GLP-1-receptoragonister kan komplicere kapselendoskopiske undersøgelser
Brug af GLP-1-receptoragonister (GLP-1-RA) hos diabetespatienter er forbundet med længere kapseltransittid og øget risiko for ufuldstændige tarmundersøgelser i forbindelse med kapselendoskopi.
Det viser et retrospektivt kohortestudie, som blev præsenteret på det amerikanske gastroenterologiske selskabs årsmøde.
68 diabetespatienter i behandling med GLP-1-RA blev matchet 1:1 med en kontrolgruppe af diabetespatienter, som ikke fik GLP-1-RA.
Studiets primære endepunkter var gastrisk transittid, mens sekundære endepunkter omfattede ufuldstændig passage gennem tyndtarmen og transittid i tyndtarmen.
- Gastrisk transittid: Patienter i GLP-1-RA-gruppen havde en gennemsnitlig gastrisk transittid på 99,3 ± 134,2 minutter, hvilket var signifikant længere end kontrolgruppens 25,3 ± 31,6 minutter (p < 0,001). En multivariat analyse viste, at GLP-1 RA-brug forlængede transittiden med 79,4 minutter (CI: 37,8-121,0, p < 0,001).
- Ufuldstændig tarmundersøgelse: 23,5 procent af patienterne i GLP-1-RA-gruppen oplevede ufuldstændig passage gennem tyndtarmen. Andelen var kun 4,4 procent i kontrolgruppen (p < 0,01).
- Transittid i tyndtarmen: GLP-1-RA-gruppen havde en gennemsnitlig transittid på 262,5 ± 100,0 minutter, hvilket var marginalt længere end kontrolgruppens 237,8 ± 85,5 minutter, men forskellen var ikke signifikant (p=0,16).
Ifølge forskerne bag gruppen er der brug for studier, som undersøger strategier, der kan minimere den negative effekt af GLP-1-RA på kapselendoskopiske undersøgelser.