Proteiner i godartede tarmpolypper afslører risikoen for tarmkræft

Danske forskere har udviklet en metode til at forudsige risikoen for tarmkræft hos personer, som får fjernet godartede polypper (adenomer) i forbindelse med tarmkræftscreeningen.

Ved at kortlægge adenomets samlede proteinmængde – også kaldet proteomet – kan de med stor sikkerhed forudsige, om patienten med tiden vil udvikle tarmkræft.

”Jeg havde håbet på et positivt resultat, men jeg blev overrasket, da jeg så, hvor præcist vi kunne forudsige risikoen for tarmkræft. Hvis resultatet kan verificeres i større undersøgelser, kan det få stor klinisk og sundhedsøkonomisk betydning. Potentialet er enormt,” siger professor José Moreira om resultatet af det studie, han og hans kollegaer for nylig har udgivet i tidsskriftet Gastroenterology. José Moreira er Professor i personlig medicin og leder af Molecular and Cellular Pharmacology på Københavns Universitets Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi.

Ressourcetunge kikkertundersøgelser

Baggrunden for studiet var et ønske om at effektivisere tarmkræftscreeningen, som hvert år bliver mere og mere ressourcekrævende, i takt med at flere og flere danskere inkluderes i opfølgningsprogrammet.

I dag er tarmkræftscreeningen indrettet sådan, at alle, som får påvist blod i afføringen, bliver indkaldt til en koloskopi. Cirka halvdelen af de koloskoperede borgere får påvist og fjernet en eller flere adenomer, og disse patienter inddeles i en lav-, mellem- og en højrisikogruppe. Højrisikopatienter har adenomer større end to centimeter, over fem adenomer eller adenomer fjernet ved den såkaldte piecemealteknik, som resulterer i mere end ét vævsstykke. Patienter i højrisikogruppen tilbydes en kontrolkoloskopi allerede året efter den første koloskopi.

Af den seneste årsrapport fra Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase, som dækker 2021, fremgår det, at 10,71 procent af de koloskoperede borgere fik fjernet højrisikoadenomer. Det svarer til 2.218 danskere, som allerede året efter skal koloskoperes igen.

”Hvert år er der en ny årgang danskere, som kommer med i opfølgningsprogrammet og får tilbudt kontrolkoloskopier. Det kræver enormt mange ressourcer, og det er en belastning for borgerne. Derfor leder man efter metoder til at forenkle og effektivisere processen,” siger José Moreira.

Potentielt praksisændrende

Jose Moreira har med kollegaer fra KU, Vejle Sygehus og OUH samt samarbejdspartnere fra Kina og Tyskland udviklet en metode til at analysere vævsprøvers proteom, det vil sige den totale proteinmængde i for eksempel et tarmadenom.

Metoden har de anvendt til at kortlægge proteomer fra 98 højrisikoadenomer. 53 af adenomerne kom fra patienter, som inden for 5 år efter fjernelsen af adenomet udviklede tarmkræft eller nye højrisikoadenomer. De resterende 45 kom fra patienter, som inden for 10 år hverken havde udviklet tarmkræft eller nye højrisikoadenomer.

Kortlægningen resulterede i cirka 5.000 proteiner, og ved hjælp af machine learning kunne forskerne identificere en række proteinmønstre, som adskiller patienter, der senere udvikler tarmkræft, fra patienter, som ikke udvikler tarmkræft. Dermed er de i stand til – ud fra adenomets proteom – at forudsige, om patienten vil udvikle tarmkræft.

”Metoden skal selvfølgelig efterprøves, men hvis resultaterne holder, vil det kunne ændre den nuværende kliniske praksis,” siger José Moreira.

Han og kollegaerne arbejder på et opfølgende forsøg, hvor de vil analysere et stort antal adenomer fra andre patienter og forsøge at forudsige deres risiko for tarmkræft. Der er stor interesse i at deltage i forsøget blandt både danske og udenlandske klinikere, fortæller han.

”Vores først studie er lavet på adenomer fjernet på Vejle Sygehus og Odense Universitetshospital. De følger samme protokol, og patienterne har ingen andre sygdomme. Nu vil vi se, om resultaterne holder, uanset hvilket hospital prøverne kommer fra, og uanset patienternes generelle tilstand,” siger José Moreira.

Medicinsk forebyggelse

Holder resultatet, indeholder det flere kliniske perspektiver, mener professoren.

”Proteomanalysen kommer formentlig ikke til at erstatte kontrolkoloskopien, men den kan gøre os i stand til at lave en mere præcis risikostratificering af de patienter, som vi i dag kategoriserer som højrisikopatienter. I dag bliver alle patienterne tilbudt en årlig kontrolkoloskopi, men hvis man ved at analysere adenomet kan forudsige, om patienten vil udvikle tarmkræft, så behøver man måske ikke indkalde alle patienter til årlige kontrolkoloskopier. Måske kan kontrollen udskydes med et år eller to, hvis patienten har lav risiko for tarmkræft,” siger José Moreira.

Han forestiller sig også, at opdagelsen kan føre til bedre medicinsk forebyggelse.

”Vi ved, at aspirin (acetylsalicylsyre, red.) forebygger tarmkræft, men det er desværre forbundet med mange bivirkninger, så man kan ikke bare uden videre give behandlingen forebyggende. Men hvis vi kan udpege patienter, som er i høj risiko for at udvikle tarmkræft, kan det være grundlag for at give behandlingen.”

Desuden håber han, at viden om de proteiner, der er involveret i udvikling af tarmkræft, vil føre til mere målrettet forebyggelse.

”Vi er i gang med at undersøge de proteinmønstre, som er til stede hos patienter, som senere udvikler tarmkræft. Måske kan man hæmme nogle af de proteiner medicinsk og dermed potentielt forebygge tarmkræft,” siger Jose Moreira.