Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Diabetesmedicin forbedrer IBD-prognose

Marie Villumsen

GLP-1-receptoragonister og DPP-4-hæmmere er forbundet med mindre alvorlige sygdomsforløb hos personer, som har både type 2-diabetes og IBD.

Det viser et landsdækkende dansk registerstudie, som er udgivet i tidsskriftet EClinicalMedicine.

”Tidligere studier har vist, at DPP-4-hæmmere kan beskytte mod udvikling af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD). Derfor var vi interesserede i at undersøge, hvordan det går patienter, som får lægemidlet, samtidig med at de har IBD. Vi har fokuseret på GLP-1-receptoragonister og DPP-4-hæmmere, da de har sammenlignelige virkningsmekanismer, idet begge præparater virker ved at stimulere hormonet GLP-1,” forklarer førsteforfatter Marie Villumsen om baggrunden for undersøgelsen. Hun er ph.d. i Folkesundhed og Epidemiologi og postdoc på center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital.

I studiet sammenlignes patienter, som får GLP-1-receptoragonister eller DPP-4-hæmmere med patienter, som får en anden type medicin mod type 2-diabetes. Typisk metformin.

Studiets primære endepunkt var risikoen for, at patienterne fik behov for steroidbehandling eller behandling med TNF-hæmmere, risikoen for hospitalsindlæggelse grundet IBD-komplikationer og risikoen for IBD-relaterede operationer.

Overraskende stor effekt

For patienter, som fik behandling med enten GLP-1-receptoragonister eller DPP-4-hæmmere, var risikoen for alvorlige sygdomsforløb halveret sammenlignet med patienter, som modtog andre typer medicin mod type 2-diabetes (incidensrate-ratio 0,52; 95 % CI 0,42 – 0,65).

”Det er en meget stærk effekt, især fordi patienter, som har behov for GLP-1-receptoragonister eller DPP-4-hæmmere, typisk har en type 2-diabetes, som er sværere at kontrollere, sammenlignet med patienter som kun får metformin. Det er interessant, at disse behandlinger kan have en effekt på IBD, og det bekræfter vores hypotese, men vi er overraskede over, at effekten er så stor,” siger Marie Villumsen, som ser flere perspektiver i resultatet.

”For gruppen af patienter, som har både IBD og type 2-diabetes, er det godt at vide, at GLP-1-receptoragonister og DPP-4-hæmmere er et godt behandlingsvalg, og at de faktisk kan forbedre IBD-prognosen. Derudover kan man forestille sig, at også IBD-patienter, som ikke har diabetes, kan have gavn af disse diabeteslægemidler. Det bør dog testes i et klinisk forsøg, inden det kan implementeres i klinikken,” siger forskeren.

Da der er tale om et observationsstudie, er det ikke muligt at fastslå kausalitet, men forskerne har så vidt muligt forsøgt at kontrollere sig ud af mulige confounders. Det forklarer Marie Villumsen.

”Vi har blandt andet valgt et new user-design, så vi kun har inkluderet patienter, som påbegynder behandling med lægemidlerne. Derudover har vi valgt at ekskludere patienter, som ikke får medicin mod deres type 2-diabetes, hvilket gør patientgrupperne mere sammenlignelige.

Studiet er baseret på 3751 danske patienter med både en IBD-diagnose og en type 2-diabetes-diagnose, som tog diabetesmedicin. 982 af disse modtog GLP-1-receptoragonister eller DPP-4-hæmmere, mens de resterende 2769 tog en anden type diabetesmedicin.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo