Skræddersyede behandlinger vælter frem i gastroenterologien
Indenfor onkologien har skræddersyet behandling, med biologiskelægemidler længe været det ’nye sort’. I den gastroenterologiske behandling er det først nu begyndt at vinde indpas.
Men ifølge klinisk lektor Ida Vind, Institut for Klinisk Medicin, Amager-Hvidovre Hospital, er den biologiske behandling og derved også den skræddersyede behandling i hastigt tempo ved at blive en stadig større del af behandlingen.
Nye behandlinger ’vælter frem’ , som hun udtrykker det.
”Det er den vej vindene blæser - mod al form for anti-inflammatorisk behandling som er biologisk. Alt går i retning af biologisk behandling, indenfor onkologien, men også indenfor alle mulige inflammatoriske, kroniske sygdomme,” siger hun.
Overordnet set handler det om at man skaber rigtig mange antistoffer, der rammer på forskellige niveauer. Tendensen går også i retning af at lave mere skræddersyet medicin. Vi er der ikke endnu, langt fra, men vi er på vej,” siger Ida Vind.
Hun påpeger, at det handler om basal forskning.
”Den er ikke så synlig, men basal forskning er yderst vigtig indenfor medicinen. De pathways man har opdaget og beskrevet via den form for forskning, har jo gjort det muligt at skabe målrettede antistoffer mod et bestemt område,” siger hun.
”Forskningen giver adgang til, at man sidenhen rammer på forskellige niveauer inden for den inflammatoriske kaskade. Der bliver i dag lavet rigtig mange antistoffer, som rammer på forskellige niveauer og måske en dag fører til personalized medicine. Vi er der slet ikke endnu, vi er ikke så langt som i onkologien. Men jeg tror, man kommer dertil en dag,” siger Ida Vind og tilføjer, at man heller ikke er der, hvor man anvender flere forskellige biologiske terapier.
”At bruge forskellige terapier, forskellige angrebspunkter, har endnu ikke vundet indpas. Og her er det selvfølgelig også et spørgsmål om økonomi,” siger hun.
Også inden for andre terapiområder end onkologien, som f.eks. endokrinologien, giver kombinationspræparater store forhåbninger for den fremtidige behandling. Og Ida Vind tror også, patienter med kroniske tarmsygdomme vil få glæde af eventuel skræddersyet kombination af f.eks. to behandlinger.
”Der er præparater, som fungerer på forskellige pathways, og man vil godt kunne forestille sig, at man vil kunne kombinere de præparater og opnå mere optimeret behandling. Men så langt er vi slet ikke endnu, det er slet ikke implementeret som eksisterende praksis,” siger Ida Vind.
Ida Vind har dog en pointe, hun finder vigtig i sammenhæng med moderne behandling af Crohn og andre kroniske tarmsygdomme.
”Man skal jo huske, at der er nogle af de gamle behandlinger, der bestemt også fungerer. Når der nu bliver spyttet så mange nye biologiske præparater ud, og der bliver brugt så mange midler til nye behandlinger, skal vi ikke glemme, at alternativet - de gamle præparater – heller ikke er så dårlige.
Heldigvis er der rigtig mange patienter, som kan behandles med dem.
Men der er jo ingen penge i at se på, hvordan gamle præparater virker, så vi kan have svært ved at få midler til at lave nye projekter med disse præparater.
Om der er penge i et præparat betyder jo noget for, hvor synligt præparatet er,” siger hun.
”Det er stadig den rigtige måde at gøre det på, når vi behandler Crohn og colitis ulcerosa-patienter efter optrapnings-metoden. Vi vælger først at give patienterne de gamle medicintyper, før vi går videre til de næste, nyere præparater. Vores ’step up’-behandling holder stadig stik. Men den lille gruppe, der simpelthen er så svære at behandle, skal til gengæld have glæde af at der kommer nye biologiske præparater, også af dem, der er i pipelinen,” siger hun.