Dansk studie: Kombinationsbehandlinger er effektive mod svært behandlelig IBD

Patienter med behandlingsrefraktær inflammatorisk tarmsygdom (IBD) kan opnå god effekt af kombinationsbehandling med biologiske lægemidler og/eller small molecules. 

Det viser resultater af et dansk real world-studie præsenteret på den gastroenterologiske kongres ECCO 2025.

”Jeg hæfter mig ved, at kombinationsbehandling er effektivt hos de svært behandlelige IBD-patienter. Vi opnår høje rater af klinisk og steroidfri remission, hvilket fortæller os, at det kan være en effektiv strategi at kombinere behandlingerne,” siger afdelingslæge og ph.d. Anne-Mette Haase fra afdelingen Lever- Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital. Hun har gennemført studiet sammen med afdelingslæge Mia Bendix Rasch fra Regionshospitalet Randers.

Det retrospektive studie inkluderede 74 patienter behandlet på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers fra maj 2018 til maj 2023 – 47 med Crohns sygdom (CD) og 27 med colitis ulcerosa (UC). Patienterne modtog kombinationer af biologiske lægemidler og/eller small molecules i minimum tre måneder og blev fulgt frem til behandlings- eller studieophør.

Resultaterne viser, at 56 procent af patienterne med CD og 62 procent af patienterne med UC opnåede klinisk remission. Henholdsvis 81 procent og 52 procent opnåede steroidfri remission.

Hos patienter med CD reducerede kombinationsbehandling afføringsfrekvens, blod i afføringen, calprotectinniveauer og Harvey-Bradshaw Index (HBI)-score signifikant. Blandt UC-patienterne var der signifikante fald i afføringsfrekvens, natlig afføring, mavesmerter, CRP og calprotectin-niveauer, mens hæmoglobin- og albuminniveauer steg.

Den mediane behandlingsvarighed var 488 dage for CD og 412 dage for UC, og de hyppigst anvendte kombinationer var adalimumab og ustekinumab ved CD (46 procent) og adalimumab og vedolizumab ved UC (35 procent).

Lægemidler kan genbruges

46 procent af patienterne i studiet fik et præparat, som de tidligere havde fået og svigtet på, som en del af deres kombinationsbehandling. 62 procent af patienterne i den gruppe af patienter opnåede remission.

”At der er effekt af en såkaldt ’recycling strategy’ er meget positivt, da patienterne ofte har svigtet på flere præparater, før de starter på kombinationsbehandling,” siger Anne Mette Haase.

11 procent, svarende til 9 patienter, oplevede svære bivirkninger, hvilket svarer nogenlunde til de metaundersøgelser, der er lavet, påpeger Anne Mette Haase.

”Af de ni patienter er der fem, som har fået svære indlæggelseskrævende infektioner, hvilket er den slags bivirkninger, vi er mest bekymrede for. Men overordnet er bivirkningsprofilen ikke bekymrende,” siger hun.

Sparsom evidens

Der er i øjeblikket ingen godkendte kombinationer af biologiske lægemidler og/eller small molecules til behandling af IBD. Derfor er behandlingsvalgene baseret på caserapporter og metaanalyser.

Ifølge et nyligt publiceret review er der til dato kun gennemført ét randomiseret kontrolleret forsøg med biologisk kombinationsbehandling af colitis ulcerosa, nemlig fase II-studiet VEGA, som blev publiceret i Lancet Gastroenterology and Hepatology i 2023. Det undersøgte kombinationen af de biologiske lægemidler Tremfya (guselkumab) og Simponi (golimumab) over for monoterapi med guselkumab eller golimumab til patienter med colitis ulcerosa.

Ved uge 12 havde 83 procent af patienterne i kombinationsarmen opnået klinisk respons sammenlignet med 61 procent i golimumab-armen og 75 procent i guselkumab-armen. Og ved uge 50 havde 63 procent i kombinationsarmen, 76 procent i golimumab-armen og 65 procent i guselkumab-armen rapporteret mindst én bivirkning.

Ligeledes er der ifølge reviewet kun gennemført ét randomiseret kontrolleret forsøg med kombinationsbehandling af Crohns sygdom. I studiet blev 79 patienter med aktiv Crohns sygdom på behandling med infliximab randomiseret 2:1 til natalizumab eller placebo i kombination med infliximab. Studiets resultater var ikke statistisk signifikante, men der var en tendens til forbedring i kombinationsarmen, hvor CDAI-scoren faldt med 37,7 point mod 3,5 point i placeboarmen. Klinisk remission blev opnået af 46 procent af patienterne i kombinationsarmen mod 41 procent i placeboarmen.

Kun til svært behandlelige patienter

Når lægerne på trods af sparsom evidens forsøger sig med kombinationer af biologiske lægemidler og/eller small molecules, er det ofte, fordi de har en meget svært behandlelig patient, som ikke opnår effekt af monoterapi.

”Det er typisk patienter, som enten ikke responderer eller gang på gang svigter på monoterapi. Patienterne har oftest været igennem mindst tre behandlinger, men nogle gange starter vi kombinationsbehandling tidligere, for eksempel fordi patienten er meget syg og har behov for et hurtigt behandlingsrespons. Men det er reserveret til svært behandlelige patienter,” siger Anne Mette Haase.