Psykiatriens penge går til alt muligt andet


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Udskældt psykiatriledelse fyret

Oversygeplejersken og den ledende overlæge er fyret som afdelingsledelse på den psykiatriske afdeling i Aabenraa efter længere tids uro.

Der har været massive udfordringer med personaleflugt og manglende tillid fra ansatte, der længe har råbt op om uacceptable forhold på den kriseramte afdeling, skriver JydskeVestkysten.

Oversygeplejersken og den ledende overlæge fratræder i kølvandet på JydskeVestkystens afsløringer af, hvordan dårligt arbejdsmiljø, manglende sikkerhed, patientsvigt og mistillid til ledelsen har ført til massiv personaleflugt.

Mandag meddelte størstedelen af de ansatte, at de ikke havde tillid til ledelsen længere.

Psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark har onsdag drøftet sagen på et ekstraordinært møde. I drøftelsen deltog psykiatrisygehusets direktion, den nye konstituerede afdelingsledelse samt repræsentanter fra medarbejdersiden i det lokale samarbejdsudvalg. Det bliver ledende overlæge Klaus Müller-Nielsen og oversygeplejerske Yvonne Reinholdt, som i dag udgør afdelingsledelsen på den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling i Aabenraa, der som konstituerede tager over fra den fyrede afdelingsledelse.

"Jeg er glad for den drøftelse, vi har haft med medarbejderne i dag. Den har gjort stort indtryk på udvalget. Det glæder mig at der er fælles fodslag om at arbejde videre med handleplanen og med at sætte et ekstra fokus på sikkerhed. Den seneste tids omtale i pressen og ikke mindst karakteren af de historier, som er kommet frem, har gjort indtryk på alle i udvalget," siger formand for Psykiatri og Socialudvalget Thies Mathiasen, på regionens hjemmeside.

På mødet orienterede sygehusledelsen udvalget om, at der er konstitueret en ny ledelse, og at den sammen med medarbejderne sætter alle kræfter ind på at skabe ro om arbejdet med den handleplan, som afdelingens lokale samarbejdsudvalg har udarbejdet i fællesskab.

På mødet gav psykiatrisygehusets direktion udtryk for, at der venter en stor opgave forude. 

"Vi er bekendte med, at afdelingen har været i en vanskelig situation i en længere periode, hvor det blandt andet har været svært at rekruttere medarbejdere til en række vakante stillinger. Det har haft betydning for både arbejdsmiljøet og samarbejdet i afdelingen. Fra politisk hold har vi også været med til at stille krav, der har haft indflydelse på arbejdsgangene i psykiatrien, blandt andet ift. nedbringelse af tvang. Vi vil fortsat stille krav til behandlingskvaliteten, det ændrer vi ikke på, men vi er selvfølgelig opmærksomme på, at det har stor betydning i de enkelte afdelinger," siger Thies Mathiasen.

JydskeVestkysten har den seneste tid afdækket, hvordan arbejdspres, vold og trusler og mistillid til ledelsen har fået ansatte til at flygte fra den psykiatriske afdeling i Aabenraa, hvor der mangler 20 ansatte.

Den nu fyrede ledelse har dog afvist, at der er tale om en nødsituation, men har erkendt, at afdelingen er presset. Flere patienter og pårørende er stået frem og har fortalt om, hvordan det dårlige arbejdsmiljø på afdelingen går ud over patientbehandlingen. Den nu fyrede afdelingsledelse har erkendt, at der er problemer, men har samtidig henvist til en ny måling, som viser, at patienttilfredsheden er god.

Dansk udviklet stroke-score kan spare tid og redde liv

På Aarhus Universitetshospital har man udviklet og benytter den præhospitale symptom-score PreSS. Med den er man allerede i ambulancen i stand til at afgøre, om der er tale om et stroke – og hvor alvorligt det i givet fald er. Minutter kan nemlig være altafgørende for patientens udkomme.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo