvor mange kikkertundersøgelser man skal udføre under uddannelsen, hvilket fører til, at undersøgelserne bliver underprioriteret," siger Johan Burisch.

Burisch: Mangelfuld oplæring i koloskopi er et stort problem

Læge Johan Burisch fra Gastroenheden på Hvidovre Hospital mener, at danske gastroenterologer udfører alt for få kikkertundersøgelser på speciallægeuddannelsen.

En spørgeskemaundersøgelse blandt læger fra en række europæiske lande afslører, at der er stor forskel på, hvordan landene uddanner gastroenterologer. Undersøgelsen viser blandt andet, at danske læger gennemsnitligt udfører markant færre koloskopier under uddannelsen end kollegaer i blandt andet Holland, Belgien, Tyskland og Storbritannien.

Undersøgelsen er foretaget blandt nyuddannede speciallæger og læger på uddannelsens sidste år. I Danmark optages der årligt 16 læger på speciallægeuddannelsen i gastroenterologi, og 13 danske læger deltog i spørgeskemaundersøgelsen.

De danske læger udførte i gennemsnit 176 koloskopier i løbet af uddannelsen, mens de hollandske læger til sammenligning udførte 705 koloskopier. Og det er ikke tilfredsstillende, mener Johan Burisch, der er læge på Gastroenheden på Hvidovre Hospital og medforfatter til undersøgelsen, som er udgivet i tidsskriftet Endoscopy International Open.

”I Danmark har vi ikke som i mange andre europæiske lande et minimumskrav til, hvor mange kikkertundersøgelser man skal udføre under uddannelsen, hvilket fører til, at undersøgelserne bliver underprioriteret. Konsekvensen kan være, at danske læger ikke er lige så selvkørende og erfarne som nogle af vores europæiske kollegaer, når vi afslutter uddannelsen, og det er et stort problem,” siger han.

Organisationen The European Board of Gastroenterology and Hepatologi (EBGH) anbefaler, at gastroenterologer udfører mindst 200 koloskopier i løbet af uddannelsen, og ifølge Johan Burisch bør man indføre et tilsvarende krav til de danske læger.

Derudover mener han, at man bør lade sig inspirere af den hollandske model, hvor læger undervejs i uddannelsen bliver sat til at lave kikkertundersøgelser hver dag i seks måneder.

”Her I Danmark kan vi også lade os inspirere af sygeplejerskerne, som får en mere struktureret og grundigere oplæring i kikkertundersøgelser end lægerne. Det er besynderligt, når man tager i betragtning, at det er lægerne, der varetager de diagnostiske undersøgelser,” tilføjer han.

For mange dårligt udførte koloskopier

Det er de regionale råd for lægers videreuddannelse, som godkender og tilrettelægger uddannelsesforløbet. Formanden for uddannelsesudvalget for gastroenterologi og hepatologi i Region Syddanmark, professor og overlæge Ove B. Schaffalitzky fra Odense Universitetshospital, er enig med Johan Burisch i, at der bør være et minimumskrav til antallet af udførte kikkertundersøgelser.

”Koloskopi er blandt de sværeste kikkertundersøgelser, og der er ingen tvivl om, at der bliver lavet for mange dårlige koloskopier i Danmark. Det skyldes blandt andet, at lægerne ikke udfører tilstrækkeligt med undersøgelser under uddannelsen,” siger han.

Overlægen er enig med Johan Burisch i, at Danmark bør skæve til Holland og sætte kikkertundersøgelser på skemaet i en periode af uddannelsen. Derudover mener han, at en løsning kan være at oplære færre læger i at udføre koloskopier.

”En af årsagerne til, at der udføres for mange dårlige koloskopier, er, at alle skal prøve det. Man kunne måske koncentrere koloskopierne på færre hænder og dermed uddanne koloskopieksperter. Problemet med den tilgang er, at vi så vil have en flok læger, som ikke kan andet end at koloskopere. Det er et dilemma,” siger Ove B. Schaffalitzky.

For lidt tid til oplæring

Selvom man ikke på baggrund af undersøgelsen kan konkludere, at de danske læger er dårligere til at koloskopere end udenlandske læger med flere kikkertundersøgelser på cv’et, mener Johan Burisch, at der er plads til forbedring.

”Jeg oplever selv, at der er for få undersøgelser og for lang tid mellem dem, og når vi evaluerer uddannelsesforløbene, synes folk typisk, at der er afsat alt for lidt tid til oplæring,” siger han, der selv er i gang med speciallægeuddannelsen.

”De fleste bliver heldigvis selvkørende med tiden, men nogle får et problem i slutningen af uddannelsen, fordi de ikke har lavet nok kikkertundersøgelser. Hvis man indførte minimumskrav og tilrettelagde forløbet mere effektivt, ville de danske læger blive selvkørende langt hurtigere.”

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter